Tag-arkiv: Elza Soares

Top 15 navne på Roskilde Festival 2017 (5-1)

Udgivet den af
Svar

Så er vi der igen – top 5. Disse er annonceringer, der øjeblikkeligt gjorde mig ellevild. Det er koncerter, hvor jeg nok bliver lidt ked af det, hvis jeg ikke ser dem. Det er kun navne, der spiller de udsolgte dage, fredag og lørdag. De er årsager til, at jeg trods den gode konkurrence i stadighed mener, at Roskilde har Danmarks bedste festivallineup.

5 – Den Sorte Skole
Danmarks ukronede konger af plunderphonics vender endnu engang tilbage til Roskilde Festival, og denne gang indtager de Orange Scene med deres største show nogensinde. Blandt gæsterne er Omar Souleyman, Abdullah S, det islandske kor Staka og andre spændende navne fra hele verden. Dette show er helt eksklusivt for Roskilde, og selvom gæsterne er spændende, så håber jeg også, at vi får mulighed for at se duoen vende nogle skiver fra deres enorme pladesamling på deres turntables. Det er første gang jeg skal se dem, og ovenpå en fantastisk oplevelse tidligere med DJ Premier, kan jeg gøre det klart, at et DJ-show absolut kan være lige så intenst som at se et rockband. Lad være med at snyde jer selv for dette show

4 – The Avalanches
For nylig rykkede Roskilde Den Sorte Skole et kvarter. Dette kvarter var nok, til at jeg besluttede mig for, at der både var tid til dem og The Avalanches, der på mange måder er det internationale modsvar til ovennævnte grupper. De danner smukke, spændende lydbilleder ud af allerede eksisterende optagelser, og deres udvalg af disse er tit eklektisk og overraskende. Gruppen er nu efter 16 år tilbage med deres kun andet album, men kvaliteten holder stadig, og vi kan kun håbe på, at disse australske pladevendere også har et vildt liveshow med i posen. Giv begge deres plader et lyt, hvis du kan lide hip hop, jazz, psykedelisk soul eller disko – det er en vidunderlig pærevælling af hele molevitten.

3 – Sort Sol
Jeg nævnte vist i min NorthSide-liste, at jeg sprang dem over derovre, da jeg alligevel planlagde at se dem på Roskilde Festival. Jeg gjorde det muligvis bare ikke klart, i hvilken grad, jeg glædede mig til denne koncert. For jeg glæder mig rigtig, rigtig meget, og jeg er kun begyndt at glæde mig mere og mere siden den blev annonceret. Jeg er begyndt at lytte rigtig meget til Sort Sol, og jeg vil da ikke lægge skjul på at den glimrende radioudsendelse P6 Beat Elsker Sort Sol i høj grad fik åbnet mine øjne for et af landets allerbedste rockbands. Deres nyeste plade, Stor Langsom Stjerne, er absolut deres diskografi værdig, og dette faktum gør blot, at jeg glæder mig endnu mere til at få set dem for første gang. De kommer ligesom deres næsten-navnebrødre i Den Sorte Skole med en række gæste-optrædende, hvilket er vældig spændende. Personligt håber jeg især på Chelsea Wolfe, men også Sissel Kyrkjebø og Stephen O’Malley ville være glædelige syn. De får lov til at afslutte Roskilde Festival for mig, og en nat i Arena kl. 2 i selskab med Sort Sol, det lyder da nærmest som en perfekt afslutning.

2 – Arcade Fire
Blandt gensyn, er der intet jeg glæder mig til i samme grad som Arcade Fire. Jeg så dem for et par år siden på NorthSide, og det var en uforglemmelig koncert. Både i forhold til deres opførsel af numrene og det tilhørende sceneshow var det en koncert i første klasse. Én ting var dog klart: det var ikke et show, der var bygget til en scene som Green Stage på NorthSide; det var et Orange-show. Der foregår så meget på scenen, at den ekstra plads kan være tiltrængt. Nu vender indie-rockerne de så tilbage med en ny turné, så det er spændende at se, hvad vi skal feste til denne gang. Det bliver stort, det bliver følelsesladet, og det bliver som var det skræddersyet til Orange scene. Det var faktisk i lang tid min førsteplads, men jeg endte med at beslutte mig for, at den ære skulle gå til…

