{"id":942,"date":"2012-11-19T23:55:02","date_gmt":"2012-11-19T22:55:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=942"},"modified":"2017-10-19T22:05:57","modified_gmt":"2017-10-19T21:05:57","slug":"314-the-velvet-underground-the-velvet-underground-1969","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=942","title":{"rendered":"314 – The Velvet Underground – The Velvet Underground (1969)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Der er virkelig f\u00e5 bands, jeg elsker mere end the Velvet Underground, og noget af det bedste ved dem er, at hvert album er en fuldkommen ny id\u00e9, der ikke minder om deres tidligere plader. Den f\u00f8rste, The\u00a0<\/em>Velvet Underground & Nico<\/em> var en smuk, artistisk og ogs\u00e5 ganske syret plade, hvor bratschen spillede en enorm rolle. Den anden,\u00a0White Light\/White Heat<\/em> var mere simpel og r\u00e5 i sin lyd, og den ville v\u00e6re en af de v\u00e6sentligste faktorer i skabelsen af punkgenren. Deres tredje plade, der simpelt nok bare hedder\u00a0The Velvet Underground<\/em>\u00a0er for det meste en rimelig simpel, n\u00e6sten poppet plade, hvor instrumentationen generelt er rigtig let at f\u00f8lge med i, og der er kun et enkelt nummer p\u00e5 over 6 minutter her. Bandet var helt nede p\u00e5 jorden og lette at tage og f\u00f8le p\u00e5, og derfor var fokus i h\u00f8j grad p\u00e5 bare at skrive gode tekster og melodier. Og det gjorde de om noget. Der er ikke en eneste sang p\u00e5 hele pladen, der ikke har en stor betydning for helheden, og de er meget forskellige. Ganske vist har mange nogenlunde samme instrumentation og tempo, men wow, stemning og sangskrivning fungerer vidunderligt for dem alle.<\/p>\n

The Velvet Underground<\/i> er en meget f\u00f8lsom plade meget af tiden. Det er selvf\u00f8lgelig let nok at sige om de tristere, langsommere numre, f.eks.\u00a0Candy Says<\/em>,\u00a0Pale Blue Eyes<\/em>, Jesus<\/em>\u00a0og\u00a0I’m Set Free<\/i>, men hele pladen har virkelig nogle deprimerede undertoner. Beginning to See the Light<\/i>\u00a0er ganske vist en forholdsvis energisk sang, men den virker ikke spor glad. Den virker mere som om, den pr\u00f8ver at overbevise sig selv om, at det hele ikke er s\u00e5 skidt igen. Man kan ogs\u00e5 bare kigge p\u00e5 titlen; den ville ikke hedde\u00a0Beginning to See the Light<\/em> hvis lyset nu hele tiden havde v\u00e6ret der, s\u00e5 der har uden tvivl v\u00e6ret m\u00f8rke tidligere. Forsanger Lou Reeds stemme b\u00e6rer meget af pladen. Han er ikke den st\u00e6rkeste vokalist i verden, nej langt fra. Han virker faktisk n\u00e6sten altid som om, han er ved at bukke under. Det kunne m\u00e5ske v\u00e6re fordi han har sv\u00e6rt ved at ramme tonerne, men det giver albummet en virkelig smuk og f\u00f8lsom lyd. Man f\u00e5r ekstremt meget medlidenhed med Reed, og albummet bliver da til meget mere end bare en samling sange.<\/p>\n

Noget af det, der gjorde The Velvet Underground bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige i f\u00f8rste omgang, var deres s\u00e6rhed og deres mod p\u00e5 at udfordre rockmusikkens normer. Man kunne lidt forvente, at de ikke ville g\u00f8re det her, og der ville som s\u00e5dan ikke v\u00e6re noget galt i at holde sig til de simplere sange. Det g\u00f8r de dog alligevel, og de er som altid sk\u00f8nne. Lou Reed kommer som altid med nogle sp\u00f8jse vendinger, f.eks. “Put jelly on your shoulder”<\/em>\u00a0p\u00e5 nummeret\u00a0Some Kinda Love<\/em>, men han bliver for syret, n\u00e5r noget s\u00e6rt sker rent musikalsk. Der er i l\u00f8bet af hele albummet sm\u00e5 musikalske s\u00e6rheder, der bygger op mod det, men intet kan reelt m\u00e5le sig med de to sidste numre, hvad ang\u00e5r s\u00e6rhed. Det f\u00f8rste af disse, The Murder Mystery<\/em>, der er 8 minutter lang, best\u00e5r i l\u00f8bet af meget af sangen af to stemmer, der siger forskellige ting, og man kan derfor ikke h\u00f8re, det der bliver sagt, men musikalsk bliver det rigtig kaotisk. Omkv\u00e6det bliver sunget af deres dygtige trommeslager Moe Tucker, der skaber meget stemning. Og efter dette lange musikkaos, s\u00e5 afsluttes albummet ironisk nok virkelig uskyldigt med\u00a0After Hours<\/em>, der er en virkelig s\u00f8d lille sang. Det er ganske vist et antiklimaks, men det er et s\u00e5 ekstremt antiklimaks, at det faktisk virker, og is\u00e6r n\u00e5r vi snakker om en plade som\u00a0The Velvet Underground<\/em>.<\/p>\n