{"id":912,"date":"2012-10-24T19:57:59","date_gmt":"2012-10-24T18:57:59","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=912"},"modified":"2017-10-19T21:24:56","modified_gmt":"2017-10-19T20:24:56","slug":"326-the-cure-disintegration-1989","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=912","title":{"rendered":"326 – The Cure – Disintegration (1989)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Cure er et band, der virkelig har udviklet sig meget. Pr\u00f8v at lytte til deres tidlige numre som\u00a0Boys Don’t Cry<\/em>, Killing an Arab<\/i> eller\u00a0Primary<\/em>. Det er meget punkede sange, og forsanger Robert Smith er meget aggressiv. I l\u00f8bet af 80’erne udviklede de sig rigtig meget; deres sange blev l\u00e6ngere, keyboards blev mere fremtr\u00e6dende, de begyndte at eksperimentere mere, og m\u00e5ske vigtigst af alt blev deres musik mere melankolsk og deprimeret. The Cure var allerede ret kendte p\u00e5 grund af deres tidligere materiale, men deres helt store gennembrud var nok pladen\u00a0Disintegration<\/em> fra 1989, som siden er blevet til gruppens mest kendte plade. P\u00e5 den finder vi nogle af gruppens mest kendte numre, heriblandt\u00a0Pictures of You<\/em>,\u00a0Love Song<\/em> og\u00a0Lullaby<\/em>. Mange af sangene p\u00e5 denne plade er rigtig lange. Faktisk er halvdelen af sangene over 6 minutter lange. P\u00e5 de l\u00e6ngere sange er der ofte lange fuldkommen instrumentale passager, hvor du bare skal synke stemningen. Det er tit virkelig smukt, og der bliver bygget rigtig godt op mod forsanger Robert Smith, der med sin hulkende stemme bliver pladens h\u00f8jdepunkt.<\/p>\n

Med det sagt, det er let at forst\u00e5, hvis du ikke kan lide Robert Smith som sanger. Han kan v\u00e6re overmelankolsk, og for visse lyttere kan han sikkert v\u00e6re sv\u00e6r at tage seri\u00f8s med sin konstante vr\u00e6len, der ofte ikke engang rammer tonerne ordentligt. S\u00e5dan er min personlige mening dog ikke. Jeg kan slet ikke f\u00e5 nok af ham. Han optager som sagt ikke frygtelig meget af den ellers ret lange plade grundet de lange instrumentale passager, men n\u00e5r han er der, s\u00e5 er han fuldkommen fortryllende. Nu hvor jeg lige har n\u00e6vnt det, s\u00e5 ville det ogs\u00e5 v\u00e6re godt lige at r\u00f8re ved, at denne plade er virkelig lang. Jeg bliver altid lidt bange, n\u00e5r jeg skal lytte til plader p\u00e5 over en time, for det er forf\u00e6rdeligt sv\u00e6rt at retf\u00e6rdigg\u00f8re en s\u00e5 lang l\u00e6ngde. G\u00f8r Disintegration<\/em>\u00a0det? Det meste af tiden, ja. Jeg m\u00e5 dog sige, at det langt fra hver gang er tilf\u00e6ldet. Nogle gange kan det v\u00e6re lidt af en mundfuld, og visse af numrene kan, hvis jeg ikke er i godt nok hum\u00f8r, bare f\u00f8les uendeligt lange, n\u00e5r de stemningsrige instrumentale passager g\u00e5r i gang.<\/p>\n

Sangskrivningen p\u00e5\u00a0Disintegration\u00a0<\/em>er helt f\u00e6nomenal. Ikke alene sidder mange af sangene virkelig godt fast i hjernen, men de er ogs\u00e5 virkelig f\u00f8lelsesrige. Jeg m\u00e6rker tydeligt den inderlige k\u00e6rlighed p\u00e5\u00a0Love Song<\/em>\u00a0og det skr\u00e6mmende mareridtsscenarium p\u00e5\u00a0Lullaby<\/em>. Det m\u00e6rkeligste er, at jeg m\u00e6rker dette allertydeligst i de instrumentale passager. Jeg m\u00e6rker l\u00e6ngsel, sorg, pinsel og alle mulige andre f\u00f8lelser virkelig tydeligt gennem hele pladen, og nu og da kan det faktisk ske, jeg selv g\u00e5r igennem dem – helt uden udefrakommende strabadser. Albumstrukturen er godt gennemt\u00e6nkt. Slutningen er is\u00e6r en fascinerende, sammenh\u00e6ngende rejse. Jeg vil dog ogs\u00e5 sige, at slutningen kan v\u00e6re sv\u00e6r at komme igennem i starten, da de fire sidste numre til sammen varer en halv time, men hvis du har tid til at h\u00f8re det hele i en lang k\u00f8re, s\u00e5 er det smukt sammensat. Jeg har ikke h\u00f8rt specielt mange albums af The Cure, men virkelig mange siger, at denne er deres allerbedste, og det har jeg slet ikke sv\u00e6rt ved at tro, for den er virkelig, virkelig god.<\/p>\n