{"id":985,"date":"2012-12-11T11:23:40","date_gmt":"2012-12-11T10:23:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=985"},"modified":"2017-10-19T22:50:10","modified_gmt":"2017-10-19T21:50:10","slug":"301-bob-dylan-john-wesley-harding-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=985","title":{"rendered":"301 – Bob Dylan – John Wesley Harding (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Bob Dylan er en af de vigtigste rockmusikere nogensinde, og hans st\u00f8rste klassikere udkom tilbage i 60’erne. De to mest kanoniserede Dylan-albums er uden tvivl\u00a0Highway 61 Revisited\u00a0<\/em>fra 1965 og\u00a0Blonde on Blonde\u00a0<\/em>fra \u00e5ret efter, og hans n\u00e6ste album i r\u00e6kken bliver derfor forst\u00e5eligt nok ofte overset. Dette album hed\u00a0John Wesley Harding<\/em>, og det udkom i 1967. Hvor hans foreg\u00e5ende 3 albums havde v\u00e6ret ret rock-pr\u00e6gede, s\u00e5 var John Wesley Harding<\/em>\u00a0fra start til slut folk, hvor et par f\u00e5 sange dog har elementer af rock og blues. Instrumentationen er ogs\u00e5 blevet gjort rigtig simpel: der er \u00e9n trommeslager, \u00e9n bassist og to guitarister, der dog mig bekendt aldrig spiller p\u00e5 samme sang – Dylan selv spiller normalt guitar, men p\u00e5 f\u00e5 numre f\u00e5r han Pete Drake til at spille steel-guitar. Dylan tager ogs\u00e5 flittigt brug af mundharmonikaen, n\u00e5r han ikke synger, og p\u00e5 enkelte numre kan man endda finde keyboards og klaver. Men man f\u00e5r ingen orgler, ingen bl\u00e6sere, ingen lagrige instrumentationer, end ikke sange p\u00e5 over 6 minutter, noget Dylan ellers havde udviklet en fork\u00e6rlighed for. Det var ogs\u00e5 med sine 38 minutter det korteste album, han havde lavet siden sin debut.<\/p>\n

Det var s\u00e5 godt med perspektivering, men hvordan holder pladen sig p\u00e5 egen h\u00e5nd? Virkelig godt, faktisk bedre end hvis man sammenligner det med hans tidligere albums. Lyrikken er g\u00e5et v\u00e6k fra det meget personlige og den direkte historiefort\u00e6lling, men det er stadig fremragende. Han er ikke s\u00e5 klar i sin lyrik her, og han har selv indr\u00f8mmet, at han slet ikke ved, hvad titelnummeret handler om. Man f\u00e5r ogs\u00e5 en fornemmelse af middelalderlige folkeviser p\u00e5 numre som\u00a0All Along the Watchtower<\/em>, I Dreamed I Saw St. Augustine<\/em>\u00a0og\u00a0The Ballad of Frankie Lee and Judas Priest<\/em>. Dylans melodier p\u00e5\u00a0John Wesley Harding<\/em> er meget simple. Ingen af sangene har omkv\u00e6d, og de fleste best\u00e5r bare af en versmelodi, der gentages i l\u00f8bet af hele sangen med ny tekst i hvert vers. Det er meget risikabelt at have s\u00e5 ens struktur p\u00e5 alle sange p\u00e5 albummet, men Dylan form\u00e5r at f\u00e5 det til at virke. Det ville nok ikke virke, hvis ikke alle sange var s\u00e5 st\u00e6rke. Selvom melodierne er simple og teksterne gammeldags, s\u00e5 er de virkelig gennemarbejdede, og det lille ensemble spiller virkelig fyldigt.<\/p>\n

Bob Dylans stemme er et lidt kontroversielt emne. Hvis du ikke kan lide Dylan, s\u00e5 er hans vokal nok den v\u00e6sentligste \u00e5rsag, og hvis du synes den normalt er irriterende, s\u00e5 er\u00a0John Wesley Harding<\/em> nok slet ikke noget for dig. Han synger virkelig grimt p\u00e5 hele pladen, men han l\u00e6gger virkelig mange f\u00f8lelser i den, faktisk flere end p\u00e5 plader som\u00a0Highway 61 Revisited<\/em> og\u00a0Brining it All Back Home<\/em>. Sangene er ogs\u00e5 normalt langsommere, men Dylan g\u00f8r dem stadig meget dramatiske, k\u00e6rlige, hyggelige eller hvad end sangen nu sigter efter. Pladens simplicitet er virkelig tiltr\u00e6kkende, for ikke ofte f\u00e5r man et s\u00e5 tidl\u00f8st bud p\u00e5, hvordan man laver noget s\u00e5 simpelt, der dog samtidig virkelig virker gennemt\u00e6nkt. Dylan form\u00e5ede ikke at g\u00f8re noget progressivt med\u00a0John Wesley Harding<\/em>, og han skubber ingen gr\u00e6nser, men det pr\u00f8vede han heller ikke p\u00e5. Han pr\u00f8vede bare p\u00e5 at skrive nogle gode sange, og han form\u00e5ede om noget at g\u00f8re dette. De er opf\u00f8rt og skrevet fantastisk, og de g\u00e5r godt sammen. Hvis pladen var l\u00e6ngere ville den m\u00e5ske virke ensformig, men som den er, s\u00e5 er den formidabel.<\/p>\n