{"id":992,"date":"2012-12-17T22:46:52","date_gmt":"2012-12-17T21:46:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=992"},"modified":"2017-10-20T07:08:12","modified_gmt":"2017-10-20T06:08:12","slug":"298-black-sabbath-master-of-reality-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=992","title":{"rendered":"298 – Black Sabbath – Master of Reality (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Black Sabbath ses ofte som den f\u00f8rste Heavy Metal-gruppe. Jeg ved ikke, om jeg selv ville kalde dem det, men ingen l\u00f8d som dem, da de dukkede op i starten af 70’erne, end ikke Led Zeppelin, Iron Butterfly, Steppenwolf eller the Jimi Hendrix Experience. Black Sabbath var ikke blot epokeg\u00f8rende og talentfulde, men de var ogs\u00e5 meget produktive. Kun lidt over et \u00e5r efter deres debutalbum udgav de deres tredje plade,\u00a0Master of Reality<\/em>. Den \u00e5bner med en hosten, der virkelig flot g\u00e5r over i den h\u00e5rde, langsomme, blues-inspirerede\u00a0Sweet Leaf<\/em>. Denne sang k\u00f8rer over et meget f\u00e6ngende riff, og guitarist Tony Iommi er da ogs\u00e5 m\u00e5ske den vigtigste force i hele bandet. Sangens melodi er virkelig simpel, men dens styrke vedbliver i l\u00f8bet af hele nummeret, der ellers er hele 5 minutter langt. Efter det f\u00f8lger en sang ved navn\u00a0After Forever<\/em>, der \u00e5bner med en uhyggelig synthline, hvorefter et virkelig energisk guitarriff begynder, for da at skifte til et andet riff, der er mindst lige s\u00e5 godt. Denne sang udvikler sig mere end\u00a0Sweet Leaf<\/em>, der mest af alt er en intro til albummet.\u00a0After Forever\u00a0<\/em>er en hel lille symfoni, der bare lyder sk\u00f8nt uanset sin form.<\/p>\n

Efter\u00a0After Forever<\/em> kommer et kort instrumentalt interludium ved navn\u00a0Embryo<\/em>, og dette er spillet udelukkende p\u00e5 guitar af Tony Iommi. Det er virkelig smukt, og det er ogs\u00e5 overraskende stille i forhold til resten af albummet, og det giver pladen god dynamik. Efter dette kommer pladens m\u00e5ske bedste sang,\u00a0Children of the Grave<\/em>. Denne har en helt vidunderlig rytme, og riffet er igen spektakul\u00e6rt. Teksten handler om hippie-revolutioner, og sangens stemning anmoder n\u00e6rmest om oprustning dertil. Og det er helt utroligt, at der kun er en eneste guitar p\u00e5 dette nummer, for Iommi g\u00f8r s\u00f8rme nogle vilde ting. Hele det sidste halve minut bruges hovedsageligt p\u00e5 efterklang. Det lyder smukt, og det lader nummeret synke ind. Efter\u00a0Children of the Grave<\/em> kommer endnu et stille, kort instrumentalt interludium med Iommis guitar i fokus. Det hedder\u00a0Orchid<\/em>, og det varmer flot op mod\u00a0Lord of this World<\/em>, der er en lidt langsommere sang, men den er stadig rigtig r\u00e5. Riffet er endnu engang vidunderligt, og forsanger\u00a0Ozzy Osbourne<\/em>\u00a0lyder sj\u00e6ldent s\u00e5 lidenskabelig som her. Det er endnu en virkelig flot sang.<\/p>\n

Det n\u00e6stsidste nummer hedder\u00a0Solitude<\/em>, og det viste os en dengang helt ny side af Black Sabbath. Musikken er her mere stille, og Ozzy viser sin mere f\u00f8lsomme side. Noget lignende var pr\u00f8vet med\u00a0Planet Caravan<\/em> fra pladen\u00a0Paranoid<\/em>, men det virker mere \u00e6rligt og mindre passivt aggressivt p\u00e5\u00a0Solitude<\/em>. Guitaren er for en gangs skyld ikke det v\u00e6sentligste instrument her, men rettere fl\u00f8jten. B\u00e5de fl\u00f8jten, klaveret og selvf\u00f8lgelig guitaren er spillet af Tony Iommi p\u00e5 dette nummer, og han g\u00f8r det ogs\u00e5 fremragende i disse omgivelser. Pladen afsluttes selvf\u00f8lgelig med noget h\u00e5rdt, og afslutningsnummeret hedder\u00a0Into the Void<\/em>. Det er et virkelig fedt, h\u00e5rdtsl\u00e5ende nummer, hvor Ozzy synger n\u00e6sten direkte henover riffet, som han jo er kendt for at g\u00f8re, og man sidder virkelig og rocker med, n\u00e5r man h\u00f8rer det. Ca. halvvejs igennem sangen kommer et hurtigere stykke, der virkelig s\u00f8rger for at skabe dynamik, og det g\u00f8r nummeret meget levende. Som den sidste tone bliver spillet, f\u00f8les det definitivt.\u00a0Master of Reality<\/em> er en virkelig fed plade. Det er en af de st\u00f8rste metaludgivelser nogensinde, og den f\u00f8les mindre for\u00e6ldet end de to tidligere plader, der ellers ogs\u00e5 holder rigtig godt.<\/p>\n