For noget tid siden var jeg til koncert med Nelson Can og Lovespeed i Pumpehuset, og ikke alene var det en fortræffelig koncert på egen hånd, den fik mig også i kontakt med en yderst talentfuld spirende musiker ved navn Karim Theilgaard. Han er en dansk-britisk solokunstner, der allerede har fået et pænt gennembrud i Storbritannien med singlen The Way We Used to Be, der bliver ledsaget af en enormt smuk, brutal og sensuel video, der virkelig fanger blikket. Sidenhen har han udgivet endnu to singler, Strangers on the Floor og Love Stains. Hvis I skulle være interesserede, findes de alle tre på Spotify såvel som Itunes.

Du har boet mange steder i verden, heriblandt London, New York, Paris og København. Føler du, at din sangskrivning og din generelle kreative udfoldelse ændrer sig alt efter, hvor du er i verden?
– Der er ingen tvivl om, at mine omgivelser har haft stor indflydelse på mine kunstneriske udfoldelser. Uanset om jeg er et sted i kortere eller længere perioder, forsøger jeg altid at finde nogle kvarterer, steder, caféer, osv. at frekventere. På den måde oparbejder jeg en følelse af hjemmevant vane. Jeg føler mig hurtigere som en del af byen, og kan derved dykke længere ned i dens rytme, befolkning og stemning. Jeg er lidt af en natteravn, og har altid yndet at gå lange ture i mørket. De sanseindtryk har haft klar indflydelse på min sangskrivning. Det kommer især til udtryk på den nyeste single “Love Stains”, som netop er baseret på de oplevelser jeg havde i New York og London. Den handler om de mennesker, der kæmper for at lykkes med deres drømme, men er nødsaget til at udstille sig på måder, der ikke udtrykker deres fulde potentiale. Jeg er med som fluen på væggen, der observerer, og siger “bliv ved!” Der findes så meget talent, der går ubemærket hen.

Hvornår besluttede du dig for, at du ville blive musiker?
Den personlige udvikling jeg gennemgik, da jeg var på Den Rytmiske Højskole, formede mig i sådan en grad, at jeg besluttede mig for at fokusere på musikken. Uden de oplevelser tror jeg ikke, jeg havde begivet mig ud i det som andet end en hobby – på godt og ondt.

Hvem og hvad inspirerer dig i dag til at skrive din musik?
Jeg bliver ofte inspireret, når jeg ser andre dygtige musikere spille intenst og overbevisende live. Så tænker jeg “det er dén energi, jeg også elsker, og vil hjem og arbejde på!” Men også når jeg snakker med folk, eller ser en film opstår de kreative tanker. Det visuelle har altid inspireret min musik.

Du har ved flere lejligheder sagt, at du er stor fan af Yeah Yeah Yeahs og Arcade Fire. Hvad fascinerer dig ved netop disse grupper, og hvordan kan man høre deres genklang i din musik?
Det er to grupper som afgjort har en defineret udtryksform, men som gang på gang vender tilbage på en ny måde. De har mange lag og kontraster i deres musik. Det er helt tydeligt at de er kunstnere helt ind til benet, og går ligeså meget op i at inkorporere det visuelle i deres identitet såvel som i deres sangskrivning. Det appellerer meget til mig. Jeg bygger ofte lyden i mine sange op omkring simple men udtryksfulde midler, som sammen kreerer et dybere sonisk lag. Men live ville jeg nok gå efter en mere forenklet form. Det må gerne være mere råt og svedigt på scenen. Så kan man som publikum gå hjem og lytte efter de mere subtile nuancer i høretelefonerne.

