{"id":958,"date":"2012-11-28T18:46:14","date_gmt":"2012-11-28T17:46:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=958"},"modified":"2017-10-19T22:20:25","modified_gmt":"2017-10-19T21:20:25","slug":"310-red-hot-chili-peppers-blood-sugar-sex-magik-1991","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=958","title":{"rendered":"310 &#8211; Red Hot Chili Peppers &#8211; Blood Sugar Sex Magik (1991)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/310.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2793 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/310-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/310-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/310-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/11\/310.jpg 600w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Red Hot Chili Peppers er et af de mest succesfulde rockbands indenfor de seneste 25 \u00e5r, og deres store gennembrud skete i 1991 med pladen\u00a0<em>Blood Sugar Sex Magik<\/em>. P\u00e5 den finder man nogle af gruppens st\u00f8rste hits, og lige fra f\u00f8rste nummer p\u00e5 pladen,\u00a0<em>The Power of Equality<\/em> er det ret tydeligt, hvorfor de blev s\u00e5 popul\u00e6re: de er virkelig funky. Funk var lidt af en d\u00f8d musikgenre i 1991, men Red Hot Chili Peppers fik den tilbage i rampelyset med lidt hj\u00e6lp fra\u00a0Jane&#8217;s Addiction, Primus og Faith No More, der ligesom Red Hot Chili Peppers debuterede i 80&#8217;erne, men f\u00f8rst i starten af 90&#8217;erne begyndte de at blive bem\u00e6rket af den brede befolkning.\u00a0<em>Blood Sugar Sex Magik\u00a0<\/em>fortjener meget ros for sin flotte albumstruktur. Pladen g\u00e5r s\u00e5 flydende fra den ene sang til den anden, at man n\u00e6sten ikke m\u00e6rker det. Is\u00e6r overgangen mellem \u00e5bningsnummeret\u00a0<em>The Power of Equality<\/em> og\u00a0<em>If You Have To Ask<\/em>. Lyden er en meget konsekvent blanding af funk og h\u00e5rd rock i l\u00f8bet af n\u00e6sten hele pladen, men da den er lang, s\u00e5 f\u00e5r vi heldigvis nogle afstikkere i l\u00f8bet af albummet.<\/p>\n<p>De mindst funk-pr\u00e6gede numre er\u00a0<em>Breaking the Girl<\/em>,\u00a0<em>I Could Have Lied<\/em>,\u00a0<em>Under the Bridge<\/em>\u00a0og deres cover af Robert Johnsons klassiske bluessang\u00a0<em>They&#8217;re Red Hot<\/em>, hvorfra gruppen tog deres navn. Den f\u00f8rste af disse,\u00a0<em>Breaking the Girl\u00a0<\/em>er en meget d\u00e6monisk, Jane&#8217;s Addiction-inspireret sang, mens\u00a0<em>I Could Have Lied<\/em>\u00a0og\u00a0<em>Under the Bridge<\/em>\u00a0mest af alt er adult contemporary-rock. Da\u00a0<em>Under the Bridge<\/em> blev et enormt hit, s\u00e5 ville denne komme til at definere meget af deres senere musik inkl. store hits som\u00a0<em>Californication<\/em>, <em>The Zephyr Song<\/em>\u00a0og\u00a0<em>Dani California<\/em>. Det, der dog virkelig b\u00e6rer albummet er de mange funk-rock-sange, der jo ogs\u00e5 er rigt repr\u00e6senteret. Forsanger Anthony Kiedis rapper oftere end han reelt synger, og det er m\u00e5ske ogs\u00e5 ret godt, for toner rammer han ikke s\u00e6rlig godt. Til geng\u00e6ld er han faktisk en ganske habil rapper, der tydeligvis is\u00e6r drager inspiration fra Chuck D. fra Public Enemy. Kiedis&#8217; flow er faktisk tit meget t\u00e6t p\u00e5 flows Chuck D. bruger p\u00e5 diverse Public Enemy-sange.<\/p>\n<p>Sangskrivningen er ikke altid helt vidunderlig, men i forhold til at pladen best\u00e5r af 17 numre, der tilsammen varer 73 minutter, s\u00e5 er en overraskende stor del af musikken rigtig godt skrevet. Det eneste nummer, der irriterer mig er\u00a0<em>Funky Monks<\/em>, for det er m\u00e5ske lidt for ensformigt, men ellers varierer sangskrivningen fra fin til f\u00e6nomenal. Mange af de &#8220;fine&#8221; sange er ikke dem, der efterlader et stort indtryk, men de tilf\u00f8jer alle rigtig meget til det generelle indtryk, man f\u00e5r fra\u00a0<em>Blood Sugar Sex Magik<\/em>. Meget af denne oplevelse kommer gennem den virkelig flotte instrumentation. Vi har at g\u00f8re med tre musikere, der virkelig behersker deres instrument. Chad Smith er for det f\u00f8rste en meget overset trommeslager, for p\u00e5 de mere funky sange betyder hans trommer enormt meget. Hans rytmer er altid helt perfekte, men jeg forst\u00e5r godt, at han bliver overset. Han spiller trods alt i samme band som den fantastiske guitarist John Frusciante, der bare bl\u00e6ser mig omkuld med sine evner p\u00e5 en spade. Og selv han kan virke en smule tam, n\u00e5r bandets bassist hedder Flea. Han er en af de mest funky musikere, du nogensinde vil komme til at h\u00f8re, og han er bare dj\u00e6velsk p\u00e5 bassen.\u00a0<em>Blood Sugar Sex Magik<\/em> er en rigtig god plade, og uanset om du kan lide bandets popul\u00e6re sange, s\u00e5 burde du lytte til den, for den er et helt andet v\u00e6sen.<em><br \/>\n<\/em><\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/lwlogyj7nFE\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Red Hot Chili Peppers er et af de mest succesfulde rockbands indenfor de seneste 25 \u00e5r, og deres store gennembrud skete i 1991 med pladen\u00a0Blood Sugar Sex Magik. P\u00e5 den finder man nogle af gruppens st\u00f8rste hits, og lige fra &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=958\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1345,5,1510],"tags":[144,122,544,389],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/958"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=958"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/958\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2799,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/958\/revisions\/2799"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=958"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=958"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=958"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}