{"id":946,"date":"2012-11-20T18:00:03","date_gmt":"2012-11-20T17:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=946"},"modified":"2017-10-19T22:15:20","modified_gmt":"2017-10-19T21:15:20","slug":"313-tom-petty-and-the-heartbreakers-damn-the-torpedoes-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=946","title":{"rendered":"313 – Tom Petty and the Heartbreakers – Damn the Torpedoes (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Mange musikere har en tendens til at fors\u00f8ge at flytte s\u00e5 mange gr\u00e6nser, at de bare glemmer nogle af hovedingredienserne i musik – af og til beh\u00f8ver man ikke andet en velspillet, velskrevet rockmusik, og det er netop det, Tom Petty and the Heartbreakers altid har v\u00e6ret eksperter i, og dette talent fremviser de tydeligt p\u00e5 deres tredje plade,\u00a0Damn the Torpedoes\u00a0<\/em>fra 1979. Den \u00e5bner med den dramatiske Refugee<\/i>, der med sin flotte orgeltunge intro virkelig s\u00f8rger for at sparke albummet i gang. Der er meget bitterhed og vrede, men det, der g\u00f8r\u00a0Refugee<\/em> til et af albummets h\u00f8jdepunkter er bare den fede melodi. Man f\u00e5r den let p\u00e5 hjernen, og dens energi er virkelig frembrydende. Petty forts\u00e6tter med\u00a0Here Comes My Girl<\/em>, der med sin ret bl\u00f8de spoken word-start fungerer som flot kontrast til\u00a0Refugee<\/em>, og p\u00e5 omkv\u00e6det er den virkelig k\u00e6rlig og fin. Dens overgang mellem spoken word og sk\u00f8nsang fungerer flot, og det f\u00f8les meget naturligt. Den springer virkelig ud blandt resten af pladen, for ellers lavede Petty typisk meget mainstream rockmusik, men denne har mange sm\u00e5 s\u00e6rheder p\u00e5 sig, og det er virkelig s\u00f8dt.
\n<\/em><\/p>\n

Det tredje nummer hedder Even the Losers<\/i>, og den er ligesom\u00a0Refugee\u00a0<\/em>meget rocket. Der er et meget gammeldags rock and roll-flair over versene, og omkv\u00e6det er et dejligt f\u00e6ngende underdog-\u00e6rkl\u00e6ring, der sagtens kunne v\u00e6re opf\u00f8rt af Bruce Springsteen, og den er s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 p\u00e5 denne herres niveau med al sin heartland-attitude.\u00a0Shadow of a Doubt (A Complex Kid)<\/em> har ikke rigtig et omkv\u00e6d, men for enden af hvert vers er et virkelig fedt hook, som Petty synger s\u00e5 overdrevent, at man f\u00e5r lyst til selv at skr\u00e5le med, hvilket sker ret tit.\u00a0Century City<\/em> minder ret meget om det, vi ellers har h\u00f8rt, men det vi ellers har h\u00f8rt er jo ogs\u00e5 virkelig godt. Det er ikke den mest f\u00e6ngende sang eller noget, men den har sin plads p\u00e5 albummet, den er til at synge med p\u00e5, og den er ret sjov. En af Pettys st\u00e6rkeste sange nogensinde kommer da i form af\u00a0Don’t Do Me Like That<\/em>. Det er en uhyre simpel melodi, men den virker virkelig godt, den er virkelig sjov, den er let at forst\u00e5, og den er ogs\u00e5 let at relatere til. Man kunne blive bange for, at den simple melodi ville g\u00f8re musikken for ensformig, men et kontrast-stykke i midten forhindrer det, og derudover er det pladens korteste sang, s\u00e5 det g\u00f8r ikke s\u00e5 meget.<\/p>\n

You Tell Me<\/em>\u00a0er ikke nummeret, man vil huske tydeligst, n\u00e5r man er f\u00e6rdig med\u00a0Damn the Torpedoes<\/em>, men den er en ret god melodi alligevel. Den spiller ikke videre utroligt mod de andre sange, den er liges\u00e5 h\u00f8jlydt og energisk som\u00a0Don’t Do Me Like That<\/em>, bare ikke n\u00e6r s\u00e5 hurtig, og dens dynamik er ogs\u00e5 mindre ekstrem.\u00a0What Are You Doin’ In My Life? <\/em>starter til geng\u00e6ld forholdsvis stille ud, mens den skruer tempoet godt op igen. Omkv\u00e6det er utrolig f\u00e6ngende, og dens guitarsolo er m\u00e5ske ikke den mest imponerende, du nogensinde kommer til at h\u00f8re, men den lyder rigtig godt, og den passer godt til sangen. Afslutningsnummeret\u00a0Lousiana Rain<\/em> starter med et stille interludium, der var ret tiltr\u00e6ngt, for ellers havde pladen n\u00e6sten v\u00e6ret h\u00f8jlydt fra start til slut. Selve sangen er en sentimental lille sag, der faktisk fungerer rigtig godt til at runde\u00a0Damn the Torpedoes<\/em> af. Ambitionerne var her mest af alt sat til at skrive 9 rigtig gode sange, og st\u00f8rstedelen er ogs\u00e5 formidable, og alle er gode. Dog virker det ikke helt som om, albumoplevelsen var en stor fokus, da den h\u00f8je energi bliver ved p\u00e5 rigtig mange numre, men alle numre er v\u00e6rd at lytte til.
\n<\/em><\/p>\n