Nyheder: Juni 2014

Så har årets sjette måned åbnet sin dør, og for fanden, jeg er spændt. Ikke alene er jeg blevet optaget på Sankt Annæ Gymnasium, som jeg skal starte på til august, jeg er også kommet halvvejs gennem Rolling Stone-listen, og jeg har vundet 6 cd’er, en vinyl og en T-shirt gennem P6 Beat. Jeg har taget en lille pause fra forberedelserne til afgangsprøverne, og her vil jeg fortælle jer om mit musikliv. I den kommende måned står det bl.a. på NorthSide, hvor jeg forhåbentlig skal få mig en masse fede koncertoplevelser gennem navne som Arcade Fire, Pixies, The National og Queens of the Stone Age. Før det skal jeg dog se Kvelertak i Lille Vega, og jeg kan klart anbefale at lytte til dem, hvis du er en fan af heavy metal – de har en sjov stil, der er helt deres egen, og så trænger de til mere popularitet.

The Vinyl Countdown, mit radioprogram på Rockkanalen kører sideløbende med bloggen, men her på bloggen vil I naturligvis få anmeldelserne først. Jeg fejrede i onsdags denne halvvejs-milepæl ved at spille en masse numre, jeg ellers ikke havde haft mulighed for at spille. Jeg glæder mig enormt meget til de næste 50 afsnit. Det er skønt at lave, og hvis man vil høre det, så tænd for Rockkanalen hver onsdag kl. 17. Hvis dette ikke er muligt, bliver mit program genudsendt hver søndag kl. 15.

Bibzoom fortjener en større ros denne måned end nogensinde før. De har nu udgivet ikke blot i alt 100 anmeldelser fra min hånd, de har også interviewet mig i den anledning:
Interview med mig
Bob Dylan – Time out of Mind
The Doors – Strange Days
Sinéad O’Connor – I Do Not Want What I Haven’t Got
PJ Harvey – Rid of Me
The Clash – Sandinista
Big Star – Radio City
Lynyrd Skynyrd – (Pronounced ‘Lĕh-‘nérd ‘Skin-‘nérd)
Nas – Illmatic

Som altid vil jeg afslutte et af disse indlæg med en liste over de kommende albums, jeg glæder mig mest til i denne måned:

  1. Jack White – Lazeretto
  2. Lower – Seek Warmer Climes
  3. The Antlers – Familiars
  4. First Aid Kit – Stay Gold
  5. Parquet Courts – Sunbathing Animal
  6. Dub Thompson – 9 Songs
  7. Clipping. – CLPPNG
  8. Bob Mould – Beauty & Ruin
  9. Eno Hyde – High Life
  10. Blaue Blume – Beau & Lorette

Nyheder: April 2014

Ja, nyhedsartiklen den 1. april var en aprilsnar. No offense, hvis det er din smag, men det reflekterer i hvert fald ikke de meninger, der typisk bliver ytret på bloggen. Indtil i dag havde jeg faktisk ingen koncerter planlagt denne måned, men efter at se filmen The Room i Husets Biograf, så opdagede jeg, at japanske Melt-Banana, der lavede en af mine yndlingsplader fra sidste år, spiller i Huset, så det kunne man ikke undvære.

Mit radioprogram, The Vinyl Countdown, der bliver sendt hver onsdag kl. 17 på Rockkanalen, kommer ganske rigtigt til at holde en lille pause i Rolling Stone-listen denne kommende onsdag, og præcis som jeg sagde, bliver det til en top 15. Ikke over Nickelback-sange dog, jeg er ikke ligefrem stor fan af dem. Det kommer i stedet til at stå på mine 15 yndlings Big Star-sange i en hel time.

