Hey, lang tid siden sidst!

Ja, jeg er ikke typisk fan af blogindlæg om hvorfor der er få blogindlæg. Jeg tror, jeg engang fulgte en gut på YouTube, hvor hver femte video var en undskyldning for ikke at uploade ofte nok. Jeg tror dog alligevel, jeg skylder en forklaring. Jeg ved, at mange af jer, der følger min blog, følger min private facebookprofil, og derfor ved størstedelen af jer det nok – men jeg ved også, at der er nogle få, der har opdaget min blog på anden vis, og de fortjener da også at vide, hvad der foregår.

Jeg er i gang med et lidt sindssygt projekt – og jeg snakker altså ikke om det der med de 500 album, det føles mindre sindssygt for hvert år der er gået. Jeg er universitetsstuderende, og det er jo typisk sådan noget man er på fuld tid, og så har man nogle gange et job ved siden af. En dag så jeg, at Soundvenue søgte en praktikant i deres musikredaktion, og siden jeg i mange år har haft stor respekt for dem, tænkte jeg, at jeg da lige så godt kunne søge. Det er trods alt lidt af en drøm for mig at beskæftige mig med musikjournalistik på et professionelt niveau. De søgte ganske vist en fuldtidspraktikant, men whatever, det kan jo ikke skade at søge.

Nå, men de endte altså med at vælge mig alligevel. Jeg er derfor studerende og musikpraktikant, hver især i så godt som fuld tid. Det kan da næppe overraske, at jeg ikke har særlig meget tid til at opdatere bloggen. Praktikforløbet startede i januar, og det varer til sommer, og i denne periode bliver det nok lidt smalt med indhold på bloggen. Jeg håber dog at få skrevet mine årlige Roskilde- og NorthSide-lister efter deres respektive tidsplaner offentliggøres.

Hvis jeg ikke finder en endnu skørere idé at bruge min tid på – hvilket jeg ikke planlægger – håber jeg at få færdiggjort den oprindelige 2003-udgave af Rolling Stone-listen inden 2019. Så er der lige nogle få 2010-tilføjelser at tage sig af, og derefter har jeg nogle rigtig interessante planer, som jeg glæder mig til at føre ud i praksis.

Nyheder: Maj 2015

1. maj fejrede jeg til konfirmation i Århus, og da jeg kom hjem så jeg til min store glæde, at de nye albums fra Kendrick Lamar og Blur var havnet i postkassen. Så bliver man glad og får helt lyst til at skrive. Bl.a. kan I nok forvente top 15-lister over navne til både Roskilde Festival, NorthSide og Tinderbox. Jeg skal selv til både Roskilde og NorthSide, og mens andre måske ikke er nær så vilde med deres lineups, som jeg er, så vil jeg anbefale at lytte lidt til det, du ikke kender, for du finder med garanti en hel del, du synes rigtig godt om. En væsentlig nyhed denne måned er, at jeg tager mig endnu en sæsonpause fra mit radioprogram, The Vinyl Countdown. I løbet af de sidste 2 måneder er 45 albums blevet anmeldt på programmet, og sæsonens sidste 5 albums vil blive anmeldt på onsdag, som altid kl. 17 på Rockkanalen med genudsendelse søndag kl. 15. Programmet starter nok op igen engang efter sommerferien.

Bibzoom har som altid postet en del af mine anmeldelser på deres hjemmeside:
The Police – Ghost in the Machine
Randy Newman – Sail Away
Nick Drake – Pink Moon
The Wailers – Burnin’
The O’Jays – Back Stabbers
Eminem – The Eminem Show
No Doubt – Rock Steady
Pixies – Surfer Rosa
The Velvet Underground – The Velvet Underground
Tom Petty and the Heartbreakers – Damn the Torpedoes
Lauryn Hill – The Miseducation of Lauryn Hill
Nirvana – MTV Unplugged in New York

Og jeg bør vel også give en top 10 over de albums jeg glæder mig til i maj:

  1. Faith No More – Sol Invictus
  2. Tech N9ne – Special Effects
  3. Mumford & Sons – Wilder Mind
  4. Koorpiklaani – Noita
  5. Hot Chip – Why Make Sense
  6. Django Django – Born Under Saturn
  7. Michael Cronin – MCIII
  8. Rangleklods – Straitjacket
  9. The Vaccines – English Graffiti
  10. Thee Oh Sees – Mutilator Defeated at Last

Nyheder: April 2015

Lad os så se: Hvad er der sket den forgangne måned? Ikke særlig meget. Mit radioprogram, The Vinyl Countdown, har været oppe at køre igen i en måned. Det kan som altid høres hver på Rockkanalen hver onsdag kl. 17:00, og det har ligeledes været genudsendt hver følgende søndag. Jeg glæder mig til endnu en god måned med hyggelig onsdagsradio! Jeg har også anmeldt en koncert af et dygtigt ungt band ved navn Odd Oxygen for Fuldt Pensum. Anmeldelsen kan læses her.

