{"id":916,"date":"2012-10-27T02:00:50","date_gmt":"2012-10-27T01:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=916"},"modified":"2017-10-19T21:32:56","modified_gmt":"2017-10-19T20:32:56","slug":"324-linda-ronstadt-the-very-best-of-linda-ronstadt-2002","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=916","title":{"rendered":"324 – Linda Ronstadt – The Very Best of Linda Ronstadt (2002)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Linda Ronstadt er en virkelig dygtig sangerinde, og hun har i l\u00f8bet af sin lange karierre fortolket rigtig mange sange. Ofte lavede hun covers, og kun i yderst sj\u00e6ldne tilf\u00e6lde havde hun selv skrevet sine originale numre heller. Hun sang indenfor mange stilarter, hovedsageligt pop, rock, country og diverse kombinationer af disse tre genrer. Mange af hendes mest kendte numre blev i 2002 opsamlet p\u00e5\u00a0The Very Best of Linda Ronstadt<\/em>. Denne findes i b\u00e5de en amerikansk og en international udgave, hvor r\u00e6kkef\u00f8lgen er \u00e6ndret en smule, og et par f\u00e5 numre er blevet erstattet af andre. Jeg har lyttet til den internationale. Ronstadt har jeg ikke lyttet meget til udover dette ene album, men jeg m\u00e5 sige, at hun er en fin fortolker af rockgenren. Klassikere som\u00a0It’s So Easy\u00a0<\/em>af Buddy Holly\u00a0og\u00a0Back In the U.S.A.<\/em> af Chuck Berry bliver behandlet meget respektfuldt. De minder m\u00e5ske lidt meget om originaludgaverne, men alene at h\u00f8re disse fede numre leveret af en s\u00e5 dygtig sangerinde er ret sejt. Hun fik ogs\u00e5 gjort obskure numre som\u00a0Warren Zevons\u00a0Poor Poor Pityful Me\u00a0<\/em>mere popul\u00e6re, og det i en fremragende udgave.<\/p>\n

Det er ikke hver eneste fortolkning, hvor jeg f\u00f8ler, at hun giver nummeret, det det fortjener. Buddy Hollys\u00a0That’ll Be the Day<\/em>\u00a0er virkelig sv\u00e6r at f\u00e5 genskabt magien fra, og man skal have charme p\u00e5 niveau med Buddy Holly selv for at b\u00e6re den, og det har Ronstadt ikke, selvom hun er en meget karismatisk musiker. Smokey Robinsons\u00a0Tracks of My Tears<\/em> og Ooh Baby Baby<\/i> f\u00e5r ogs\u00e5 suget ret meget af deres sj\u00e6l ud.\u00a0Neil Youngs\u00a0After the Gold Rush<\/em>\u00a0og Eagles’\u00a0Desperado<\/em> bliver ogs\u00e5 gjort kedeligere og mere country-pr\u00e6gede end oprindeligt. Og jeg ved godt at\u00a0Blue Bayou\u00a0<\/em>er en af hendes mest elskede numre, men jeg har det meget p\u00e5 samme m\u00e5de med den, lige med forskel at jeg end ikke er s\u00e5 stor fan af Roy Orbisons originaludgave. Hvis Ronstadt dog virkelig vil kede mig, s\u00e5 fremf\u00f8rer hun en duet. Der er tre duetter p\u00e5 denne plade, to med Aaron Neville og \u00e9n med James Ingram, og de er alle tre forf\u00e6rdelig klich\u00e9fyldte, kedelige og p\u00e5 alle m\u00e5der ordin\u00e6re. Disse duetter var alle tre enorme hits i slut-80’erne, men til det har jeg bare at sige, at slut-80’erne generelt var forf\u00e6rdelige \u00e5r for amerikansk popmusik.<\/p>\n

Ronstadt debuterede som sanger i bandet Stone Poneys, og med dem har hun \u00e9n sang p\u00e5 denne opsamling, og det er en af de allerbedste. Det hedder Different Drum<\/em>, og jeg elsker virkelig den barokke instrumentation. Popmusik har brug for mere cembalo og cello! Jeg har endnu slet ikke r\u00f8rt ved hendes originale solomateriale, men det er af meget svingende kvalitet. Eller rettere, der er pr\u00e6cis fem af dem, og fire af dem er rigtig kedelige, langsommelige countrypop-sange, som jeg ikke aner, hvorfor jeg skulle interessere mig det mindste for. Den ene af dem har hun selv skrevet, den hedder\u00a0Winter Light<\/em>, og jeg ville gerne diskutere den yderligere, hvis den havde noget, der egentlig kunne diskuteres. Den interessante blandt de fem hedder\u00a0How Do I Make You<\/em>, og den er en rigtig sjov rocksang. Jeg synes, der begynder at tegne sig et m\u00f8nster, og det siger noget i retning af, at hvis Ronstadt laver en sjov sang, s\u00e5 kan hun sagtens finde ud af det, og jeg har det bare sk\u00e6gt med nummeret, og hvis hun pr\u00f8ver at v\u00e6re langsom og romantisk, s\u00e5 er jeg ved at br\u00e6kke mig.\u00a0The Very Best of Linda Ronstadt<\/em> giver mig et meget nuanceret billede, men det er bare sv\u00e6rt at tilh\u00f8re m\u00e5lgruppen for samtlige numre.<\/p>\n