{"id":914,"date":"2012-10-27T01:00:27","date_gmt":"2012-10-27T00:00:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=914"},"modified":"2017-10-19T21:28:11","modified_gmt":"2017-10-19T20:28:11","slug":"325-eric-clapton-slowhand-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=914","title":{"rendered":"325 – Eric Clapton – Slowhand (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Eric Clapton havde i l\u00f8bet af slutningen af 60’erne og starten af 70’erne gjort sig bem\u00e6rket som guitarist for et utal af bands,og i l\u00f8bet af 70’erne gjorde han sig for alvor ogs\u00e5 ber\u00f8mt som solokunstner. Albummet, der oftest forbindes med hans solokarriere, er uden tvivl\u00a0Slowhand\u00a0<\/em>fra 1977. Dette album \u00e5bner med et cover af\u00a0Cocaine<\/em> af J.J. Cale. Denne sang er mest kendt i Claptons udgave, og denne er da ogs\u00e5 formidabel. Han f\u00e5r lige fra dette \u00e5bningsnummer fortalt dig alt, du beh\u00f8ver at vide om ham: Han er en fantastisk guitarist, nok en af rockhistoriens allerbedste, han er kraftigt inspireret af bluesmusik, og han kan lide kokain. Efter denne f\u00e5r vi en af de smukkeste k\u00e6rlighedssange nogensinde, nemlig\u00a0Wonderful Tonight<\/em>. Clapton er ikke den st\u00f8rste sanger i verden, men med denne sang udnytter han faktisk sin stemme rigtig godt, mest fordi han virker s\u00e5 elskv\u00e6rdigt oprigtig i sin levering. Han bliver lidt inspireret af roots og country p\u00e5\u00a0Lay Down Sally<\/em>, der er en dejligt sjov sang, som man sagtens kan danse lidt til. Og selvf\u00f8lgelig er Claptons guitarsolo utrolig.<\/p>\n

Next Time You See Her<\/em> er en meget s\u00f8d sang, og selvom den m\u00e5ske forts\u00e6tter lidt lang tid i den samme sm\u00f8re, s\u00e5 har den en helt s\u00e6rlig charme i sin melodi. Jeg kan sj\u00e6ldent lytte til den flere gange i tr\u00e6k, men n\u00e5r jeg n\u00e5r til den p\u00e5 albummet, s\u00e5 bliver jeg altid glad. Noget af det bedste ved den er desuden dens meget voldelige teksts samspil med den bl\u00f8de melodi. Det er genialt sammensat.\u00a0We’re All the Way<\/em> er den svageste sang p\u00e5 pladen. Det er heldigvis en meget kort sang, men den er virkelig kedelig. Melodien bliver ikke hos dig, den fremkalder ingen f\u00f8lelser, ofte glemmer jeg i det hele taget, at jeg har lyttet til den. Heldigvis er resten af albummet mere end godt nok til at undskylde det, og det kan is\u00e6r siges om guitarmonsteret\u00a0The Core<\/em>. P\u00e5 intet andet nummer fyrer Clapton den\u00a0s\u00e5\u00a0<\/em>meget af p\u00e5 spaden. Riffet er fantastisk, groovet er fedt, de kvindelige backingvokalister giver masser af saft og kraft til Claptons ellers ret stille stemme. Der er en vidunderlig saxofonsolo, og man bem\u00e6rker slet ikke, at sangen er n\u00e6sten 9 minutter lang.<\/p>\n

May You Never<\/em> er endnu en sang, hvor Clapton virkelig leverer sin charme i stor stil. Det er en virkelig s\u00f8d melodi, og orgelet fortjener lige s\u00e5 meget ros som Claptons guitar, for den er en rigtig stor del af det. Det er ikke den st\u00e6rkeste sang p\u00e5 pladen eller noget, det er endnu en ret simpel popsang, men den har sin charme, og den er rimelig groovy.\u00a0Mean Old Frisco<\/em>\u00a0har en ret fed lyd, der kommer fordi Clapton synger pr\u00e6cis over guitarens riff i l\u00f8bet af st\u00f8rstedelen af sangen. Den slags kan v\u00e6re irriterende i andre tilf\u00e6lde, og i l\u00e6ngden virker det m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt fjollet her, men guitaren er helt perfekt indstillet, s\u00e5 det lyder fedt sammen med Claptons stemme. Ellers er det bare en bluessang med rockguitar p\u00e5 og et fedt klaver. Afslutningsnummeret er en instrumental sang ved navn\u00a0Peaches and Diesel<\/em>. Den minder ret meget om\u00a0Wonderful Tonight<\/em>, men det er som s\u00e5dan ikke s\u00e5 skidt, for der er nok afvigelser til, at det giver mening ogs\u00e5 at have denne sang, og den lyder jo ogs\u00e5 rigtig godt. Og som afslutningsnummer runder den behageligt\u00a0Slowhand<\/em>, m\u00e5ske Eric Claptons bedste soloplade, af.<\/p>\n