Bibzoom har også kørt mine anmeldelser i endnu en måned. I marts leverede jeg således anmeldelser af:
The Beatles – Help!
Neil Young – Tonight’s the Night
James Brown – In the Jungle Groove
Sonic Youth – Daydream Nation
Liz Phair – Exile in Guyville
Alanis Morissette – Jagged Little Pill
The Cure – Disintegration
Eric Clapton – Slowhand
Linda Ronstadt – The Very Best of Linda Ronstadt
David Bowie – Station to Station

Og lad os lige se, hvad jeg glæder mig mest til af albums her i april:

  1. Blur – The Magic Whip
  2. Mew – +-
  3. Death – N.E.W.
  4. Young Fathers – White Men Are Black Men Too
  5. Ulige Numre – Grand Prix
  6. Raekwon – F.I.L.A.
  7. The Brian Jonestown Massacre – Musique De Film Imaginé
  8. Calexico – Edge of The Sun
  9. Drenge – Undertow
  10. Passion Pit – Kindred

Nyheder: Marts 2015

Okay, så er det forår, og denne begyndelsernes årstid markerer også begyndelsen på en spritny sæson af mit radioprogram, The Vinyl Countdown. Jeg har glædet mig i virkelig lang tid til, at det var klart til at starte op igen, og jeg havde da håbet på, at det ville ske hurtigere, men det er da meget symbolsk, at sæsonen starter samtidig med foråret. Det kan høres på Rockkanalen hver onsdag kl. 17, og hvis du skulle misse et afsnit, bliver det altid genudsendt kl. 15 den efterfølgende søndag.

Bibzoom har oven på en længere pause relanceret deres hjemmeside, og derfor er der selvfølgelig anmeldelser fra min hånd derovre:
Black Flag – Damaged
Tom Waits – The Heart of Saturday Night
Big Brother and the Holding Company – Cheap Thrills
Jethro Tull – Aqualung
Soundgarden – Superunknown
Graham Parker – Squeezing Out Sparks
X – Wild Gift
Richard & Linda Thompson – Shoot Out the Lights

Og jeg har desuden anmeldt et ungt jazzband ved navn Forestil dig, du er en krokodille. Dette gjorde jeg for Fuldt Pensum, og du kan læse anmeldelsen her.

Og så er der selvfølgelig vores lille tradition for et kig mod månedens kommende albums. Månedens top 10 ser sådan her ud – samtlige albums er virkelig af den kaliber, hvor jeg glæder mig enormt meget til at få dem hørt:

  1. Of Montreal – Aureate Gloom
  2. Godspeed You! Black Emperor – Asunder, Sweet and other Distress
  3. The Prodigy – The Day Is My Enemy
  4. Modest Mouse – Strangers To Ourselves
  5. Death Cab for Cutie – Kintsugi
  6. Laura Marling – Short Movie
  7. Nightwish – Endless Forms Most Beautiful
  8. Action Bronson – Mr. Wonderful
  9. Fossils – The Meating
  10. The Jon Spencer Blues Explosion – Freedom Tower: No Wave Dance Party 2015

Nyheder: Februar 2015

Ja, nu er det februar. Det har været sløvt på det sidste, det ved jeg, men jeg har tænkt mig at komme i gang igen nu, og jeg har allerede skrevet én anmeldelse i det nye år. Ja, jeg må se at få det indhentet. Jeg har i løbet af de sidste to måneder været travlt optaget af at instruere en musical ved navn Lange Skygger, der var dette års udgave af SAG-show. Men det er forbi nu, vi havde nogle gode forestillinger med vidunderlig musik, og mens min pause betød, at jeg ikke kunne meddele, når billetsalget gik i gang, så vil jeg sørge for at fortælle, hvornår musikken udkommer som cd og stykket kommer på dvd.

Nå, så er det vist tid til månedens obligatoriske Bibzoom-links – eller, det ville det være, hvis Bibzoom ikke var under ombygning for tiden. Men næste måned, så skal I bare se løjer! De er virkelig bare de bedste i verden, og jeg kan ikke takke dem nok for hvor meget, de har hjulpet mig.

