Nyheder: Januar 2014

2014 står nu i min kalender. Det er ret syret sådan lige at se på. Næsten forkert. Den 8. januar i år har min blog eksisteret i et år. Og jeg beklager virkelig, at jeg i løbet af meget af det år slet ikke har bidraget med meget mere end disse nyhedsindslag til forsiden. Jeg er i gang med at skrive alle anmeldelserne om igen, da det skal gøres til mit radioprogram, og så kan man lige så godt uploade det til bloggen. Det gør, at jeg ikke har tid til at skrive mange “nye” anmeldelser, men engang i foråret burde de vist vende tilbage. Mit radioprogram kan desuden høres på Rockkanalen.

Foruden de gamle anmeldelser, håber jeg på at lave en artikel i løbet af januar, hvor jeg gennemgår de 5 bedste koncerter, jeg var til i 2013, lidt i stil med min top 15 over navne til Roskilde Festival 2013. Bibzoom har trods julestressen lagt en del af mine anmeldelser op i den seneste måneds tid:
MC5 – Back in the USA
Steve Miller Band – Fly Like an Eagle
War – The World is a Ghetto
Cheap Trick – In Color
Devo – Q: Are We Not Men? A: We Are Devo!
Suicide – Suicide
The Pogues – Rum Sodomy & the Lash
Boogie Down Productions – Criminal Minded
Sam Cooke – Live at the Harlem Square Club, 1963
The Cure – Boys Don’t Cry

Og som hver måned deler jeg naturligvis min personlige top 10 over mest interessante kommende albums. Jovist, januar er sjældent den største måned for nye udgivelser, og jeg må indrømme at jeg ikke rigtig er ekstatisk angående nogen af disse, selvom de alle virker interessante. Og ja, jeg ved at EP2 allerede er udgivet, men da jeg ikke har hørt andet om den end, at den er udgivet, så føles det stadig som en kommende plade for mig.

  1. Bruce Springsteen – High Hopes
  2. Pixies – EP2
  3. Mogwai – Rave Tapes
  4. Stephen Malkmus and the Jicks – Wig out at Jagbags
  5. Broken Bells – After the Disco
  6. Warpaint – Warpaint
  7. Sharon Jones & the Dap-Kings – Give the People What They Want
  8. Hospitality – Trouble
  9. I Break Horses – Chiaroscuro
  10. Lasse Mathiesen – Carry Me Down