{"id":979,"date":"2012-12-06T22:12:36","date_gmt":"2012-12-06T21:12:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=979"},"modified":"2017-10-19T22:43:36","modified_gmt":"2017-10-19T21:43:36","slug":"304-lucinda-williams-car-wheels-on-a-gravel-road-1998","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=979","title":{"rendered":"304 – Lucinda Williams – Car Wheels on a Gravel Road (1998)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lucinda Williams udgav sin debutplade, Ramblin’<\/em>,\u00a0tilbage i 1979, men generelt opfattes hendes store mesterv\u00e6rk som v\u00e6rende det, hun udgav n\u00e6sten 20 \u00e5r efter,\u00a0Car Wheels on a Gravel Road<\/em> fra 1998.\u00a0Car Wheels on a Gravel Road<\/em> var hendes femte plade, og dengang var det med sine 52 minutter hendes hidtil l\u00e6ngste. Jeg har aldrig h\u00f8rt andet af hende end denne plade, men den har s\u00f8rme imponeret mig gevaldigt. Musikken er en blanding af country, folk og 70’er-rock. Is\u00e6r minder rocken mig om Tom Petty and the Heartbreakers, og det er jo en formidabel gruppe. Jeg kan dog bedre lide\u00a0Car Wheels on a Gravel Road<\/em> end nogen Tom Petty-plade, jeg har h\u00f8rt. Dette skyldes nok is\u00e6r\u00a0Williams’ varierede sangskrivning og gode albumstruktur, der s\u00f8rger for at hvert eneste af de 13 sange er virkelig mindev\u00e6rdige og lette at synge med p\u00e5. De er ogs\u00e5 spillet p\u00e5 s\u00e5 forskellige m\u00e5der, og de er virkelig dynamisk opbygget, s\u00e5 selvom man hurtigt l\u00e6rer dem alle at kende, mister de slet ikke deres charme.<\/p>\n

Lucinda Williams er en virkelig charmerende sangerinde. Hun er teknisk set langt fra verdens dygtigste, langt fra, men hun har stadig virkelig god kontrol over sin stemme. P\u00e5\u00a0Lake Charles\u00a0<\/em>synger hun f.eks. s\u00e5 falsk, at det let kan sammenlignes med Bob Dylan, ikke kun fordi det er falsk, men ogs\u00e5 fordi det giver sangen enormt mange f\u00f8lelser og \u00e6rlighed. Det g\u00f8r hun p\u00e5 det meste af pladen, men i mange forskellige grader, og p\u00e5 f\u00e5 punkter viser hun, at hun faktisk godt kan ramme tonerne – p\u00e5 omkv\u00e6det til\u00a02 Kool 2 Be 4-gotten<\/em> synger hun nogle f\u00e5 toner, der er virkelig smukke, hver gang, hun siger “<\/em>Hey hey”<\/em>. Og heldigvis, s\u00e5 er hendes stemme meget kraftig. P\u00e5\u00a0Can’t Let Go<\/em> og\u00a0Joy\u00a0<\/em>synger hun virkelig h\u00f8jlydt, og som lytter f\u00f8ler jeg mig godt og grundigt angrebet under disse numre, der er nogle af de mest rockede p\u00e5 hele albummet. Williams’ stemme og hendes guitar er uden tvivl fokus p\u00e5 alle numrene, s\u00e5 selv disse h\u00e5rdere numre f\u00f8les meget personlige. Hun har ogs\u00e5 selv skrevet alt p\u00e5 hele pladen, og det kunne let f\u00f8les som om, at hun har baseret meget af lyrikken p\u00e5 virkelige h\u00e6ndelser.<\/p>\n

V\u00e6ldet af f\u00f8lelser p\u00e5 Car Wheels on a Gravel Road<\/em> er helt enormt. Der er vrede p\u00e5\u00a0Joy<\/em>, der er k\u00e6rlighed p\u00e5 2 Kool 2 Be 4-gotten<\/em>, der er sorg p\u00e5\u00a0Drunken Angel<\/em>, og det er kun mine meget karikerede opmalinger af, hvordan numrene er. Det mest gennemg\u00e5ende emne er dog nostalgi. Hun synger meget om minder fra sin ungdom, og der er et unikt perspektiv, da hun jo var midt i 40’erne under optagelsen af albummet, hvorfor hun da kunne kigge tilbage med ret modne \u00f8jne.\u00a0Car Wheels on a Gravel Road<\/em> virker forf\u00e6rdeligt godt gennemt\u00e6nkt. Steve Earle, der spiller med p\u00e5 pladen, har udtalt, at det aldrig har v\u00e6ret mindre sjovt at optage en plade end denne, og det kunne godt h\u00e6nge sammen med, at Williams er en enorm perfektionist. Hun har s\u00f8rget for at hver eneste sang hang sammen som den skulle, og albummet skulle v\u00e6re s\u00e5 helst\u00f8bt som muligt.\u00a0Car Wheels on a Gravel Road<\/em> udkom da ogs\u00e5 6 \u00e5r efter hendes foreg\u00e5ende album, men den var virkelig ventetiden v\u00e6rd. En bedre country-plade er sv\u00e6r at finde.<\/p>\n