Derimod skylder jeg vis en top-liste over mine yndlingsplader fra det forgangne år – men denne liste kunne sagtens ændre sig drastisk, så snart jeg får lyttet til Black Messiah af D’Angelo:

  1. Iceage – Plowing into the Fields of Love
  2. Swans – To Be Kind
  3. Behemoth – The Satanist
  4. Sun Kil Moon – Benji
  5. Run the Jewels – Run the Jewels 2
  6. Against Me – Transgender Dysphoria Blues
  7. FKA Twigs – LP1
  8. St. Vincent – St. Vincent
  9. Alt-J – This Is All Yours
  10. tUnE-yArDs – Nikki Nack
  11. Spoon – They Want My Soul
  12. The Minds of 99 – The Minds of 99
  13. La Roux – Trouble in Paradise
  14. Jack White – Lazaretto
  15. Future Islands – Singles

Men vi skal ikke blot kigge tilbage, vi skal også kigge frem. I februar udkommer masser af spændende plader, og disse 10 vil jeg især holde øjnene åbne for:

  1. BADBADNOTGOOD & Ghostface Killah – Sour Soul
  2. Death Grips – The Powers That B
  3. The Pop Group – Citizen Zombie
  4. THEESatisfaction – EarthEE
  5. The Church – Further Deeper
  6. Gang of Four – What Happens Next
  7. Bob Dylan – Shadows in the Night
  8. Tv-2 – Det Gode Liv
  9. Mount Eerie – Sauna
  10. Dan Deacon – Gliss Riffer

Jeg skylder jer lidt ekstra, så jeg føler, at jeg også bør give jer min top 15 over sange fra 2014:

  1. Sun Kil Moon – Ben’s My Friend
  2. Behemoth – Blow Your Trumpets Gabriel
  3. Mark Ronson feat. Bruno Mars – Uptown Funk
  4. St. Vincent – Digital Witness
  5. Real Estate – Talking Backwards
  6. Iceage – The Lord’s Favorite
  7. Röyksopp & Robyn – Do It Again
  8. The Minds of 99 – Fuglebur (Dæ-å)
  9. Kendrick Lamar – i
  10. Joan As Policewoman – Holy City
  11. Ariana Grande feat. Iggy Azalea – Problem (nej, jeg skammer mig ikke)
  12. tUnE-yArDs – Water Fountain
  13. FKA Twigs – Two Weeks
  14. Grimes ft. Blood Diamonds – Go
  15. Run the Jewels feat. Zach de la Rocha – Close Your Eyes (And Count to Fuck)

Må denne måned byde på langt mere aktivitet på bloggen end de to forgangne har – ikke, at det bliver svært at opnå.

Nyheder: November 2014

Okay, tid til at tage hul på endnu en måned. En måned, der for mig står på koncerter med både St. Vincent, Morrissey, tUnE-yArDs (er faktisk ikke helt sikker på, om jeg har husket at købe denne billet) og sidst på måneden også svenske Sabaton, der dog mest har været lokkende, fordi opvarmningen er ingen ringere end Týr og Korpiklaani! Grundet mit job som instruktør på SAG-Show har der været alt for stille på bloggen, og det kan være, at radioprogrammet ikke kommer op at køre igen før om et godt stykke tid. Men jeg agter at færdiggøre dette sindssyge projekt!

Bibzoom har den seneste måneds tid udgivet følgende af mine anmeldelser:
The Smiths – Louder Than Bombs
Johnny Cash – American Recordings
Madonna – Ray of Light
The Doors – L.A. Woman
New Order – Substance
The Smashing Pumpkins – Siamese Dream
OutKast – Stankonia
Buzzcocks – Singles Going Steady
Elton John – Honky Château

I forhold til sidste år, er november denne måned faktisk temmelig begivenhedsrig. Så begivenhedsrig, at den nye Pink Floyd-plade faktisk kun med nød og næppe er i min top 10 over månedens mest interessante plader. Pink Floyd har lavet så mange mesterværker, og jeg ved ikke, hvorfor jeg er så pessimistisk omkring denne plade, men det føles virkelig bare som om, de kun gør det for pengene. Men stadig, det er Pink Floyd, og Gilmour og Mason er dygtige musikere, så lidt glæder jeg mig jo til den.