Mine Bibzoom-links var faktisk ægte nok, jeg brugte bare falske titler. Ofte med det, jeg ville kalde den fattige mands svar på de albums, jeg havde anmeldt. Her er de ægte titler:
David Bowie – ChangesOneBowie
Robert Johnson – King of the Delta Blues Singers vol. 2
The Mamas & The Papas – Greatest Hits
Diverse kunstnere – The Best of the Girl Groups vol. 1 og 2
Buddy Holly & the Crickets – the “Chirping” Crickets
The Beatles – With the Beatles
Portishead – Dummy
Paul McCartney & Wings – Band on the Run
U2 – Boy

Min top 15 var uden tvivl det sværeste at lave, for jeg måtte virkelig dykke ned i, hvad jeg ikke kunne lide. Jeg satte nok ikke det værste øverst, men nok det, der repræsenterer min smag dårligst. Men der er også mange legitimt interessante albums, der kommer, og her er mine valg:

  1. Avey Tare’s Slasher Flicks – Enter the Slasher House
  2. Damon Albarn – Everyday Robots
  3. Pixies – Indie Cindy
  4. Timber Timbre – Hot Dreams
  5. Eels – The Cautionary Tales of Mark Oliver Everett
  6. Mac DeMarco – Salad Days
  7. Shonen Knife – Overdrive
  8. John Frusciante – Enclosure
  9. Cloud Nothings – Here and Nowhere Else
  10. Ratking – So it Goes

Nyheder: Aprilsnar 2014

April, come she will. Og for mit vedkommende gør hun det med en perlerække af fede koncerter. Det starter med festivalen Copenhagen Dancehall, hvor jeg især ser frem til at opleve Djämes Braun, men navne som Wafande og Topgunn skal man selvfølgelig ikke komme udenom. Og når Pharphar skal spille Lad Mig Rulle Dig, så skal jeg i hvert fald stå på første række, klar til at skråle med. Den 10. april er der så sket noget ret pinligt. Jeg havde hørt noget om, at Ginger Spice fra Spice girls havde skiftet navn til Ginger Ninja eller et eller andet, men en vis person har vist holdt mig for nar. Jeg må så forberede mig på, at få en lidt anden oplevelse end forventet. Den 19. skal jeg så i Pumpehuset. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal se der, da det ikke rigtig står beskrevet noget sted. På hjemmesiden står kun, at det er noget tudsegammelt, og jeg kan jo godt lide gammel musik.

Mit radioprogram, The Vinyl Countdown, bliver stadig sendt hver onsdag kl. 17 på Rockkanalen, men for første gang bliver jeg nødsaget til at tage en pause fra de regulære afsnit, hovedsageligt grundet en studietur. Men bare rolig, den 13. april kommer i skam stadig til at høre min stemme i radioen, dog denne gang med  en top 15 i stedet for gennemgangen af Rolling Stone-listen. Det kommer til at stå på en top 15 over mine yndlingssange af Nickelback.

Og Bibzoom-historien fortsætter stadig, og her er anmeldelserne:
Gary Glitter – The Ultimate Gary Glitter
Billy Boy Arnold – Blow the Back off It
Captain & Tennille – Captain & Tennille’s Greatest Hits
De værste kunstnere – Back to the 60’s Vol. 2
Pat Boone – Hymns We Love
Bee Gees & Peter Frampton – Soundtrack to Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band
Faithless – Outrospective
Ringo Starr – Bad Boy
The Killers – Battle Born

Og lad os ikke glemme det faste indslag med min top 10 over denne måneds mest interessante albums.

  1. Asher Roth – RetroHash
  2. Emmure – Eternal Enemies
  3. Jason Derülo – Talk Dirty
  4. Future – Honest
  5. Rachele Lynae – Rachele Lynae
  6. Martina McBride – Everlasting
  7. Kelis – Food
  8. Christina Perri – Head or Heart
  9. Sebastian Bach – Give Em’ Hell
  10. Adelitas Way – TBA

Nyheder: Marts 2014

Så er det marts, og i morgen skal jeg ind og se Of Montreal i Bremen Teater. Hvis du ikke kender dem, så er de et virkelig godt, skævt indie-band, der har lavet noget af det bedste musik, der er blevet udgivet de seneste 15 år. Det er nogle virkelig dejlige drenge, og dejligt bliver det også at opleve post-punk-gruppen Savages, der optræder i Store Vega den 6., og det skal nok også blive godt. De er lidt nyere i branchen end Of Montreal, og at se de helt nye musikere optræde er altid noget af en oplevelse – Haim i februar var i hvert fald en meget positiv oplevelse.

