219 – My Bloody Valentine – Loveless (1991)

My Bloody Valentines plade Loveless opfattes af mange som den første og bedste shoegazing-plade nogensinde. Shoegazing er en genre med rødder i dream-pop, noise og psykedelisk musik. Den handler ikke nær så meget om traditionel sangskrivning som på lytterens rejse gennem lyden. På Loveless er der nogle få eksempler, hvor sangskrivningen var favoriseret, men generelt er lyd det vigtigste, og en ny sang starter tit så snart den foregående er slut. Man forventer at en sang fader i lidt længere tid, men vupti, så er en ny begyndt. Det sørger for at pladen konstant føles levende, og det gør også, at man kan overleve mange gennemlytninger. Pladen er næsten 50 minutter lang, men den føles meget kortere, fordi pladen konstant kommer med lyde, der interesser mig. Pladen starter med et af de mest støjende, vilde numre, gruppen nogensinde har lavet, Only Shallow, som især fungerer grundet det fængende og dejligt støjende guitarriff. Det er en af de mere poppede sange på pladen, dels fordi riffet er fængende, men også fordi versene er ret bløde. Med en anden produktion ville versmelodien nok være ret kedelig, men det er gjort fuldstændig perfekt.

Men Loveless er ikke for alle. Mange vil sikkert mene, at man end ikke rigtig kan høre musikken ordentligt. At støjen bare er kastet oveni for at få det til at se mere artistisk ud. Og det er én måde at opfatte det, og jeg vil selvfølgelig ikke sige, at der er nogen, der tager fejl i den slags, det er blot personlig smag. Personligt opfatter jeg det bare sådan, at de viser en ny side af musik – en side, der ikke rigtig var blevet angrebet før, og som er ret sløret og støjende, men grundet disse elementer, laver de musik, der i 1991 var helt unik. Støjen har en vis fylde, som den ikke havde før, og samtidig så formår støjen også at få musikken til at føles stille på mange punkter. Pladen bliver som sådan på intet tidspunkt stille. Der er blot tidspunkter, hvor støj og efterklang overdøver resten, hvilket får det til at fremstå som stille, når man hører det i kontekst. Nogle ville sikkert også sige, at de ikke er særlig gode til at skrive sange. Det lyder måske helt vildt, men hvis jeg hørte vokalen isoleret, ville jeg ikke kunne sige, hvilken sang, den kom fra. Men nu er vokalen jo ikke isoleret. Den er fuldkommen magisk, hver eneste gang, og det er fordi lyden omkring den gør den varieret og overraskende.

My Bloody Valentine satte nye standarder for alternativ rock, og stort set hvert eneste klassiske alternative rockband har siden udtalt, at Loveless har inspireret dem. The Smashing Pumpkins, Sigur Rós, Mew, Primal Scream, The Verve, listen er nærmest uendelig. Og det mærkeligste er, at det kun er denne plade. Jovist, de udgav en plade før, men det var med Loveless, at de blev populære. Og sidenhen har de kun udgivet én eneste anden plade, og det var i 2013. Så deres indflydelse og berømmelse har hvilet næsten udelukkende på denne ene plade i rigtig mange år. Men indflydelse er én ting, det betyder ikke altid at ting holder. Jeg anerkender indflydelsen Hank Williams har haft, men det gør ikke, at jeg synes særlig meget om hans musik. Med Loveless er det helt anderledes. Jeg synes ikke blot, at det er et fantastisk album. Det er også til dags dato det bedste shoegazing-album, jeg kender til, og jeg vil endda vove at påstå, at det er en af de tre bedste plader nogensinde. Ironisk nok, så har jeg stor kærlighed for Loveless.

Nyheder: December 2013

November har musikalsk været en rigtig god måned for mig, selvom albumudgivelserne ikke ligefrem var videre interessante generelt. Der er rigtig mange gode ting at fortælle om, men lad mig lige starte med en dårlig historie. Jeg var med min far i Forum for at se Queens of the Stone Age i fredags, og de spillede rigtig fedt, men det var nu alligevel en ret blandet fornøjelse. Vi lider begge af astma, han i en noget større grad end mig, og Forum har heldigvis en politik mod rygning. Desværre gør de ikke en skid ved dem, der nu skulle finde på at ryge derinde. F.eks. kunne de smide dem ud, men alt de gør er at bede dem pænt om at slukke for deres cigaretter. Hvis det virkede så meget som bare en fjerdedel af gangene, ville det selvfølgelig være fint nok, men mindst 90% af dem tændte bare deres smøger igen, efter de var blevet bedt om at lade være. Undskyld mig, men hvis folk bryder jeres regler, så må I smide dem ud. I tjener måske ikke nær så meget på øller på den måde, men i det mindste er I til at tage seriøst. Min far skrev også om det på sin blog, hvor du kan læse mere.

Mit radioprogram, The Vinyl Countdown, kører i stadighed hver onsdag kl. 17. Det kommer ikke til at være der den 25. december eller den 1. januar, men da har jeg til gengæld planlagt et program med julemusik og et program med året der gik i rockverdenen. Jeg er blevet færdig med at skrive et punkalbum, nu skal jeg bare få øvet lidt mere med mit band, og så er vi klar til at optage det. Jeg vil ikke lægge info op for offentligheden at beskue, men hvis du skulle møde mig, så er jeg mere end villig til at underholde dig med uddybende fakta. Desuden har Bibzoom som altid været så venlige at lægge nogle af mine tidligere anmeldelser op på deres hjemmeside:
EPMD – Strictly Business
John Prine – John Prine
Jackson Browne – For Everyman
Big Star – Third/Sister Lovers
The Police – Synchronicity
Stan Getz & João Gilberto – Getz/Gilberto
Jane’s Addiction – Ritual de lo Habitual
Madonna – Music

Normalt plejer jeg at lave en top 10 over de mest interessante albums, der kommer den kommende måned. Der kommer dog højst 4 interessante albums, som jeg kender til, i december, og så interessante er de heller ikke igen. Til gengæld ville en top 15 over det forgangne års bedste albums være på sin plads:

  1. Kanye West – Yeezus
  2. Queens of the Stone Age – … Like Clockwork
  3. Daft Punk – Random Access Memories
  4. Janelle Monáe – The Electric Lady
  5. of Montreal – Lousy With Sylvianbriar
  6. James Blake – Overgrown
  7. Touché Amore – Is Survived By
  8. Arctic Monkeys – AM
  9. The Debauchees – Big Machines and Peculiar Beings
  10. Melt-Banana – Fetch
  11. Kvelertak – Meir
  12. My Bloody Valentine – mbv
  13. Sigur Rós – Kveikur
  14. Run the Jewels – Run the Jewels
  15. Vampire Weekend – Modern Vampires of the City

Som du nok kan se, er der både mange kendte og ukendte albums på listen, og hvis din musiksmag ser ud til at ligne min, så burde du virkelig kigge til nogle mere ukendte navne som Touché Amore, The Debauchees pg Melt-Banana! Torsdag den 5. tager jeg til Posten i Odense for at se Amorphis, og det glæder jeg mig naturligvis til. Forhåbentligt har fynboerne bedre rygevaner!