  1. Foo Fighters – Sonic Highways
  2. Röyksopp – The Inevitable End
  3. TV on the Radio – Seeds
  4. Big K.R.I.T. – Cadillactica
  5. Machine Head – Bloodstone & Diamonds
  6. Antony and the Johnsons – Turning
  7. iamamiwhoami – Blue
  8. Ariel Pink – pom pom
  9. Parkay Quarts – Content Nausea
  10. Pink Floyd – The Endless River

Nyheder: Oktober 2014

Shit, hvor går tiden hurtigt. Jeg burde have færdiggjort det her indlæg for flere dage siden. Men så er det her. Den største nyhed denne måned er, at jeg skal instruere næste udgave af Nordeuropas største elevproducerede musical, SAG-show i fællesskab med Emil Rønning Bech og Maria Thostrup Jakobsen. Showet får premiere i 2015, og I kan rigtig glæde jer. På grund af dette kan det godt være, at anmeldelsesfrekvensen bliver lidt langsommere end forventet, og måske kommer radioprogrammet senere op at køre end oprindeligt planlagt. Men det går skam det hele, for jeg ville ikke bytte denne mulighed for noget i verden.

Nå, videre til de sædvanlige nyheder. Først er der bibzoom-anmeldelserne fra den forgangne måned (og lidt til):
Eagles – Eagles
Björk – Post
Jackson Browne – Late for the Sky
Roxy Music – Siren
Jefferson Airplane – Volunteers
The Police – Reggatta de Blanc
Rage Against the Machine – Rage Against the Machine
The Strokes – Is This It
Mott the Hoople – Mott

Nu må jeg lade som om, der ikke er udkommet nogen albums endnu denne måned. Jeg har så ikke lyttet til nogen oktober-albums endnu, så det burde ikke være svært. Disse er så de plader, jeg glæder mig mest til i oktober:

  1. Scott Walker & Sunn O))) – Soused
  2. Iceage – Plowing Into the Field of Love
  3. Run the Jewels – RTJ2
  4. Foo Fighters – Sonic Highways
  5. Foxygen – …And Star Power
  6. Primus – Primus & The Chocolate Factory
  7. The William Blakes – Purple Ball
  8. The Church – Further/Deeper
  9. Caribou – Our Love
  10. The Flaming Lips – With a Little Help From My Fwends

Nyheder: September 2014

Så er mit radioprogram, The Vinyl Countdown sat på pause. Jeg vil stadig forberede nye afsnit af programmet, men jeg forventer, at programmet først vil begynde at blive sendt igen engang til vinter. Jeg skal nok komme med yderligere oplysninger, når det nærmer sig. Jeg er også startet på Sankt Annæ Gymnasium nu, og det er en rigtig positiv oplevelse. Men det er næppe en overraskelse, at jeg har det godt på et musikgymnasium. Jeg er blevet ansat som musikskribent på skolebladet Fuldt Pensum, men jeg har ikke skrevet dertil endnu. Når jeg gør, så skal jeg nok dele det på bloggen.

Bibzoom er stadig i fuld gang med at dele mine anmeldelser på deres side – her har I dem fra den forgangne måned:
Talking Heads – More Songs About Buildings and Food
The Modern Lovers – The Modern Lovers
The Beach Boys – Sunflower
Bruce Springsteen – Greetings From Asbury Park, N.J.
Toots and the Maytals – Funky Kingston
TLC – CrazySexyCool
Oasis – (What’s the Story) Morning Glory?
John Lee Hooker – The Ultimate Collection (1948-1990)

Og nu begynder den helt gyldne sæson for albumudgivelser jo. Oktober og september bliver et rent slaraffenland for mig. Min top 10 over spændende september-plader ser sådan her ud:

  1. Alt-J – This Is All Yours
  2. Aphex Twin – Syro
  3. Death From Above 1979 – The Physical World
  4. Interpol – El Pintor
  5. NehruvianDOOM- NehruvianDOOM
  6. Prince & 3rdEyeGirl – Plectrumelectrum
  7. Leonard Cohen – Popular Problems
  8. Karen O – Crush Songs
  9. Julian Cassablancas + The Voidz – Tyranny
  10. Ryan Adams – Ryan Adams

Rygter siger også, at vi får en ny plade fra Kendrick Lamar i løbet af september. Vi har dog hverken en dato eller en titel endnu, så jeg valgte at ignorere disse rygter.

Nyheder: August 2014

Juli har været noget af en måned for mig. At skulle anmelde The Complete Hank Williams tog meget af min tid, og jeg er hele tiden tæt på at misse min deadline. Det er derfor, at jeg med dette blogindlæg vil annoncere, at mit radioprogram, The Vinyl Countdown vil sende sit sidste afsnit før en sæsonpause den 27. august; med mindre dette afsnit skulle blive udsat af uforudsete omstændigheder. Jeg vil stadig arbejde på programmet, og I vil selvfølgelig kunne læse anmeldelserne her, så snart jeg har skrevet dem. Jeg forventer, at programmet går i gang igen kort efter, jeg har skrevet anmeldelsen af album nr. 151, Darkness on the Edge of Town af Bruce Springsteen. Indtil da kan i høre de næste par afsnit hver onsdag kl. 17 på Rockkanalen! De genudsendes desuden kl. 15 hver efterfølgende søndag.

