{"id":976,"date":"2012-12-04T20:06:43","date_gmt":"2012-12-04T19:06:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=976"},"modified":"2017-10-19T22:41:09","modified_gmt":"2017-10-19T21:41:09","slug":"305-beck-odelay-1996","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=976","title":{"rendered":"305 – Beck – Odelay (1996)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker virkelig sp\u00f8jse typer, og dette g\u00e6lder ogs\u00e5 i musikkens verden. Udover Frank Zappa og Captain Beefheart, s\u00e5 har jeg sv\u00e6rt ved at n\u00e6vne mere unikke musikere end Beck. Beck er ikke typen, der laver meget uforst\u00e5elig eller utilg\u00e6ngelig musik, men han laver det virkelig i sin egen stil. Han har ogs\u00e5 lavet meget forskellig musik, men det han nok er bedst kendt for, er hans meget eksperimentelle, genrefusionerende musik p\u00e5 plader som\u00a0Mellow Gold<\/em> og\u00a0Odelay<\/em>.\u00a0Odelay\u00a0<\/em>fra 1996\u00a0var Becks femte album, og det er nok ogs\u00e5 blevet hans mest ber\u00f8mte gennem singler som\u00a0The New Pollution<\/em>, Devil’s Haircut<\/i>\u00a0og Where It’s At<\/em>. Det er sv\u00e6rt lige at s\u00e6tte fingeren p\u00e5, hvorfor\u00a0Odelay\u00a0<\/em>virker s\u00e5 godt, for alle afkroge af pladen er virkelig gennemt\u00e6nkte. F\u00f8rst og fremmest er der jo sangskrivningen. Der er ikke to sange, der har melodier, der p\u00e5 nogen m\u00e5de kunne forveksles med en anden sang p\u00e5 pladen, og det g\u00f8r dem mere mindev\u00e6rdige. I det hele taget er de alle meget specielle oplevelser, som bidrager med noget, som virkelig f\u00e5 andre sange kan.<\/p>\n

Lyden p\u00e5\u00a0Odelay<\/em> er der til geng\u00e6ld en ret r\u00f8d tr\u00e5d i, hvilket g\u00f8r pladen mere struktureret. Det forhindrer den dog ikke i at v\u00e6re varieret, men det bev\u00e6ger sig meget mellem st\u00f8jrock, hip hop og folk, hvor de forskellige sange s\u00e5 l\u00e6gger forskellig v\u00e6gt p\u00e5 disse tre elementer.\u00a0High 5 (Rock the Catskills)<\/em> er et eksempel p\u00e5 en sang, hvor hip hop er den v\u00e6sentligste genre, mens\u00a0Minus<\/em> er n\u00e6sten rendyrket st\u00f8jrock, og\u00a0Ramshackle<\/em> er Becks egen fortolkning af folk-genren. P\u00e5\u00a0Hotwax\u00a0<\/em>er det stort set lige dele alle tre genrer. Denne meget konsekvente fokus p\u00e5 disse tre genrer g\u00f8r, at pladen f\u00f8les som en helhed rettere end bare en masse forskellige sange i en rodebutik. R\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 pladen f\u00f8les ogs\u00e5 meget gennemt\u00e6nkt. Man kan slet ikke m\u00e6rke, at albummet n\u00e6sten varer en hel time. En meget folk-pr\u00e6get sang vil ofte blive efterfulgt af en sang, der kun lyder en lille smule af folk, og en sang med meget st\u00f8jende \u00f8jeblikke kommer tit lige f\u00f8r eller efter noget mere poppet.<\/p>\n

Becks tekster giver ikke rigtig mening p\u00e5\u00a0Odelay<\/em>. Senere i sin karriere blev Beck til en f\u00f8rsteklasses historiefort\u00e6ller – kig bare p\u00e5 sange som\u00a0Girl<\/em>,\u00a0Lost Cause<\/em> eller Golden Age<\/i>, men p\u00e5\u00a0Odelay<\/em> giver teksterne generelt ingen mening. Det er som s\u00e5dan ogs\u00e5 ganske charmerende, og det giver en meget syret effekt, for Becks ordvalg er meget eklektiske. Hvorfor skulle de ikke v\u00e6re det? Det hele handler om at finde ord, der lyder godt til musikken, og hvorfor s\u00e5 ikke v\u00e6lge nogle, der virkelig springer i \u00f8rene p\u00e5 lytteren. Bare at kigge p\u00e5 tracklisten kan give et par gode grin –\u00a0Devils Haircut<\/em>,\u00a0Hotwax<\/em>, Jack-Ass<\/em>, Sissyneck<\/em>,\u00a0High 5 (Rock the Catskills)\u00a0<\/em>og\u00a0Ramshackle\u00a0<\/em>er helt fantastiske sangtitler. Noget, der ofte bliver overset ved\u00a0Odelay<\/em> er, at mens den ganske vist er virkelig syret og personlighedsrig, s\u00e5 er den stadig ret tilg\u00e6ngelig. De fleste kan ret hurtigt synge med p\u00e5\u00a0Devils Haircut<\/em>,\u00a0The New Pollution<\/em> og\u00a0Where It’s At<\/em>, og mange vil nok opleve det samme med meget andet p\u00e5 albummet.\u00a0Odelay<\/em> er et af 90’ernes st\u00f8rste mesterv\u00e6rker. Det f\u00e5r mig altid til at smile, og mere kan jeg virkelig ikke kr\u00e6ve af et album.<\/p>\n