Du har foruden dit job som musiker også været model, skuespiller, fotograf og art director. Føler du at dine erfaringer i disse felter kan bruges som musiker?
Ja! Som kunstner er det vigtigt at prøve andre ting af, som ligger udenfor éns hovedfokus. Det er med til at inspirere og udfordre én som kunstner. Fordi jeg havde erfaring som art director, kunne jeg bedre formidle og visualisere hvordan jeg ville designe mine covers. På samme måde synes jeg også jeg nogle gange formår at fange nogle helt særlige øjeblikke, når jeg fotograferer et band for Fashion Beat TV (siden, Karim Fotograferer for, red.), fordi jeg selv er musiker. Derfor kan leve mig ind i mit subjekts emotionelle rytme, og derved skrabe lidt dybere end “bare” at gå efter hvad der er oplagt og flot at fange.

Hvordan sørger du for, at dit album skal fungere som en samlet helhed og ikke kun en samling sange?
Jeg brugte lang tid på først at finde frem til de instrumenter og lyde, jeg gerne ville bruge, så der ville være en hvis sammenhæng i arrangementerne som udgangspunkt. Det varierer selvfølgelig noget fra sang til sang, men især med elektronisk-baseret musik er det nemt at blive opslugt af de uendelige mange valgmuligheder. Efterhånden som jeg fik skrevet flere og flere sange, begyndte jeg at kunne se en tematisk sammenhæng også. Det er først noget, jeg finder frem til efter, jeg er begyndt at skrive. Som udgangspunkt  lader jeg bare det, der falder mig ind komme ud, uden at redigere eller tænke for meget over det. Jeg forsøger først at finde melodien, derefter kigger jeg ofte i mine noter, om der er nogle ord eller sætninger der passer ind. På den måde finder jeg ofte et naturligt tema og mening, i det som startede rent instrumentalt.

Har du nogle visioner med hvad du såvel som dine lyttere vil kunne få ud af din kommende plade?
Jeg håber de vil kunne finde genklang i de stemninger og energier, jeg forsøger at udfolde. At skabe noget der er universelt personligt, er noget af det sværeste som kunstner. Min musik vil helt afgjort ikke falde i alles smag. Det er heller ikke meningen. Men jeg håber, der er nogle musikinteresserede, som læser med her, der vil forsøge sig på noget nyt og give det et godt lyt.

Du har tidligere sagt, at du har tænkt dig at udgive dit kommende soloalbum under et kunstnernavn. Hvorfor har du tænkt dig at gøre det, og hvordan tror du, at det kan ændre folks førstehåndsindtryk af dig?
Efter at have lanceret min første single og gennemgået en meget lærerig process, der har udviklet mig som person og kunstner, føler jeg nu, at jeg er kommet nærmere en vision for hvor jeg gerne vil fortsætte udviklingen henimod. Derfor føles det også naturligt nu, at understrege dette ved at tage et kunstnernavn, der reflekterer mine tanker. Ved at have et kunstnernavn der er abstraheret fra mit navn, vil det gøre lyttere mere åbne overfor musikken, istedet for måske at have forudindtagelser der kan relateres til mit rigtige navn. Navnet er en del af det helhedsindtryk og stemning, jeg gerne vil udtrykke gennem musikken. Det er også en del af det medfølgende æstetiske udtryk. På den måde hænger det hele sammen kunstnerisk, inspirerer og har indflydelse hele vejen rundt.

Hvad kan du byde folk, som andre musikere ikke kan, og hvorfor skal man glæde sig til dit kommende album?
Jeg kan tilbyde min personlige fortolkning af summen af de indtryk og oplevelser, der har inspireret mig. Jeg deler mange af de samme oplevelser og følelser med andre unge, så derfor tror jeg, der er andre som vil kunne finde genklang i det, jeg kommer med. Det bliver forhåbentligt personligt på en universel måde, som andre kan relatere til.

Jeg håber, at I alle nu har fået lidt interesse for Karim Theilgaards musik, for for mig personligt har det været en virkelig positiv oplevelse, og jeg er ganske stolt over at kunne dele ham med jer.

Billederne i dette interview blev taget af Thomas Cato i New York