{"id":983,"date":"2012-12-09T17:16:53","date_gmt":"2012-12-09T16:16:53","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=983"},"modified":"2017-10-19T22:47:34","modified_gmt":"2017-10-19T21:47:34","slug":"302-eminem-the-marshall-mathers-lp-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=983","title":{"rendered":"302 &#8211; Eminem &#8211; The Marshall Mathers LP (2000)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/302.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2820 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/302-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/302-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/302-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/12\/302.jpg 500w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Eminem er en af de mest popul\u00e6re rappere nogensinde, og det er velfortjent. Han har skrevet mange suver\u00e6ne sange, og hans tidlige albums er opfattet som klassikere i hip hop-kredse. Det mest popul\u00e6re af dem alle er\u00a0<em>The Marshall Mathers LP\u00a0<\/em>fra \u00e5r 2000. Noget af dennes store succes kommer fra singlerne\u00a0<em>The Real Slim Shady<\/em> og\u00a0<em>Stan<\/em>.\u00a0<em>The Real Slim Shady<\/em> er &#8220;bare&#8221; det, man forventede fra Eminem dengang: 5 sjove minutter, hvor han sviner alle og enhver til, mens han siger masser af grove ting, der dog er virkelig morsomme. En af de bedste linjer er\u00a0<em>&#8220;Will Smith don&#8217;t gotta cuss in his raps to sell records;\u00a0Well I do, so fuck him and fuck you too!&#8221;<\/em> Denne persona, som Eminem selv kalder Slim Shady, benyttede han sig meget af p\u00e5 hans foreg\u00e5ende album, <em>The Slim Shady LP<\/em>, men der er faktisk skruet godt og grundigt ned for det p\u00e5\u00a0<em>The Marshall Mathers LP<\/em>. Der er sange som\u00a0<em>Kill You<\/em>,\u00a0<em>The Real Slim Shady<\/em>,\u00a0<em>Remember Me?<\/em>\u00a0og en del andre, men mange af numrene er mere inderlige og personlige.<em><br \/>\n<\/em><\/p>\n<p>F.eks. er\u00a0<em>Stan\u00a0<\/em>s\u00e5dan et nummer, og som det andet nummer p\u00e5 pladen viser det efter den grove\u00a0<em>Kill You<\/em> en dengang helt ny side af Eminem. Sangen handler om en Eminem-fan, der bliver helt besat af Eminem, og han g\u00f8r nogle ret ukloge ting, som jeg helst ikke vil afsl\u00f8re. Eminem reflekterer i sidste vers over sin indflydelse p\u00e5 sine fans, og det er et gennemg\u00e5ende emne p\u00e5 pladen.\u00a0<em>Who Knew<\/em> handler om dette i l\u00f8bet af hele nummeret, her dog med et helt andet synspunkt, nemlig at for\u00e6ldrene burde tage mere ansvar, og at de b\u00f8r have st\u00f8rre indflydelse end Eminem. P\u00e5\u00a0<em>The Way I Am<\/em> f\u00e5r vi et meget personligt og m\u00f8rkt indblik i Eminem som menneske &#8211; eller Marshall Mathers, som hans borgerlige navn jo er. Dette borgerlige navn har givet navn til pladen s\u00e5vel som en af sangene, \u00e9n, der simpelt nok hedder\u00a0<em>Marshall Mathers<\/em>. Den handler om hvordan lille hr. Mathers reagerer p\u00e5 sin pludselige ber\u00f8mmelse. Det sidste af de mere personlige numre er\u00a0<em>Kim<\/em>, der maler et voldsscenarie mellem Eminem og hans ekskone. Det er et skr\u00e6mmende nummer, og det kan godt f\u00f8les ret ubehageligt, men det virker rigtig effektivt.<\/p>\n<p>Dog ikke alt p\u00e5 <em>The Marshall<\/em>\u00a0<em>Mathers LP<\/em>\u00a0er helt perfekt. Dels er der nogle skits, der med undtagelse af introen <em>Public Service Announcement 2000<\/em>\u00a0ikke bidrager specielt meget til albumoplevelsen. For at g\u00f8re det v\u00e6rre, er ingen af dem specielt morsomme, med undtagelse af\u00a0<em>Ken Kaniff<\/em>, der til geng\u00e6ld er den, der varer l\u00e6ngst tid. Denne og\u00a0<em>Steve Berman<\/em> varer begge omkring et minut, og det er bare alt for lang tid. Heller ikke alle linjerne er lige morsomme, og is\u00e6r g\u00e6sterne p\u00e5\u00a0<em>Remember Me<\/em>, <em>Amityville<\/em> og\u00a0<em>Under the Influence<\/em> virker som om, de bare desperat pr\u00f8ver at efterligne Eminem, uden at de forst\u00e5r, hvorfor Eminems musik virker. Til geng\u00e6ld er g\u00e6sterne p\u00e5\u00a0<em>Bitch Please II<\/em>\u00a0rigtig gode, og de har personlighed &#8211; men de er trods alt ogs\u00e5 Dr. Dre, Snoop Dogg, Nate Dogg og Xzibit, mens g\u00e6sterne p\u00e5 de andre numre er forholdsvis ukendte navne. De to sange efter\u00a0<em>Kim<\/em>\u00a0 burde nok ogs\u00e5 v\u00e6re sk\u00e5ret v\u00e6k, for\u00a0<em>Kim\u00a0<\/em>ville v\u00e6re en perfekt afslutning, og pladen er lang nok i forvejen med sine 72 minutter. S\u00e5danne ting kunne v\u00e6re forf\u00e6rdelige elementer for enhver anden rapper, men Eminem er en dygtig lyriker nok til at opveje det, og\u00a0<em>The Marshall Mathers LP<\/em>\u00a0er en flot omend meget upoleret diamant.<i><br \/>\n<\/i><\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/ZY2p7oE7Bpw\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Eminem er en af de mest popul\u00e6re rappere nogensinde, og det er velfortjent. Han har skrevet mange suver\u00e6ne sange, og hans tidlige albums er opfattet som klassikere i hip hop-kredse. Det mest popul\u00e6re af dem alle er\u00a0The Marshall Mathers LP\u00a0fra &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=983\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1354,1687],"tags":[120,549,119],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=983"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2821,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/983\/revisions\/2821"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=983"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=983"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=983"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}