1 – Foo Fighters
I løbet af størstedelen af året prøvede jeg at overbevise mig selv om, at jeg egentlig ikke glædede mig så meget til Foo Fighters. Så meget lytter jeg jo heller ikke til deres musik, og ærlig talt gør de ikke noget særlig originalt. Jeg er jo til meget mere seriøs musik osv., osv., osv. Jeg måtte til sidst erkende, at også jeg kan blive ramt af den rus, et godt guitarriff giver, jeg måtte erkende, at selvom det er ufarlig far-rock, så er det nok topmålet af hvor god ufarlig far-rock kan være. Jeg måtte erkende at mens jeg ikke har et nært forhold til nogen af deres plader, er singlerne konsekvent fantastiske. At høre historier om hvor fantastisk en frontmand Dave Grohl er live, det trak nok også i mig. I forhold til billetsalg er de uden tvivl Roskildes største scoop, og mens jeg havde svært ved at indse det, så er jeg i dette tilfælde enig med masserne – Foo Fighters er en intet mindre end fantastisk booking. Jeg sagde det! Du har vundet, Dave! Om lidt over en uge skal du bare slå dig løs, og vise verden hvorfor Roskilde er en festival uden lige.

Skulle man være interesseret i at stalke mig, er her samtlige navne, jeg planlægger at se, i den rækkefølge, de spiller:

Søndag:
14:00 – Natjager (Rising)
15:30 – Barselona (Rising)
17:00 – Værket (Rising)
18:30 – Sibiir (Rising)
20:00 – Hater (Rising)
21:30 – Auðn (Rising)
23:00 – Kornél Kovács (Countdown)

Mandag:
12:00 – A Trip Around the World (East)
18:30 – The KutiMangoes (Rising)
19:30 – Skott (Countdown)
21:30 – Baest (Rising)
23:00 – Fugleflugten (Rising)

Tirsdag:
14:00 – Pardans (Rising)
15:30 – Modest (Rising)
17:00 – Odd Couple (Rising)
18:30 – ShitKid (Rising)
20:00 – Ştiu Nu Ştiu (Rising)
21:30 – Dør Nr. 13 (Rising)
23:00 – The Love Coffin (Rising)

Onsdag:
18:15 – Idles (Pavilion)
20:15 – Marching Church (Pavilion)
21:30 – Red Fang (Avalon)
23:00 – Bonobo (Apollo)
01:00 – Justice (Orange)

Torsdag:
12:30 – Lorenzo Woodrose (Gloria)
14:30 – Pert Near Sandstone (Gloria)
16:00 – Future Islands (Arena)
19:00 – Elza Soares (Avalon)
21:30 – Erasure (Arena)
23:00 – Jah9 (Avalon)
01:30 – Nas (Orange)

Fredag:
12:00 – First Hate (Apollo)
14:00 – Noname (Apollo)
16:00 – Seun Kuti & Egypt 80 feat. Yasiin Bey (Orange)
19:00 – Mats Gustafsson’s Nu Ensemble “Hidros Zap” (Avalon)
22:00 – Foo Fighters (Orange)
00:00 – The Avalanches (Apollo)
01:15 – Den Sorte Skole (Orange)

Lørdag:
12:15 – Pig Destroyer (Pavilion)
14:30 – Digable Planets (Avalon)
16:15 – Jenny Hval (Avalon)
18:00 – Slowdive (Avalon)
20:00 – Neurosis (Avalon)
22:00 – Arcade Fire (Orange)
00:15 – Show Me the Body (Pavilion)
02:00 – Sort Sol (Arena)

Top 15 navne på Roskilde Festival 2017 (15-11)

Udgivet den af
Svar

Jeg er hjemme fra NorthSide. Det var en god weekend. Der var god musik, og Radiohead levede op til alle forventninger, hvilket man kan læse mere om i denne anmeldelse af koncerten, jeg har skrevet for Nordica Live Magazine. Men i løbet af de sidste par år er det blevet mere og mere klart for mig, at selvom NorthSide år efter år har adskillige fantastiske navne, er det Roskilde Festival, der for alvor har vundet mit hjerte. De tør satse som få andre, og det er den eneste festival i verden, jeg har hørt om, der på samme plakat kan byde på såvel internationale popnavne som The Weekend og Solange som eksperimentelle lydprojekter i form af Author & Punisher og Acid Arab. Spektret er så vidt, at man let kan blive overrasket og beriget kulturelt. Her til lands er festivalen derfor i stadighed uudfordret, hvis man spørger mig. Denne top 15 bærer præg af, at der er mange navne, jeg ikke kendte inden de blev annonceret. Som sædvanlig er det kun kunstnere, jeg planlægger at se, så hvis to enormt fede kunstnere spiller samtidig, er der kun plads til den ene. Med det sagt, har Roskilde i år været enormt flinke med tidsplanen, så de fedeste navne generelt ikke overlapper.

