Så begynder det, jeg glæder mig virkelig meget til på NorthSide. Navne, jeg næsten ikke ville misse for alt i verden. Navne, der virkelig overbeviste mig om, at NorthSide 2014, det måtte jeg bare ikke gå glip af.
10 – Mount Kimbie
Som Disney Sjov går over skærmene hjemme i stuerne, så må man på NorthSide træffe et valg. Dette valg står mellem engelske Mount Kimbie og danske Oh Land, og hvor Oh Land laver ganske hæderlig popmusik, så elsker jeg virkelig den eksperimentelle post-dubstep, Mount Kimbie laver. Jeg har været til koncert tidligere med noget post-dubstep, og hvor du kan sidde derhjemme og synes, at det er noget langhåret, kedelig hipster-musik, så var det en vild oplevelse at se James Blake, og ligeså vildt skal det nok blive hos hans venner i Mount Kimbie. Kimbie er noget sværere at sælge end hr. Blake, så jeg forventer ikke en fuldkommen overbefolket rød scene, mens hr. og fru Danmark synger med på Oh Lands pophits. Mount Kimbie kan virkelig finde ud af at lege med lyd, og det skal nok blive noget af en liveoplevelse.
9 – Baby in Vain
Jeg havde hørt om Baby in Vain før, men jeg blev først for alvor interesseret i at se dem live, da en ven, der havde set dem til Musik i Lejet, kaldte det for en helt forfærdelig oplevelse, som han blev nødt til at forlade, fordi han ikke længere kunne holde det ud. Så vidste jeg, at dette måtte jeg kigge på. Når et band kan vække så stærke følelser hos folk, så er jeg allerede lidt imponeret. Så lyttede jeg til deres musik, og jeg måtte hurtigt erklære mig fan. De laver fed grungemusik, lidt hen af Alice in Chains, men her har vi bare en virkelig flot, skarp kvindestemme i stedet, og det ændrer på ret meget. Det ændrer dog ikke på, at vi har at gøre med fed, hård musik, der viser at grunge stadig lever i bedste velgående. Og så virker det også bare som noget fedt noget at skråle med på, og de hurtigere numre som Seize the End skal nok få startet en fest på rød scene, og så må jeg se Temples en anden god gang. Det er nok ikke første gang, de gæster landet, og de kommer sikkert til at varme op for Tame Impala eller Animal Collective eller noget tredje, jeg gerne vil se, i fremtiden.
8 – The Brian Jonestown Massacre
Når the Brian Jonestown Massacre går på scenen, kan jeg forvente noget af det mest syrede, NorthSide har at byde på. Jeg forventer et kollektiv af indforståede hippier, der bare skal give mig en beriget sindstilstand. Det er et virkelig kreativt band, der forstår sangskrivning og albumdynamik virkelig godt, og på samme vis tror jeg også, at de kan. De minder mig på sin vis meget om of Montreal, dels fordi de formår at udvikle sig enormt meget fra album til album, men også fordi de formår at blande det sjove og skægge med det eksperimentelle og syrede. Det skal nok blive en oplevelse på grøn scene, selv hvis alle ikke forstår det. Men det er tidligt på dagen, og folk skal lige have en chance for at vågne, og Brian Jonestown Massacre kan ikke bare vække din krop, de kan vække dit sind.
7 – Flogging Molly
Keltisk folkemusik blandet med punk er en af de bedste muligheder, man har for at have det sjovt, ikke blot til NorthSide, men til koncerter generelt. Det er en helt unik måde, et band kan være hårdtslående og helt nede på jorden samtidig. Man kan kalde forskellige genrekombinationer latterlige, og på overfladen, så burde keltisk folkemusik og punk-rock blive holdt langt fra hinanden, men det har virket gang på gang med bands som The Pogues, Dropkick Murphys og selvfølgelig Flogging Molly. Forvent bare overkroppe, blanding af folkedans og moshing, et fantastisk fællesskab – og en Kjartan, der giver den hele armen foran grøn scene. Jeg er fuldkommen ligeglad med, om du kan lide denne form for musik. Hvis det kun handlede om musikken, så var andre navne nok langt højere oppe end Flogging Molly – du skal komme for publikummet. Kom godt foran sammen med de store fans, og så skal du se løjer. Og deltage i de løjer, det bør du også. Der er alligevel ikke nogen, der spiller samtidig, så du har ingen undskyldning.
6 – Franz Ferdinand
Jeg sagde, at fællesskabet og stemningen til en koncert kan være ligeså vigtigt som musikken, og dem, der laver det bedste album, er ikke nødvendigvis dem, jeg glæder mig mest til at se. Og jeg ville ikke kalde det nye Franz Ferdinand-album for et mesterværk, men det skal ikke forhindre dem i at fyre den rigtig meget af. De har lavet noget af den bedste pop-rock, de seneste 10 år har haft at byde på, og det er sange, man kan både danse til og skråle med på med lethed, selv hvis man hører dem for første gang. Og mens deres nye plade, Right Thoughts, Right Words, Right Action ikke er et mesterværk, så har gruppen aldrig lavet et dårligt album. Man glæder sig derfor både til de store hits og de lidt mindre kendte numre, hvis der skulle være plads til det i deres enorme hitparade.
Hvis du kender mig godt, så kan du sikkert let regne ud, hvad top 5 består af, men rækkefølgen af disse var svær for mig at sammensætte. Del 3 burde være oppe ret snart. Indtil da, så må I gerne give feedback og jeres egen mening.