I 40’erne blev en spilleklub ved navn Buena Vista Social Club dannet i Cuba, og hertil ville mange talentfulde musikere tage for at spille noget svedig musik i de lokale genrer son, bolero og guajira. Den amerikanske bluesguitarist Ry Cooder var stor fan af denne musik, og i 1996 blev han inviteret til Cuba for at indspille en sessioner med to maliske musikere og nogle lokale Cubanske musikere. De maliske musikere kunne desværre ikke komme frem, men Cooder blev så inspireret af at være i denne by, hvor så meget musik, han elskede, var opstået, at han med en stor gruppe lokale legender gendannede Buena Vista Social Club, som i denne form var et band rettere end en klub. De udgav deres debutalbum allerede i 1997, og det fik den simple titel Buena Vista Social Club. Det første nummer, Chan Chan, gør det klart, at vi har at gøre med nogle sindssygt dygtige musikere. Simpel som melodien er, tillader den meget musikalsk udfoldelse, og lige fra guitaren over rytmesektionen til blæserne, er det bare en virkelig imponerende oplevelse. Sangen er på en gang dramatisk og afslappende, og selvom sangen er på spansk, kan man mærke den dybt inde.

Inden slænget gik i gang med optagelserne, var Cooder lidt nervøs for, at der ville opstå kommunikationsproblemer mellem ham og de spansktalende musikere, men det endte dog slet ikke med at være tilfældet, for de kunne kommunikere gennem musikken. Meget af musikken er polerede genopførsler af improvisationssessioner, og mens man godt kan fornemme improvisation mange steder, så er det ret svært at få til at synke ind, for musikken på pladen er meget helstøbt, og numrene er virkelig dynamiske og velsammensatte. Mange af dem eskalerer op mod egentlige klimakser, og dette er kun muligt, fordi alle disse musikere er så erfarne. Mange af dem havde lavet denne slags musik i over 50 år, og kunne dermed lave sådan nogle velskrevne numre, selv hvis de improviserede. Når du lytter til en rockplade, er der tit meget fokus på et enkelt instrument eller to i løbet af et nummer eller måske hele pladen. På Buena Vista Social Club formår Ry Cooder at mixe det, sådan, at hvert eneste instrument er i fokus på et eller andet tidspunkt i løbet af pladen, men det føles samtidig naturligt. Og hvert eneste instrument har også meget at byde på, så det er helt i orden.

På Buena Vista Social Club er der også to instrumentale numre, og disse har jeg fået et lidt stærkere bånd til end det meste andet på pladen. Disse numre hedder Pueblo Nuevo og Buena Vista Social Club, og de har begge meget fremtrædende, eksperimentelle klaverer, der bare gør mig virkelig glad. Da de andre numre er på spansk, føler jeg ikke på de de instrumentale numre, at jeg misser noget i teksten. Forstå mig dog ret, jeg er glad for, at teksterne er på spansk. Hvis de var på engelsk, ville det sikkert fjerne noget af den eksotiske flavour, som giver pladens dens magi. Buena Vista Social Club er en meget imponerende plade, men den er dog ikke uden sine fejl. Vigtigst af alt, er den længere end hvad godt er. Dette kunne sikkert være forhindret ved at fjerne nogle af de svagere numre, heriblandt ¿Y tú qué has hecho? og Venite Años. De er begge ret langsomme sange, og vokalen på disse numre har jeg svært ved at tilknytte mig. Instrumentationen er dog stadig imponerende. Buena Vista Social Club er dog en helt unik plade, der fortæller om to kulturer, der mødes, og sammen skaber de et virkelig godt album. Alle med smag for latinamerikansk musik bør lytte til det.