{"id":901,"date":"2012-10-21T13:41:02","date_gmt":"2012-10-21T12:41:02","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=901"},"modified":"2017-10-19T13:03:51","modified_gmt":"2017-10-19T12:03:51","slug":"331-neil-young-tonights-the-night-1975","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=901","title":{"rendered":"331 – Neil Young – Tonight’s the Night (1975)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Neil Young er en sand mester af albumkunsten. Hans mest kendte plader er\u00a0After the Gold Rush<\/i> fra 1970 og\u00a0Harvest<\/em>\u00a0fra 1972. Han har dog lavet mange andre mesterv\u00e6rker b\u00e5de f\u00f8r og sidenhen, og et af de bedste er\u00a0Tonight’s the Night<\/em>. Det er langt fra hans bedst s\u00e6lgende album, men det heller ikke specielt let at tilg\u00e5. Der blev ikke udgivet nogen singler fra denne plade, og det forst\u00e5r man faktisk godt. Den eneste sang, der m\u00e5ske kunne have fungeret som single er den forholdsvis energiske\u00a0Come on Baby Let’s Go Downtown<\/em>, der uden kontekst godt kunne v\u00e6re en ret sjov sang om at tage stoffer. Men det er s\u00e5 den gladeste sang p\u00e5 pladen, og derudover er albummet bare fyldt med tegn p\u00e5, hvor galt denne afh\u00e6ngighed gik. Hele dette album er en virkelig deprimeret situation. Det er fyldt med bekymringer, og n\u00e5r Young ikke bekymrer sig, pr\u00f8ver han desperat p\u00e5 at undg\u00e5 at bekymre sig for meget. Jeg ved ikke hvor selvbiografisk dette album er, men selv hvis dele af det skulle v\u00e6re det pure opspind, l\u00e6gger der nok meget sandhed bagved.<\/p>\n

Nogle gange kan\u00a0Tonight’s the Night<\/em> v\u00e6re ret sv\u00e6r at lytte sig igennem. En ting er de meget triste tekster, men n\u00e5r disse er sammen med Youngs yderst oprigtige vokal, s\u00e5 kan det blive mere end man lige kan klare til tider. Neil Young er ikke verdens bedste sanger, og det l\u00e6gger han slet ikke skjul p\u00e5 her. Han har faktisk aldrig f\u00f8r v\u00e6ret\u00a0s\u00e5\u00a0<\/em>d\u00e5rlig til at ramme toner. Det er dog kun det rent tekniske, for han er vildt dygtig til at l\u00e6gge mange f\u00f8lelser i sin stemme. Nogle af de bedste eksempler p\u00e5 flot udnyttelse af denne kvalitet er sange som\u00a0Borrowed Tune<\/em>,\u00a0Mellow My Mind<\/em>,\u00a0Albuquerque<\/em>\u00a0og\u00a0Tired Eyes<\/em>. Som en anden af mine yndlings-Young-plader,\u00a0Rust Never Sleeps<\/em>, senere ville g\u00f8re det, er \u00e5bnings- og afslutningsnummeret p\u00e5\u00a0Tonight’s the Night<\/em> reelt det samme nummer. De hedder henholdsvis Tonight’s the Night<\/i>\u00a0og Tonight’s the Night, Pt. 2<\/i>. Teksten er den samme p\u00e5 begge udgaver, men p\u00e5 \u00e5bningsnummeret er sangen meget renere spillet, mens afslutningsnummeret er en totalt kaotisk fortolkning. Instrumenter kommer og g\u00e5r, skifter udtryk, og generelt bryder hele verden bare sammen p\u00e5 det nummer.
\n<\/em><\/p>\n

Det bedste ved\u00a0Tonight’s the Night<\/em> er nok strukturen. Man f\u00e5r 12 forskellige numre, der arbejder virkelig godt sammen. Som sagt er samspillet mellem\u00a0Tonight’s the Night\u00a0<\/em>og\u00a0Tonight’s the Night Pt. 2<\/em> helt fantastisk, men alle de andre sange arbejder ogs\u00e5 flot sammen. Instrumentationen er virkelig sk\u00e6v og forvr\u00e6nget, og den bliver tit spillet p\u00e5 en lige s\u00e5 spinkel facon. Dog kommer der gradvist som pladen bev\u00e6ger sig fremad flere og flere mentale nedbrud a la dem, der er at finde p\u00e5\u00a0Tonight’s the Night, Pt. 2<\/em>. Det g\u00f8r albummet dynamisk, uden at man kommer forbi alt for mange “sjove” sange, der ville \u00f8del\u00e6gge stemningen. At finde\u00a0Come on Baby Let’s Go Downtown<\/em>, der jo er rimelig energisk, t\u00e6t p\u00e5 midten, er dog virkelig forfriskende. Det g\u00f8r albummet lettere at komme igennem. Og\u00a0Tonight’s the Night<\/em> er en virkelig sv\u00e6r plade at sluge. Men hvis du endelig form\u00e5r at komme igennem den, s\u00e5 lad mig forsikre dig om, at den kun bliver bedre for hver gang, du lytter til den.<\/p>\n