{"id":981,"date":"2012-12-08T01:32:21","date_gmt":"2012-12-08T00:32:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=981"},"modified":"2017-10-19T22:46:49","modified_gmt":"2017-10-19T21:46:49","slug":"303-jeff-buckley-grace-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=981","title":{"rendered":"303 – Jeff Buckley – Grace (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den amerikanske folksanger Tim Buckley d\u00f8de som blot 28-\u00e5rig i 1975, men han efterlod verden en virkelig talentfuld s\u00f8n, der ogs\u00e5 ville blive musiker. Han hed Jeff Buckley, men han d\u00f8de desv\u00e6rre ogs\u00e5 i en ung alder, s\u00e5 han n\u00e5ede desv\u00e6rre kun at udgive et enkelt album f\u00f8r sin d\u00f8d som 30-\u00e5rig. Dette album hed\u00a0Grace<\/em>, og det blev udgivet i 1994.\u00a0Grace<\/em>\u00a0 giver en rigtig god forst\u00e5else af, hvilken slags musiker Jeff Buckley var. Hans musik var meget f\u00f8lsom og guitarpr\u00e6get, men han kunne b\u00e5de v\u00e6re stille og virkelig rocket. Den bedste sammenligning, jeg lige kan komme med er Radiohead-albummet\u00a0The Bends<\/em>, hvorp\u00e5 Thom Yorke faktisk tog en hel del inspiration fra unge Buckley til sin vokal. Hvor musikken p\u00e5 Grace<\/em>\u00a0altid f\u00f8les meget f\u00f8lsom, betyder det dog ikke, at det altid er stille musik. Numre som\u00a0So Real<\/em>\u00a0og is\u00e6r\u00a0Eternal Life<\/em> er ret h\u00e5rde, og virker ret inspireret af Led Zeppelin anno ca. 1973. De fleste sange er dog ret langsomme – selv\u00a0So Real<\/em> er til trods for sin tunge lyd, en ret langsom sang – og det passer nok i grunden bedst til den skr\u00f8belighed, han pr\u00e6senterer.<\/p>\n

Buckley har selv v\u00e6ret med til at skrive de fleste af sangene p\u00e5 pladen, men mellem de 10 numre, har der sneget sig hele 3 covers ind. F\u00f8rst et af\u00a0Lilac Wine\u00a0<\/em>fra musicalen Dance Me A Song<\/em>. I Buckleys udgave kan man stort set ikke h\u00f8re, at den nogensinde har v\u00e6ret i en musical, s\u00e5 trist g\u00f8r han den, og den har ellers altid v\u00e6ret en trist sang. Her lyder den bare fuldkommen deprimeret. Det mest popul\u00e6re nummer, Buckley nogensinde optog, er ogs\u00e5 et cover, et af Leonard Cohens\u00a0Hallelujah<\/em>. Det er en fantastisk udgave, og selvom Cohens original er virkelig god, s\u00e5 er Buckleys nu engang min favorit. Den er virkelig smuk, og selvom den med sine n\u00e6sten 7 minutter er pladens l\u00e6ngste sang, s\u00e5 kan man slet ikke m\u00e6rke det. Det f\u00f8les bund\u00e6rligt, og Buckley er en gudben\u00e5det sanger, som virkelig kan f\u00e5 hver tone til at ramme dig dybt nede. Pladens sidste cover er af salmen Corpus Christi Carol<\/em>, og det er derimod pladens korteste nummer, og det er ogs\u00e5 godt det samme. Det er en flot melodi, og guitarspillet er virkelig godt. Buckleys falset herp\u00e5 bliver bare meget irriterende, men ellers er det en rigtig flot fortolkning.<\/p>\n

Jeff Buckleys sangskrivning p\u00e5 sine egne sange er det, der virkelig driver v\u00e6rket i l\u00f8bet af Grace<\/em>. De er generelt ret lange, hans originale numre er alle mellem \u00a04\u00bd og 7 minutter, men han form\u00e5r slet ikke at kede mig i l\u00f8bet af nogen af dem. Dette er selvf\u00f8lgelig ikke kun p\u00e5 grund af de velskrevne numre, selvom det er hoved\u00e5rsagen. Meget af det ligger ogs\u00e5 i, at Buckley spiller det hele formidabelt. Resten af bandet skal selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 roses, men Buckley spiller selv langt det meste p\u00e5 pladen; bassisten og trommeslageren er fast, og der er nogle f\u00e5 g\u00e6stemusikere, men derudover spiller Buckley bare virkelig effektivt p\u00e5 b\u00e5de guitar, orgel og dulcimer. Buckley udviser i l\u00f8bet af Grace<\/em> enorm musikalitet i sin sangskrivning og i opf\u00f8rslen af numrene, og han g\u00f8r samtidig sin plade til en virkelig f\u00f8lelsesrig og charmerende plade. Man har let ved at relatere til den, og der er masser af avanceret musikalsk guf, man kan analysere. Der er meget lidt, der ikke er helt perfekt p\u00e5 Grace<\/em>, og det er en af 90’ernes allerbedste plader.<\/p>\n