I onsdags blev afsnit nr. 40 af mit radioprogram, The Vinyl CountdownRockkanalen sendt, og jeg er derfor næsten nået dertil, hvor der kan komme nye anmeldelser på forsiden af bloggen. Det kommer forhåbentlig til at ske mod slutningen af denne måned, og det glæder jeg mig til. Og Northside-programmet er også færdigt, så mon ikke man skulle lave en top 15 over navne, man glæder sig til at se? Jeg skal på NorthSide i år, men Roskilde må lige vente til næste år, for andre ting ligger desværre i vejen til den tid. Men begge programmer ser interessante ud, så mon jeg ikke også laver en top 15 til Roskilde på et tidspunkt?

De venlige mennesker på Bibzoom lægger i stadighed mine anmeldelser på deres side:
Brian Eno – Another Green World
Peter Wolf – Sleepless
Diana Ross & the Supremes – Anthology
Cheap Trick – At Budokan
Gram Parsons – Grievous Angel
Radiohead – Kid A
The Ronettes – Presenting the Fabulous Ronettes Featuring Veronica
Rage Against the Machine – The Battle of Los Angeles

Lad mig som altid slutte artiklen af med at kigge fremad mod marts-udgivelser, jeg virkelig glæder mig til:

  1. The Men – Tomorrow’s Hits
  2. Joan As Police Woman: The Classic
  3. Elbow – The Take Off and Landing of Everything
  4. Liars – Mess
  5. John Frusciante – Enclosure
  6. MØ –  No Mythologies to Follow
  7. WhoMadeWho – Dreams
  8. Pharell Williams – G I R L
  9. The War on Drugs – Lost in the Dream
  10. Real Estate – Atlas

Nyheder: Februar 2014

Så er det februar! Måneden blev for mig sparket i gang af en koncert med Wire Hype! Jeg er gode venner med trommeslageren, og den 31. januar så jeg dem for første gang. Det var på bodegaen Pingvinen i Gladsaxe! Hvis du er til klassisk indie-rock fra 80’erne som f.eks. Pixies, Sonic Youth, Joy Division eller Dinosaur Jr., så er disse fire fyre sikkert noget for dig! Dagen efter stod den på finske Turisas, som rockede løs i Pumpehuset. God start på måneden. Ellers skal jeg se Deep Purple i Falconer Salen, Haim i Store Vega og Dream Theater i Forum.

Mit radioprogram er nu nået afsnit 36, og i løbet af denne måned når jeg afsnit 40. Det glæder jeg mig naturligvis afsindigt meget til. Årsagen til dette er, at med afsnit 40 vil jeg have anmeldt præcis 200 plader, og jeg vil være nået til album nr. 300 på Rolling Stone Magazines liste. På bloggen er jeg nået til album nr. 269, og dermed er vi ret tæt på, at bloggens forside atter bliver levende, og da vil der blive skrevet her sideløbende med radioprogrammet. Mit program, der i øvrigt hedder The Vinyl Countdown kan høres hver onsdag kl. 17:00 på Rockkanalen.

Bibzoom lægger som sædvanligt mange af mine anmeldelser op på deres side. Læs dem her:
No Doubt – Tragic Kingdom
Beck – Sea Change
Nirvana – In Utero
Big Star – #1 Record
George Harrison – All Things Must Pass
Brian Eno – Here Come the Warm Jets
PJ Harvey – To Bring You My Love
The Police – Outlandos d’Amour

Ja, og med enhver ny måned, så kommer naturligvis også masser af spændende albums, og som altid har jeg lavet min personlige liste over den kommende måneds mest interessante albums:

  1. Beck – Morning Phase
  2. St. Vincent – St. Vincent
  3. Lost in the Trees – Past Life
  4. Temples – Sun Structure
  5. Xiu Xiu – Angel Guts: Red Classroom
  6. ScHoolboy Q – Oxymoron
  7. Bombay Bicycle Club – See You Tomorrow
  8. Guided by Voices – Motivational Jumpsuit
  9. Band of Horses – Acoustic at the Ryman
  10. Rumpistol –  Away

