{"id":970,"date":"2012-12-01T01:32:10","date_gmt":"2012-12-01T00:32:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=970"},"modified":"2017-10-19T22:31:05","modified_gmt":"2017-10-19T21:31:05","slug":"307-roxy-music-avalon-1982","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=970","title":{"rendered":"307 – Roxy Music – Avalon (1982)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg kan rigtig godt lide god gammeldags, fandenindvoldsk glam-rock, og det mest popul\u00e6re navn i den genre er naturligvis David Bowie. Der er dog masser af andet l\u00e6kker glam-rock, og noget af det bedste af det blev lavet af den britiske gruppe Roxy Music. Som \u00e5rene gik for gruppen blev glam-rock dog mindre popul\u00e6rt, og i 1982 udgav de deres sidste album,\u00a0Avalon<\/em>, som virkelig ikke har s\u00e6rlig meget af den bombast, man ellers kendte gruppen s\u00e5 godt for. Den \u00e5bner med bandets nok st\u00f8rste hit nogensinde, den langsomme, bl\u00f8de\u00a0More Than This<\/em>. Det er en ret fin melodi, og det har uden tvivl sin charme, men det er n\u00e6sten s\u00e5 overdrevet bl\u00f8ds\u00f8dent og f\u00f8lsomt, at man ikke rigtig kan tage det seri\u00f8st. Roxy Music g\u00f8r aldrig noget halvt, og det kan s\u00e5 v\u00e6re b\u00e5de godt og ondt. Det bliver meget funky og Talking Heads-inspireret p\u00e5 The Space Between<\/em>. Det g\u00e6lder dog kun i instrumentationen, som bliver ret ensformig med tiden. Det er en god rytme, men sangen starter og slutter p\u00e5 samme m\u00e5de, og det kan godt blive ret kedeligt. Den er dog dejligt anderledes fra\u00a0More Than This<\/em>.<\/p>\n

Det tredje nummer,\u00a0Avalon<\/em>, er meget af den samme bl\u00f8de suppedas, som introducerede pladen p\u00e5\u00a0More Than This<\/em>. Melodien her fejler som s\u00e5dan igen ikke noget, og instrumentationen er ganske rar, men forsanger Bryan Ferry er fandeme lidt af en fl\u00f8debolle. Mod slutningen synger han ikke s\u00e5 meget, og da er fokus mest p\u00e5 en flot kvindelig backingvokal og den l\u00e6kre instrumentation. Et kort instrumentalt interludium ved navn\u00a0India<\/em> kommer da, og det er bl\u00f8dt og fint, men jeg forst\u00e5r ikke helt dets funktion p\u00e5 albummet, udover at der kommer lidt gang i den i slutningen, hvilket g\u00f8r, at pladen stadig f\u00f8les frisk nok.\u00a0While My Heart Is Still Beating<\/em> er til geng\u00e6ld en ret kedelig sang. Den har en flot saxofon, men det har s\u00e5 meget p\u00e5 denne plade, og selvom basgangen er ret flot, og der er meget stemning i guitarsoloen, s\u00e5 kan man let glemme, at man har h\u00f8rt den, s\u00e5 snart den er forbi. Derimod er den n\u00e6ste sang,\u00a0The Main Thing<\/em>, en ret funky f\u00e6tter, der atter er meget Talking Heads-inspireret, men denne gang f\u00f8les sangen mere helst\u00f8bt og ambiti\u00f8s. Visse ville nok kalde det langh\u00e5ret, men jeg elsker langh\u00e5ret musik.<\/p>\n

Take A Chance With Me<\/em> er endnu et eksempel p\u00e5 den meget \u00f8mme Ferry, men omkv\u00e6det er her dejligt meget mere f\u00f8lelsesrigt, oprigtigt og endda en lille smule intenst, s\u00e5 \u00a0det virker generelt ret godt. Hele sangen begynder faktisk at lyde ret godt, n\u00e5r f\u00f8rste omkv\u00e6d er forbi, for s\u00e5 f\u00f8les det hele meget sammenh\u00e6ngende.\u00a0To Turn You On<\/em> er ogs\u00e5 en virkelig god melodi. Der g\u00e5r m\u00e5ske lidt meget fl\u00f8debolle i den, men p\u00e5 ingen anden sang p\u00e5 denne plade passer instrumentation og melodi s\u00e5 godt sammen.\u00a0True To Life<\/em> er en meget s\u00e6r sang. Det er uden tvivl en af de mest ambiti\u00f8se p\u00e5 hele pladen, men den er godt nok usammenh\u00e6ngende. Der er klippet l\u00f8s i Ferrys vokal i sangens hook, og det skal nok have en eller anden effekt, men jeg ved ikke hvilken. Der er ogs\u00e5 en synthesizer, der ikke ville v\u00e6re underlig at h\u00f8re i dubstep eller moderne synthpop, men til denne bl\u00f8de, romantiske soft-rock, s\u00e5 fungerer det ikke helt. Afslutningsnummeret er en ganske kort instrumental sang ved navn\u00a0Tara<\/em>, der fokuserer meget p\u00e5 en sensuel obo, men det er ret kedeligt, og det lyder lidt som noget, Kenny G kunne have lavet. Jeg m\u00e5 give Roxy Music tommelfingre opad for at v\u00e6re ambiti\u00f8se, for\u00a0Avalon<\/em> er meget ulig noget, de ellers havde lavet, og mange elsker denne plade h\u00f8jt. Jeg kan godt forst\u00e5 dette, men de fleste sange g\u00f8r ikke noget for mig.<\/p>\n