{"id":919,"date":"2012-10-28T01:00:56","date_gmt":"2012-10-28T00:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=919"},"modified":"2017-10-19T21:34:55","modified_gmt":"2017-10-19T20:34:55","slug":"323-david-bowie-station-to-station-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=919","title":{"rendered":"323 – David Bowie – Station to Station (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>David Bowie er en af de musikere, der har lavet allerflest kvalitetsalbums. Selv navne som The Beatles, The Rolling Stones eller Bruce Springsteen har sv\u00e6rt ved at matche antallet af imponerende plader i mandens diskografi. Efter den mere end ellers artistiske Diamond Dogs<\/em> og den\u00a0meget soul-pr\u00e6gede\u00a0Young Americans\u00a0<\/em>gik Bowie i en retning, der kombinerede lidt af begge albums. Hans tiende studiealbum endte da med at hedde Station to Station<\/em>, og det l\u00e6gger ud med et hele ti minutter langt titelnummer. Det starter rigtig stille ud med noget sonisk eksperimenterende atmosf\u00e6risk lyd. Som nummeret bev\u00e6ger sig fremad bliver det mere og mere intenst, og flere instrumenter kommer p\u00e5. Det er faktisk ikke meget ulig progressiv rock som man kan se det hos en gruppe som Jethro Tull. Det er en meget us\u00e6dvanlig opbygning, og mens den m\u00e5ske ikke er den mest f\u00e6ngende sang nogensinde, f\u00f8les den altid frisk, og den varmer rigtig godt op mod albummet, ogs\u00e5 selvom det tager sin tid.<\/p>\n

Bowie bliver meget funky p\u00e5 nummeret\u00a0Golden Years<\/em>, der nok er den mest kendte sang p\u00e5\u00a0Station to Station<\/em>. Den minder i sin lyd meget om noget, man kunne finde p\u00e5\u00a0Young Americans<\/em>, og melodien er virkelig sjov og dansevenlig, men mest af alt er den varieret som bare pokker. Den blev med god grund et hit, og den er ogs\u00e5 dejlig varieret fra \u00e5bningsnummeret.\u00a0Word on a Wing<\/em>\u00a0virker m\u00e5ske ikke i starten som den bedst skrevne sang p\u00e5 pladen, men den udvikler sig enormt meget, og den har masser af sj\u00e6l. Dens hook er virkelig f\u00e6ngende, og det til trods for, at vi faktisk ikke h\u00f8rer den specielt ofte p\u00e5 nummeret. Dens instrumentation er ogs\u00e5 en stor del af dens charme. Is\u00e6r klaveret er rigtig l\u00e6kkert. Det er generelt en meget langsom sang, s\u00e5 at f\u00e5 den hurtige, sjove TVC15<\/em>\u00a0bagefter er rigtig dejligt. Det er en ret genial lille sang, og jeg elsker virkelig alting ved den. Den er bygget op af rigtig sjove portioner, og intet kan reelt kaldes vers eller omkv\u00e6d herp\u00e5, men alle delene er bare sk\u00f8nne og sjove at lytte p\u00e5.<\/p>\n

Bowie vender tilbage til disko-funken med\u00a0Stay<\/em>, der virkelig f\u00e5r gang i danseskoene. Den har nogle vidunderlig guitarsoloer, og den afrikansk inspirerede rytme er bare ikke til at st\u00e5 for. Den minder m\u00e5ske ret meget om\u00a0John I’m Only Dancing\u00a0<\/em>i sin melodi, men det her er en mere funky drejning p\u00e5 sangen, og den passer alligevel godt ind p\u00e5 albummet. Det er ret sjovt, for samtidig med\u00a0Young Americans<\/em> optog han en mere direkte disko-fortolkning af nummeret, nemlig\u00a0John I’m Only Dancing (Again)<\/em>, som han dog f\u00f8rst udgav i 1979. Det er meget interessant, at de to sange minder s\u00e5 lidt om hinanden, ogs\u00e5 selvom de tager udgangspunkt i samme nummer. Selve strukturen er blevet til den samme p\u00e5 begge numre, men ellers er de vidt forskellige. Afslutningsnummeret hedder\u00a0Wild is the Wind<\/em>, og det er et cover af titelsangen fra filmen af samme navn, der p\u00e5 dansk fik navnet\u00a0Vild er Vinden<\/em>. Det er en langsom, sentimental og f\u00f8lelsesrig sang, som Bowie m\u00e5ske overdramatiserer en smule, men hey, han er Bowie. Det er det, Bowie g\u00f8r bedst. Bowies liste over fantastiske albums er lang, og\u00a0Station to Station<\/em> er i hvert fald at finde derp\u00e5.
\n<\/em><\/p>\n