Bibzoom har som sædvanlig hjulpet min blog rigtig meget ved at lægge mine anmeldelser op på deres side, og jeg sætter meget pris på det. Her er dem udgivet i den sidste måneds tid:
The White Stripes – Elephant
Don Henley – The End of the Innocense
The Beatles – A Hard Day’s Night
Roxy Music – Country Life
Wu-Tang Clan – Enter the Wu-Tang (36 Chambers)
Steely Dan – Pretzel Logic
Def Leppard – Pyromania
The Who – A Quick One

De uforudsete omstændigheder, der kunne få mig til at udskyde radioprogrammerne, kunne meget vel være det væld af koncerter, august byder på. Her snakker jeg bl.a. Vanguard Festival i Søndermarken, hvor jeg skal se navne som Mew, Babyshambles, Death, The Roots, Mos Def, Method Man & Redman og vigtigst af alt: Parliament-Funkadelic! Eddie Hazel er måske død, men det skal ikke forhindre verdens bedste funkgruppe i at lave en enorm fest. Jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor meget jeg glæder mig til at se dem. Og så spiller Neutral Milk Hotel oven i købet i Vega den 7. august, og skønne Janelle Monáe skal optræde i Falconer Salen den 12. Samme dag begynder jeg på Sankt Annæ Gymnasium, så det bliver noget af en måned for mig. Jeg glæder mig vildt meget.

Traditionen tro har jeg kigget på diverse lister over kommende albums, og jeg har selv bikset en sammen over albums, jeg bare SKAL høre i august:

  1. The New Pornographers – Bill Bruisers
  2. FKA Twigs – LP1
  3. Spoon – They Want My Soul
  4. The Underachievers – The Cellar Door: Terminus Ut Exordium
  5. Cold Specks – Neuroplasticity
  6. Kimbra – The Golden Echo
  7. Sinéad O’Connor – I’m Not Bossy, I’m the Boss
  8. Dilated Peoples – Directors of Photography
  9. The Awesome Welles – The Awesome Welles
  10. The Gaslight Anthem – Get Hurt

Enhver måned med nye albums fra både The New Pornographers og FKA Twigs kommer bare til at være fantastisk. De to skiftedes konstant mellem førstepladsen, men jeg er blevet lidt forelsket i Neko Case på det sidste. Heldigvis er rangeringen ret ligegyldig.

Nyheder: Juli 2014

Juni har gennemført sin årlige konsonantudskiftning, og forinden dette var jeg oppe i en masse eksamener, som jeg klarede ganske glimrende, men de kom til at tage lidt tid fra anmeldelserne. De kom dermed også til at tage tid fra radioen, men jeg fik lavet spinoff-afsnit om mine top 15 sange af Queens of the Stone Age og Nick Drake. Men nu er vi tilbage på sporet, og man kan stadig høre programmet hver torsdag kl. 17 på Rockkanalen.

Og lad mig sige det igen, Bibzoom er bare de sejeste. De poster stadig tit og ofte mine anmeldelser. Her er dem fra den seneste måned:
Red Hot Chili Peppers – Californication
The Temptations – Anthology
Tom Waits – Rain Dogs
ZZ Top – Eliminator
Massive Attack – Blue Lines
Roxy Music – For Your Pleasure
Randy Newman – Good Old Boys
Creedence Clearwater Revival – Willy and the Poor Boys
Jackson Browne – The Pretender

Jeg skal ikke til nogen koncerter i den kommende måned, men så snart august går i gang, så skal I bare se løjer. Til gengæld kommer der nogle gode plader i juli. Jeg har selvfølgelig lavet en top 10 over mest interessante juli-plader:

  1. Madlib – Rock Konducta
  2. Judas Priest – Redeemer of Souls
  3. Morrissey – World Peace Is None of Your Business
  4. Common – Nobody Smiling
  5. Jenny Lewis – The Voyager
  6. Richard Reed Parry – Music For Heart and Breath
  7. “Weird Al” Yankovic – Mandatory Fun
  8. Christian Hjelm – Vaskeægte
  9. Tom Petty & the Heartbreakers – Hypnotic Eye
  10. Yes – Heaven & Earth

Okay, en top 10 var lidt i overkanten. Jeg forventer ikke at lytte til særlig mange af disse plader. Forhåbentlig kommer der uventede overraskelser, for det er lidt trist, når det mest interessante er en masse gamle mænd.