{"id":886,"date":"2012-10-15T13:57:44","date_gmt":"2012-10-15T12:57:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=886"},"modified":"2017-10-19T13:02:46","modified_gmt":"2017-10-19T12:02:46","slug":"337-jethro-tull-aqualung-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=886","title":{"rendered":"337 – Jethro Tull – Aqualung (1971)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>F\u00f8r jeg g\u00e5r alt for godt i gang med denne anmeldelse, vil jeg lige sige, at jeg ikke vil g\u00e5 specielt dybt ned i konceptet for\u00a0Aqualung<\/em>. \u00c5rsagen til dette, er at forsanger og bandleder\u00a0Ian Anderson selv har sagt, at det slet ikke er et konceptalbum. Andre medlemmer er uenige med ham, men jeg stoler p\u00e5 Anderson mere end nogen anden. Nuvel,\u00a0Aqualung<\/em> er det fjerde album fra det progressive rockband Jethro Tull, og selvom der nok ikke er noget decideret koncept, s\u00e5 er religion et gennemg\u00e5ende tema p\u00e5 mange af numrene. Lyrikken er generelt meget legesyg og malerisk, og i starten af pladen finder man mange sp\u00f8jse beskrivelser af nogle sp\u00f8jse personer, Ian Anderson har skabt. Det kan godt v\u00e6re, at der ikke er noget koncept p\u00e5 pladen, men sangene h\u00e6nger stadig utrolig godt sammen. Med det mener jeg naturligvis i det rent musikalske, hvor dynamik er i h\u00f8js\u00e6det. Alle numrene p\u00e5 pladen passer virkelig godt sammen, og man kan selv efter mange gennemlytninger synes, at\u00a0Aqualung<\/em> f\u00f8les rigtig kort, selvom l\u00e6ngden er ret gennemsnitlig. Det er bare hele tiden s\u00e5 frisk, at man tror, man lige er begyndt p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Pladen er som med s\u00e5 meget progressiv rock fyldt med eksperimenteren og bl\u00e6r p\u00e5 instrumenterne. Disse instrumenter er dog ikke de mest typiske. Selvf\u00f8lgelig, der er guitar, bas og trommer, og almindeligt nok for genren er der ogs\u00e5 en keyboardspiller. Instrumentet der definerer Jethro Tull er dog fl\u00f8jten. Den er ikke altid i lydbilledet, men n\u00e5r den er der, s\u00e5 er den rigtig tydelig. Der er \u00e9n tv\u00e6rfl\u00f8jtenist og to blokfl\u00f8jtenister i gruppen, og de spiller virkelig godt sammen, og i l\u00f8bet af n\u00e6sten halvdelen af nummeret\u00a0My God<\/em>\u00a0er fokus p\u00e5 fl\u00f8jterne. Hvis du synes, disse fl\u00f8jter ikke bidrager noget til nummeret, s\u00e5 forst\u00e5r jeg dig, og det er som s\u00e5dan ikke helt usandt, men det er til geng\u00e6ld rigtig flot. Disse fl\u00f8jter fungerer som flot kontrast til guitaren, der k\u00f8rer i meget metal-lignende riffs. Man kunne let forestille sig Black Sabbath, Led Zeppelin eller UFO kunne have brugt s\u00e5danne riffs nogenlunde samtidig. Leadguitaristen hedder Martin Barre, og han er en usandsynligt dygtig musiker, men det er hele bandet som s\u00e5dan.<\/p>\n

Jethro Tull har skabt nogle rigtig varierede, kompliceret opbyggede sange til\u00a0Aqualung<\/em>, og man skulle tro, at det kom til at g\u00e5 ud over, hvor mindev\u00e6rdige de individuelle sange er. Det er dog ikke rigtig tilf\u00e6ldet, selvom vi naturligvis ikke snakker Michael Jackson eller noget. Sange som\u00a0Aqualung\u00a0<\/em>og\u00a0Locomotive Breath<\/em> kan jeg tit fange mig selv i at komme til at synge. Det er ikke hele albummet, der er s\u00e5dan, men p\u00e5 grund af dens store variation i tempo, lydstyrke, f\u00f8lelser og instrumentation, s\u00e5 kan jeg virkelig aldrig blive tr\u00e6t af det. Is\u00e6r ikke, n\u00e5r der er s\u00e5 dygtige musikere, der giver formidable pr\u00e6stationer, og da slet ikke, n\u00e5r det lyder fedt uanset hvordan nummeret udvikler sig. Normalt ville jeg kunne sige om jeg var mere til det langsomme eller det hurtige, det h\u00f8jlydte eller det stille, det vrede eller det lykkelige, guitarerne eller fl\u00f8jterne, men det hele er rigtig godt her. Hvis du ikke er til progressiv rocks idiosynkrasier, kan jeg ikke garantere, at\u00a0Aqualung<\/em> er noget for dig. Men det er noget for mig, og det n\u00e6rmer sig perfektion i mit univers.<\/p>\n