Nyheder: Januar 2014

2014 står nu i min kalender. Det er ret syret sådan lige at se på. Næsten forkert. Den 8. januar i år har min blog eksisteret i et år. Og jeg beklager virkelig, at jeg i løbet af meget af det år slet ikke har bidraget med meget mere end disse nyhedsindslag til forsiden. Jeg er i gang med at skrive alle anmeldelserne om igen, da det skal gøres til mit radioprogram, og så kan man lige så godt uploade det til bloggen. Det gør, at jeg ikke har tid til at skrive mange “nye” anmeldelser, men engang i foråret burde de vist vende tilbage. Mit radioprogram kan desuden høres på Rockkanalen.

Foruden de gamle anmeldelser, håber jeg på at lave en artikel i løbet af januar, hvor jeg gennemgår de 5 bedste koncerter, jeg var til i 2013, lidt i stil med min top 15 over navne til Roskilde Festival 2013. Bibzoom har trods julestressen lagt en del af mine anmeldelser op i den seneste måneds tid:
MC5 – Back in the USA
Steve Miller Band – Fly Like an Eagle
War – The World is a Ghetto
Cheap Trick – In Color
Devo – Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!
Suicide – Suicide
The Pogues – Rum Sodomy & the Lash
Boogie Down Productions – Criminal Minded
Sam Cooke – Live at the Harlem Square Club, 1963
The Cure – Boys Don’t Cry

Og som hver måned deler jeg naturligvis min personlige top 10 over mest interessante kommende albums. Jovist, januar er sjældent den største måned for nye udgivelser, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtig er ekstatisk angående nogen af disse, selvom de alle virker interessante. Og ja, jeg ved at EP2 allerede er udgivet, men da jeg ikke har hørt andet om den end, at den er udgivet, så føles det stadig som en kommende plade for mig.

  1. Bruce Springsteen – High Hopes
  2. Pixies – EP2
  3. Mogwai – Rave Tapes
  4. Stephen Malkmus and the Jicks – Wig out at Jagbags
  5. Broken Bells – After the Disco
  6. Warpaint – Warpaint
  7. Sharon Jones & the Dap-Kings – Give the People What They Want
  8. Hospitality – Trouble
  9. I Break Horses – Chiaroscuro
  10. Lasse Mathiesen – Carry Me Down

Nyheder: December 2013

November har musikalsk været en rigtig god måned for mig, selvom albumudgivelserne ikke ligefrem var videre interessante generelt. Der er rigtig mange gode ting at fortælle om, men lad mig lige starte med en dårlig historie. Jeg var med min far i Forum for at se Queens of the Stone Age i fredags, og de spillede rigtig fedt, men det var nu alligevel en ret blandet fornøjelse. Vi lider begge af astma, han i en noget større grad end mig, og Forum har heldigvis en politik mod rygning. Desværre gør de ikke en skid ved dem, der nu skulle finde på at ryge derinde. F.eks. kunne de smide dem ud, men alt de gør er at bede dem pænt om at slukke for deres cigaretter. Hvis det virkede så meget som bare en fjerdedel af gangene, ville det selvfølgelig være fint nok, men mindst 90% af dem tændte bare deres smøger igen, efter de var blevet bedt om at lade være. Undskyld mig, men hvis folk bryder jeres regler, så må I smide dem ud. I tjener måske ikke nær så meget på øller på den måde, men i det mindste er I til at tage seriøst. Min far skrev også om det på sin blog, hvor du kan læse mere.

Mit radioprogram, The Vinyl Countdown, kører i stadighed hver onsdag kl. 17. Det kommer ikke til at være der den 25. december eller den 1. januar, men da har jeg til gengæld planlagt et program med julemusik og et program med året der gik i rockverdenen. Jeg er blevet færdig med at skrive et punkalbum, nu skal jeg bare få øvet lidt mere med mit band, og så er vi klar til at optage det. Jeg vil ikke lægge info op for offentligheden at beskue, men hvis du skulle møde mig, så er jeg mere end villig til at underholde dig med uddybende fakta. Desuden har Bibzoom som altid været så venlige at lægge nogle af mine tidligere anmeldelser op på deres hjemmeside:
EPMD – Strictly Business
John Prine – John Prine
Jackson Browne – For Everyman
Big Star – Third/Sister Lovers
The Police – Synchronicity
Stan Getz & João Gilberto – Getz/Gilberto
Jane’s Addiction – Ritual de lo Habitual
Madonna – Music