15 – Elza Soares
Jeg kendte absolut intet til denne brasilianske avant-garde sambasanger, til trods for at en af mine gode venner – Ezra Soares – næsten deler hendes navn. Jeg håber at denne Ezra da netop også beslutter at tage vejen forbi Avalon, så vi kan se Elzas koncert i fællesskab, men uagtet er jeg ganske imponeret over denne excentriske musiker. Til trods for en alder på hele 80 år, er hun rig på både personlighed og artistisk integritet, og når man ser live-videoer af hende, får man en fornemmelse for et helt vanvittigt setup, der er svært at sidestille med nogen anden. For nogle få år siden tror jeg næppe, at avant-garde samba ville have været blandt mine topprioriteter til Roskilde Festival, men sådan udvikler vi os jo, og jeg glæder mig til, at denne sambadronning kan udvide min horisont.

14 – Værket
Før de helt store udenlandske navne indtager Roskilde, er der nogle opvarmningsdage, hvor man lige kan få sat campen i gang og indtage festivalstemningen. Hvis man er som mig, vælger man dog nok rettere at bruge størstedelen af denne tid foran den lille scene betitlet ‘Rising’, hvor man kan se små upcoming navne fra norden. Blandt disse er danske Værket ubetinget dem, jeg glæder mig mest til. Jeg har set dem to gange før – heriblandt sidste år på Mayhem/Escho-scenen på Roskilde – og de skuffer aldrig. De tilfører en punk-attitude til den klassiske prog-stil, man kender fra grupper som Jethro Tull og King Crimson. De har kun udgivet ganske lidt, men selv med det begrænsede output er det tydeligt, at vi har at gøre med nogle latterligt dygtige musikere. De formår at give progressiv rock, en genre, der typisk associeres med langhårede midaldrende mænd, en ungdommelig kant, der giver det en helt anden appeal. På scenen er de dybt imponerende, og jeg kan ikke vente med at se dem blæse Rising omkuld.

13 – Future Islands
Denne gruppe ville være langt højere oppe, hvis jeg ikke allerede havde set dem, så meget er sikkert. Deres frontmand, Samuel Herring, har en stemme af det pureste guld, og når han optræder live, overgår han alle forventninger for hans stemme. Ikke et nummer kommer gennem hans vokal uændret, og det bliver morsomt, men det bliver samtidig dybtfølt, hvilket er en ædel balancegang. Derudover har vi at gøre med virkelig solid synthpop, der gennem vokalen får tilsat nogle spændende elementer af soul. Når vi har at gøre med en live-optræden er vokalen dog skruet op til 11, ja, der er nærmest ikke den teknik, han ikke benytter sig af. Jeg skal ikke se mange koncerter på Arena i år, men denne er absolut en, jeg ikke må gå glip af.

12 – Marching Church
Som endnu et dansk indslag finder vi dette spændende post-punk-projekt, der omfatter musikere fra diverse danske punkgrupper, mest mærkbart Elias fra Iceage som forsanger. I mine øjne er Iceage et af Danmarks allerbedste bands, og gennem Marching Church udforskes nogle helt nye, mere jazz- og soul-prægede lyde, dog altid med dette særlige københavnske post-punk-twist. Der er en aggressiv angst og en vidunderlig dissonerende samklang, der for mig udtrykkes lige så godt i dette projekt som i Iceage. Idet jeg kun har set Iceage før, glæder jeg mig rigtig meget til at se denne anden side af Elias live, og jeg forventer kun, at det bliver lige så berigende en live-oplevelse som Iceage.

11 – Nas
Uhh, Nas… En af de få kunstnere på årets festival, jeg har anmeldt en plade af. Han spiller samtidig som en af de andre – The Jesus and Mary Chain – men da jeg har set sidstnævnte før, var det ikke svært at beslutte mig for at se Nas. Nas er på sit bedste en lyriker af en kaliber som få andre, og hans flows understøtter ham helt perfekt på de bedste numre, især på det fantastiske debutalbum Illmatic. Hans færdigheder som rapper kan på overfladen synes at have prællet af, men han har haft adskillige gyldne øjeblikke i løbet af sin karriere. Det siges også, at der er et spritnyt album på vej, og hvis hans nylige DJ Khaled-samarbejde på nummeret Nas Album Done, kan vi forvente os en Nas, der er helt ovenpå igen. Når vi ikke har A Tribe Called Quest alligevel, er jeg kun lykkelig over, at vi her har en anden rapper, der kan servere nogle helt fantastiske jazzede beats sammen med nogle kreative flows.

Det var første del. Jeg skal afsted til Copenhell ganske snart, så jeg vil forsøge at få skrevet anden og tredje del inden da. Så I behøver ikke at vente længe, før I får min top 10 at vide.