{"id":905,"date":"2012-10-22T02:00:30","date_gmt":"2012-10-22T01:00:30","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=905"},"modified":"2017-10-19T13:07:35","modified_gmt":"2017-10-19T12:07:35","slug":"329-sonic-youth-daydream-nation-1988","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=905","title":{"rendered":"329 – Sonic Youth – Daydream Nation (1988)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 80’erne blomstrede USA’s\u00a0alternative rock-scene rigtig flot op med navne som Pixies, Dinosaur Jr. Jane’s Addiction, The Replacements, H\u00fcsker D\u00fc, R.E.M. og naturligvis Sonic Youth. Alle disse bands var virkelig indflydelsesrige p\u00e5 genrens helt store gennembrud i starten af 90’erne, men selvom du sikkert nyder din Nirvana, Smashing Pumpkins og Green Day, s\u00e5 ville intet af det v\u00e6re det, det var blevet til uden plader som Sonic Youths\u00a0Daydream Nation<\/em> fra 1988. Det er et meget punket, h\u00e5rdtsl\u00e5ende rockmusik, der ikke er bange for lege med lydlandskabet, sangskrivningen, dynamikken, pr\u00e6sentationen eller for den sags skyld hvad som helst.\u00a0Daydream Nation<\/em>\u00a0er en time og 10 minutter lang, og det er jo ret meget. I de fleste tilf\u00e6lde ville jeg nok sige, at det var for meget, til at man kunne holde lytteren engageret i l\u00f8bet af hele pladen. Sonic Youth g\u00f8r det dog. Af og til bem\u00e6rker jeg l\u00e6ngden, men langt st\u00f8rstedelen af tiden, f\u00f8les det ikke l\u00e6ngere end et hvilket som helst album.<\/p>\n

Det, der virkelig b\u00e6rer\u00a0Daydream Nation<\/em> er den fantastiske albumstruktur. \u00c5bningsnummeret\u00a0Teen Age Riot<\/em> griber hurtigt fat i lytterens opm\u00e6rksomhed med sit forf\u00f8rende riff, men samtidig bygger det ganske langsomt op mod intensiteten, man finder overalt p\u00e5 dette album. Det er perfekt placeret, og det samme kan man sige om de tre sidste numre p\u00e5 pladen, der sammen udg\u00f8r\u00a0Trilogy<\/em>, der p\u00e5 visse udgaver bare st\u00e5r som et enkelt nummer. Uanset hvad tracklisten siger, s\u00e5 er der i hvert fald fantastisk samspil mellem de tre dele af trilogien. At afslutte med en trilogi er et meget konkluderende valg, og det f\u00f8les virkelig som om, der bliver lagt l\u00e5g p\u00e5 albummet. Man kan ikke kr\u00e6ve mere efter s\u00e5 god en afslutning. I l\u00f8bet af hele albummet s\u00f8rger dejligt meget st\u00f8j for at bevare pladens friskhed. Hvis du ikke er til forvr\u00e6ngede guitarer, marcherende trommer og massive lag af feedback, s\u00e5 er\u00a0Daydream Nation\u00a0<\/em>nok lidt sv\u00e6r at anbefale, men s\u00e5dan nogle elementer s\u00f8rger for, at musikken holder i s\u00e5 lang tid, hvis man kan lide dem i f\u00f8rste omgang.<\/p>\n

Melodierne p\u00e5\u00a0Daydream Nation<\/em> er dejligt varierede. Mange af numrene er omkring de 7 minutter, og p\u00e5 dem ser man is\u00e6r deres evner som sangskrivere. En af mine favoritter er\u00a0Total Trash<\/em>, der i starten virker som en af pladens simplere sange, men efterh\u00e5nden udvikler det sig til en fanfare af st\u00f8j og instrumenter, der bare overfalder hinanden. Der er tit en meget asocial, reflekterende stemning, som om pladen rent musikalsk bare g\u00e5r dybt, dybt ned i bandmedlemmernes sind. Alle bandmedlemmer har i \u00f8vrigt v\u00e6ret med til at skrive alle sangene, og det har sat sit pr\u00e6g. Jeg har sj\u00e6ldent lyst til at n\u00e6vne bandmedlemmerne ved navn, for de ender tit med at udg\u00f8re denne store helhed, der er Sonic Youth. Deres vekslen mellem forsangere er ogs\u00e5 behageligt, is\u00e6r n\u00e5r de tre forsangere har s\u00e5 forskellige stemmer:\u00a0Thurston Moore har en meget skinger en, i og med at Kim Gordon er kvinde, er hendes stemme naturligvis lysere end de andre, og Lee Ranaldo har en rigtig bl\u00f8d, behagelig en, som dog sagtens kan rocke med de andre.\u00a0Daydream Nation<\/em>\u00a0er virkelig gennemarbejdet, og den kan let anbefales!<\/p>\n