Normalt plejer jeg at lave en top 10 over de mest interessante albums, der kommer den kommende måned. Der kommer dog højst 4 interessante albums, som jeg kender til, i december, og så interessante er de heller ikke igen. Til gengæld ville en top 15 over det forgangne års bedste albums være på sin plads:

  1. Kanye West – Yeezus
  2. Queens of the Stone Age – … Like Clockwork
  3. Daft Punk – Random Access Memories
  4. Janelle Monáe – The Electric Lady
  5. of Montreal – Lousy With Sylvianbriar
  6. James Blake – Overgrown
  7. Touché Amore – Is Survived By
  8. Arctic Monkeys – AM
  9. The Debauchees – Big Machines and Peculiar Beings
  10. Melt-Banana – Fetch
  11. Kvelertak – Meir
  12. My Bloody Valentine – mbv
  13. Sigur Rós – Kveikur
  14. Run the Jewels – Run the Jewels
  15. Vampire Weekend – Modern Vampires of the City

Som du nok kan se, er der både mange kendte og ukendte albums på listen, og hvis din musiksmag ser ud til at ligne min, så burde du virkelig kigge til nogle mere ukendte navne som Touché Amore, The Debauchees pg Melt-Banana! Torsdag den 5. tager jeg til Posten i Odense for at se Amorphis, og det glæder jeg mig naturligvis til. Forhåbentligt har fynboerne bedre rygevaner!

Nyheder: November 2013

Nu er det så blevet november, og ting går, som de nu engang gør. Jeg er PT en fjerdedel gennem Rolling Stones oprindelige liste over de 500 bedste albums nogensinde, så jeg er kommet ret langt. Forhåbentlig kommer bloggens forside til at have noget mere end blot månedlig aktivitet i en af de kommende måneder, for selve bloggen er jo end ikke nået halvvejs. Planen er, at de på et tidspunkt kommer til at følges ad. Mit radioprogram skifter i øvrigt snart sendetid. Fra uge 46 sendes det i stedet om onsdagen, og dermed sendes den første onsdagsudsendelse kl. 17 den 13. november.

Desuden udkommer der selvfølgelig nye albums denne måned. Men da julen også nærmer sig, sker det naturligvis at en musikalsk agurketid snart opstår, og den er vist allerede begyndt. Hvis det udkom enhver anden måned, ville jeg i hvert fald ikke have det nye M.I.A.-album på. Og faktisk nok heller ikke den nye Black Flag eller for den sags skyld Nick Caves liveplade.

  1. Eminem – The Marshall Mathers LP 2
  2. Jake Bugg – Shangri La
  3. Melvins – Tres Cabrones
  4. Tennis – Small Sound
  5. Mount Eerie – Pre-Human Ideas
  6. Sore Eros & Kurt Vile – Jamaica Plain (EP)
  7. ††† – †
  8. Nick Cave and the Bad Seeds – Live from KCRW
  9. Black Flag – What The…
  10. M.I.A. – Matangi

Med mindre der sker et mirakel, laver jeg nok ikke en liste i december, for PT er det eneste, jeg rent faktisk er interesseret i, der udkommer den måned, den nye Childish Gambino-plade. Måske den nye Snoopzilla/Dam-Funk-plade, da konceptet lyder interessant, jeg har bare ikke været meget til Snoops seneste par værker. Nå, men derudover står koncertmåneden på både Vampire Weekend den 10. i Falconer Salen, Black Sabbath den 26. i forum og Queens of the Stone Age den 29., ligeledes i Forum.

