{"id":907,"date":"2012-10-23T01:00:47","date_gmt":"2012-10-23T00:00:47","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=907"},"modified":"2017-10-19T21:21:50","modified_gmt":"2017-10-19T20:21:50","slug":"328-liz-phair-exile-in-guyville-1993","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=907","title":{"rendered":"328 – Liz Phair – Exile in Guyville (1993)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Hvad i alverden er der sket med Liz Phair? En kunstners udvikling kan betyde mange ting, men for hvert album, hun har udgivet, er hun begyndt at lyde mere og mere som alle andre. Og det er s\u00e6rt, for ingen l\u00f8d som Liz Phair, da hun udgav sin debutplade\u00a0Exile in Guyville\u00a0<\/em>i 1993. Det var et friskt pust i den store alternative rockscene. Det var musikalsk helt nede p\u00e5 jorden, ingen vilde instrumenter, og intet bl\u00e6r p\u00e5 disse. Og det havde fandeme personlighed. Liz Phair var en st\u00e6rk personlighed. Hun havde i sine tekster noget at sige om sex, k\u00f8nsroller og diverse andre samfundsm\u00e6ssige problemer. Hendes stemme var her s\u00e5 \u00e6rlig, s\u00e5 upoleret, til tider decideret falsk, det er smukt. Hun l\u00e6gger tonsvis af f\u00f8lelser i det hele. Til tider kan hun godt virke lidt monotom i vokalen, men det underst\u00f8tter ofte stemningen, hun pr\u00f8ver p\u00e5 at skabe. Navnet\u00a0Exile in Guyville\u00a0<\/em>spiller selvf\u00f8lgelig p\u00e5 den legendariske Rolling Stones-plade\u00a0Exile on Main St.<\/em>, og pr\u00e6cis som med denne, kan man finde 18 sange p\u00e5\u00a0Exile in Guyville<\/em>. Phair siger endda, at hver sang p\u00e5 hendes plade lyrisk er bygget over sangen med samme plads p\u00e5 Stones-pladen. Det er fandeme ambiti\u00f8st.<\/p>\n

Phair har m\u00e5ske v\u00e6ret rigtig simpel i sin fremgangsm\u00e5de, men nogle gange bliver lydlandskabet alligevel virkelig smukt.\u00a0Canary<\/em>,\u00a0Girls! Girls Girls!<\/em>,\u00a0Shatter<\/em>,\u00a0Flower<\/em> og\u00a0Johnny Sunshine\u00a0<\/em>er eksempler p\u00e5 sange, der har en meget \u00e6terisk, n\u00e6rmest shoegaze-lignende lyd, der elegant overtager selve melodiens plads som sangens vigtigste element. I \u00f8vrigt, s\u00e5 har hun skrevet nogle vidunderlige, frie, seksuelt st\u00e6rke tekster, men hun f\u00f8rer sig ikke bare frem som en st\u00e6rk rollemodel. Nej, hun er faktisk ofte en fuldkommen forf\u00e6rdelig rollemodel, og det anderkender hun. Med linjer som “Fuck and run, fuck and run,\u00a0even when I was twelve”\u00a0<\/em>f\u00e5r man oprigtigt ondt af hende, is\u00e6r som hun senere i sangen, der i \u00f8vrigt hedder Fuck and Run<\/em>,\u00a0synger “And whatever happened to a boyfriend – the kind of guy who makes love ’cause he’s in it?”<\/em>. Hendes ordvalg kan v\u00e6re rigtig skarpe, og hendes brug af bandeord i fl\u00e6ng kan virke meget effektivt, nok fordi musikken ofte er ret bl\u00f8d i det.<\/p>\n

Liz Phair forstod virkelig at konstruere et album. Der er godt med hurtige sange, godt med langsomme sange, godt med simple sange, godt med avancerede sange, sange med lavt mixet vokal, sange med h\u00f8jt mixet vokal. Produktionen blev foretaget af Phair selv i samarbejde med den dengang ekstremt ukendte producer Brad Wood. At disse to sammen fik skabt en s\u00e5 helst\u00f8bt oplevelse er virkelig flot, men is\u00e6r Phair, der skrev alle 18 sange, skal f\u00e5 ros. Hun har skrevet nogle meget f\u00e6ngende melodier, og nogle melodier, der virkelig stikker ud mellem hinanden, mens de arbejder f\u00e6nomenalt sammen. S\u00e6rlig godt er samspillet mellem\u00a0Flower<\/em> og\u00a0Johnny Sunshine<\/em>. De to sange fungerer s\u00e5 godt i forl\u00e6ngelse af hinanden, at meget af oplevelsen g\u00e5r tabt, hvis man lytter til dem uden hinanden. Jeg har virkelig sv\u00e6rt ved at kalde mig Liz Phair-fan, for jeg kan ikke lide noget andet, hun har lavet, men Exile in Guyville\u00a0<\/em>er en af 90’ernes bedst sammensatte plader. Jeg ville virkelig \u00f8nske, at hun gik tilbage til denne stil, eller i det mindste til noget mere interessant end middelm\u00e5dig adult contemporary-popmusik.<\/p>\n