{"id":936,"date":"2012-11-13T21:21:43","date_gmt":"2012-11-13T20:21:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=936"},"modified":"2017-10-19T21:54:04","modified_gmt":"2017-10-19T20:54:04","slug":"318-the-ojays-back-stabbers-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=936","title":{"rendered":"318 – The O’Jays – Back Stabbers (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Disko var ikke en specielt vellidt genre blandt rockfans i sin tid, men jeg tror, vi har n\u00e5et et punkt, hvor vi alle sagtens kan se tilbage mod det, og vi kan nyde velskrevet popmusik for det, det er. Og vi kan ogs\u00e5 se p\u00e5, hvor disko stammer fra, og r\u00f8dderne findes hos Philadelphias soulscene i starten af 70’erne. Vi snakker om navne som the Delfonics, Harold Melvin and the Blue Notes, LaBelle og naturligvis the O’Jays. De tre dygtige sangere i the O’Jays udgav i 1972 et af de mest popul\u00e6re albums i genren,\u00a0Back Stabbers<\/em>. P\u00e5 den finder man en dejlig blanding af funk og soul, og det er en ganske konsekvent oplevelse, ogs\u00e5 selvom ingen af medlemmerne havde v\u00e6ret med til at skrive nogen af sangene. De fleste af sangene er skrevet af sangskriverparret Kenneth Gamble og Leon Huff. Kun to af de ti sange, Who Am I<\/i> og\u00a0Sunshine<\/em>, er ikke skrevet af nogen af dem, men de er nu ogs\u00e5 ret gode.\u00a0Who Am I\u00a0<\/em>er m\u00e5ske lidt langtrukken, men\u00a0Sunshine<\/em> er bare en vidunderlig k\u00e6rligheds\u00e6rkl\u00e6ring.<\/p>\n

De bedste sange er uden tvivl de tre singler. Den mindst kendte af disse er nok\u00a0992 Arguments<\/em>, men det er en sang af virkelig h\u00f8j kvalitet. Der er virkelig smuk instrumentation, og musikerne lader til at have rigtig kontrol over deres instrumenter. Den er en virkelig varieret sang, som udvikler sig rigtig meget. De kendte numre fra pladen er\u00a0Back Stabbers<\/em> og\u00a0Love Train<\/em>. Back Stabbers<\/em>\u00a0er ligeledes meget varieret, og den er ogs\u00e5 fandens funky. Den er virkelig f\u00e6ngende, og den veksler tit sporadisk mellem\u00a0k\u00e6rlig og vrissende. Der er dog virkelig f\u00e5 R&B-sange, der kan overg\u00e5 afslutningsnummeret Love Train<\/em>. Hvis\u00a0Love Train\u00a0<\/em>ikke kan g\u00f8re dig glad, s\u00e5 aner jeg virkelig ikke hvad kunne. Den er m\u00e5ske lidt corny, men man f\u00f8ler sig altid velkommen p\u00e5 dette k\u00e6rlighedstog, og man har derfor ofte lyst til at spille hele pladen igen, n\u00e5r nummeret er slut. Jeg bliver end ikke irriteret p\u00e5, at den ender med et fade, hvilket jeg ikke plejer at v\u00e6re glad for, n\u00e5r afslutningsnumre g\u00f8r, men\u00a0Love Train<\/em> kan sgu tillade sig det.<\/p>\n

Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5 hvorvidt resten af pladen ogs\u00e5 holder. Det vil jeg faktisk sige, at den generelt g\u00f8r. Ikke alle sange er enormt st\u00e6rke, men den vilde James Brown-inspirerede\u00a0When the World is at Peace<\/em>, den virkelig sexede\u00a0Time to Get Down<\/em>, der charmerer sig lige ind i lytterens \u00f8ren, den dystre\u00a0Listen to the Clock on the Wall<\/em>, der genialt nok har et beat, der siger tik-tak, som var det et ur, og den virkelig festlige\u00a0Shiftless, Shady, Jealous Kind of People<\/em> er bare fede numre, som man har det godt med. Det eneste nummer, der ikke rigtig er s\u00e5 godt igen er\u00a0(They Call Me) Mr. Lucky<\/em>, der ikke g\u00f8r specielt meget, som en middelm\u00e5dig k\u00e6rlighedssang af the Temptations. Jeg m\u00e5 dog sige, at kun ganske f\u00e5 af numrene virkelig bl\u00e6ser mig omkuld, faktisk reelt kun de tre singler og\u00a0Listen to the Clock on the Wall<\/em>. Resten af numrene er dog rigtig velskrevne, velopf\u00f8rte R&B-sange, og\u00a0Back Stabbers\u00a0<\/em>ville ogs\u00e5 senere vise sig at v\u00e6re en meget indflydelsesrig plade for diskogenren. Hvis du kan lide de gode gamle soul- funk- eller diskogrupper, s\u00e5 er\u00a0Back Stabbers\u00a0<\/em>sikkert en plade for dig.
\n<\/em><\/p>\n