Bibzoom har selvfølgelig også delt en del af mine anmeldelser i løbet af oktober:
Public Image Ltd. – Metal Box
Elton John – Elton John
Bob Dylan – Love and Theft
Hole – Live Through This
Jay-Z – The Blueprint
Elton John – Tumbleweed Connection
Marvin Gaye – Here, My Dear
Los Lobos – How Will the Wolf Survive?
Alice Cooper – Love It to Death

Den forgangne måned døde to af mine personlige helte: Rune T. Kidde og Lou Reed. Rune T. Kidde har ikke så meget med musik at gøre – selvom jeg dog sagtens kan anbefale hans forsøg i musikkens retning. Jeg har til gengæld sammensat en liste med nogle af mine yndlings-Lou Reed sange, så folk kan lære ham bedre at kende:

Nyheder: Oktober 2013

Endnu en måned, endnu en nyhedsopdatering. Den store nyhed denne måned, er at min radiokanal, Rockkanalen, er blevet til netradio. Jeg anmelder 5 albums hver uge, og nye afsnit bliver sendt hver tirsdag kl. 17 og genudsendt hver søndag kl. 15. Du kan få mere indformation på deres hjemmeside. Det er kun den midlertidige hjemmeside, så forvent forbedringer.

Bibzoom fortsætter også med at lægge mine anmeldelser op på deres side, og det er jeg naturligvis rigtig glad for. De kan ses her:
LL Cool J – Radio
Fugees – The Score
The Paul Butterfield Blues Band – The Paul Butterfield Blues Band
Bruce Springsteen – Tunnel of Love
Otis Redding – Live in Europe
Coldplay – A Rush of Blood to the Head
Echo & the Bunnymen – Heaven Up Here
R.E.M. – Document

Og så udgives der jo også mange albums i løbet af oktober. Så jeg har som sidste måned samlet en personlig top 10 over månedens mest interessante plader:
1. Arcade Fire – Reflektor
2. Pearl Jam – Lightning Bolt
3. Of Montreal – Lousy With Sylvianbriar
4. Ásgeir Trausti – In the Silence
5. Sleigh Bells – Bitter Rivals
6. Pusha T – My Name Is My Name
7. Avett Brothers – Magpie and the Dandelion
8. Paul McCartney – New
9. Alex Chilton – Electricity By Candlelight
10. Linda Thompson – Won’t Be Long Now

Koncertkalenderen denne måned står på James Blake i Falconersalen, og jeg glæder mig virkelig! Nu kom jeg desværre ikke til at opleve ham på Roskilde, så at høre ham nu bliver vidunderligt! Og det var vist alt for denne gang.

Nyheder: September 2013

Så er det månedsskift igen! Og der sker ikke så meget. Bibzoom fortsætter med at udgive mine anmeldelser, og mit radioprogram fortsætter med at blive sendt på DAB+-kanalen Rockkanalen. Den eneste større nyhed er, at Rockkanalen denne måned sandsynligvis bliver til en netkanal, hvilket jo er dejligt, for så kan hele landet lytte med på udsendelserne. Jeg har i øvrigt lavet næsten 20 afsnit af programmet ind til videre, og det er hårdt arbejde, men det er sjovt, så jeg klør på. Her er den seneste måneds bibzoom-anmeldelser desuden til de interesserede:

D’Angelo – Voodoo
The Smashing Pumpkins – Mellon Collie and the Infinite Sadness
Loretta Lynn – All Time Greatest Hits
Merle Haggard – Branded Man
The Notorious B.I.G. – Life After Death
Elvis Costello and the Attractions – Armed Forces
The Smiths – The Smiths
George Michael – Faith

Så er der vel egentlig ikke så meget andet at snakke om. Så i stedet har I her min personlige top 10 over de september-albums, jeg glæder mig mest til:
10: Mazzy Star – Seasons of Your Day
9: Placebo – Loud Like Love
8: Jonathan Rado – Law and Order
7: Kings of Leon – Mechanical Bull
6: Danny Brown – Old
5: Arctic Monkeys – AM
4: Haim – Days Are Gone
3: MGMT – MGMT
2: Nine Inch Nails – Hesitation Marks
1: Janelle Monae – The Electric Lady

Ellers så står koncertprogrammet på Soundgarden den 9. i Forum og Fish fra Marillion den. 27. I Viften. September skal nok blive en sjov måned!