Forleden blev den fulde gæsteliste for Roskilde Festival udgivet, og der er uden tvivl nogle interessante navne mellem dem. Jeg er stadig usikker på, hvorvidt jeg skal af sted, men hvis du allerede har købt biletter, og ikke kender mere end ca. 8 navne, hvoraf du nok ikke kan lide dem alle sammen – Slipknot og Rihanna har sjældent de samme fans – så har jeg en løsning til dig, som måske er lidt svær at gribe fat om, men den er værd at prøve, nemlig at kigge på nogle navne, som du måske ikke kender i forvejen. Det besværlige er selvfølgelig så at vælge mellem de massevis af musikere, som de har inviteret, og mit job er så her at give dig dem, som jeg selv er mest interesseret i. Da dette er en liste, der 100% skal reflektere min personlige mening, vil du se både større og mindre navne, men listen kan forhåbentligt inspirere dig blot en lille smule. Som du nok kan se på resten af bloggen, lytter jeg til et væld af forskellige genrer, så jeg kan ikke garantere at du vil kunne lide det hele, hvis du kan lide blot et navn, men der burde være en smule for enhver. Jeg har ikke lyttet til alle navnene, men jeg har lyttet til dem, jeg har hørt gode ting om, så her er min liste:

15 – Synd og Skam
Synd og Skam er en dansk post-punk-gruppe, der råber og skriger af angst og vrede med rigtig mange instrumentale spektakler, der finder sted på en gang i en sang. Der er hele tiden noget at bide i, og det hele sørger for at skabe en lyd, som egner sig perfekt til live-musik. Det er ikke noget utrolig originalt, men at høre ekkoet af klassiske bands som Wire, Public Image Ltd. og især Gang of Four udført med sådan en finesse er værd at tage hatten af for, og at høre denne genre med dansk sprog giver det et frisk pust. Det er uden tvivl ikke et band for alle, men hvis man er til mere højlydt, til en vis grad støjende og ret så eksperimenterende, så er Synd og Skam nok noget for dig. Hvis du er til Synd og Skam, kan jeg også kraftigt anbefale at tage et kik forbi lille Pavilion Junior, hvor man kan møde et andet dansk post-punk band ved navn Lower, som var lige ved også at havne på listen, men som desværre lige blev skubbet af.

14. Sigur Rós
Sigur Rós er et af årets headline-navne, og man behøver ikke at kende meget til indie-musik for at kende dette islandske post-rock-band. Deres musik er meget storladen og ofte meget langsom. Der sker dog så utrolig meget i musikken, at deres lave tempo på ingen måde gør dem for kedelige til en ordentlig koncertoplevelse. Nej, hvis deres mest langsomme numre var meget hurtigere, ville det virke alt for hektisk, og man ville slet ikke kunne nå at suge al musikken til sig. Og så var der også i lang tid et medlem af bandet, der hed Kjartan, så selvom han ikke er med længere, har de også en smule navnebror-faktor, der gør dem ekstra interessante for mig personligt. De andre musikere er dog også rigtig talentfulde, og det er virkelig det værd at suge de musikalske oplevelser, som hvert medlem bidrager med.

13. Killer Mike
Jeg vil gerne indrømme, at jeg ikke har lyttet til meget af dette efterhånden veletablerede amerikanske hip hop-navn, men det, jeg har hørt af hans nyeste album, R.A.P. Music er helt spektakulært. Han elsker virkelig at rappe, og hans tekster er fandens stærke. Der er meget humor i hans lyrik, men der er mindst lige så meget stærke meddelelser, som man kan være enig eller uenig i, men uanset hvad, så er det ikke som meget andet, genren har at byde på for tiden. Pladen er produceret af El-P, et andet navn, som lige akkurat ikke nåede at komme med på listen, men han er uden tvivl også værd at anbefale for alle fans af hip hop med fede tekster og stærke beats. Mike er en slags blanding mellem OutKast og N.W.A., som er to meget forskellige, men dog også to rigtig gode hip hop-grupper, som det aldrig er skidt at minde mig om.

12. Kraftwerk
“HVAD? Kraftwerk er kun nr. 12?” sidder mange sikkert og skriger foran deres skærm, som de læser dette. Okay, men det er desværre sådan at Ralf Hütter er det eneste medlem, der er tilbage fra deres storhedstid. Det gør dem selvfølgelig ikke dårlige eller uinteressante, de er jo trods alt på listen, og Ralf Hütters bidrag til bandet er ikke små på nogen måde. Og de nuværende medlemmer er absolut heller ikke dårlige, men lidt af magien savnes hos den tyske electronica-gruppe i dag. Dog er deres fantastiske trance-indbydende musikalske opbygninger lige så fascinerende som de altid har været, og de er jo legender, uanset hvor mange medlemmer vi stadig har i bandet. Intet andet band på Roskilde har haft et indflydelsesniveau, der på nogen måde kan sammenlignes med Kraftwerks.

11. King Krule
Ja, jeg er mere interesseret i at se denne unge britiske herre end at se Ralf Hütter og nogle andre gutter spille en serie af Kraftwerk-klassikere. Denne gut har en helt speciel stemme, som svæver et sted mellem Morissey, Nick Drake og Ian Curtis, alle helt fantastiske britiske musikere, som man kan mærke dybt nede i King Krules musik. Hans musik har meget dyb instrumentation og stemning, som han virkelig bør roses for. Netop disse tre navne kan også høres i meget af den stemning, som man kan høre hos King Krule, med meget mangfoldig instrumentation, der er det rene guf for ørerne. Præcis som Morrissey, Drake og Curtis kræver det dog nok også at du vænner dig til stemmen, for jeg skal gerne indrømme at jeg ikke var nær så glad for disse herrer, da jeg hørte dem for første gang i sammenligning med, hvad jeg synes nu. Edit: King Krule har desværre meldt afbud. Dog er der mange andre gode navne end blot de 15 på listen, så der er stadig noget at se til.

Det var så de første 5. Der er stadig 10 tilbage, men jeg vil alligevel rigtig gerne høre, hvem I selv er mest interesserede i, om I kendte nogen af disse navne i forvejen, og om I er blevet mere interesserede i nogen af disse navne efter at læse dette. Del gerne jeres mening, for jeg har nydt at dele min, og jeres er ikke den mindste smule mindre værd end min.