{"id":881,"date":"2012-10-17T00:22:32","date_gmt":"2012-10-16T23:22:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=881"},"modified":"2017-10-19T13:02:54","modified_gmt":"2017-10-19T12:02:54","slug":"336-soundgarden-superunknown-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=881","title":{"rendered":"336 – Soundgarden – Superunknown (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Soundgarden er blevet beskrevet som mange ting. Nogle kalder dem heavy metal, nogle kalder dem grunge, og nogle kalder dem stoner-rock. Selv ville jeg sige, at de best\u00e5r meget af alle tre genrer, men uanset hvad du nu vil kalde dem for en genre, s\u00e5 er det rigtig fed, h\u00e5rdtsl\u00e5ende rockmusik. Dette kan is\u00e6r siges om deres helt store gennembrud,\u00a0Superunknown<\/em> fra 1994. Det er med 70 minutter deres l\u00e6ngste studiealbum, men det er fyldt med god musik. Lige fra f\u00f8rste sekund er det h\u00e5rdtsl\u00e5ende p\u00e5 \u00e5bningsnummeret\u00a0Let Me Drown<\/em>, der starter med et f\u00e6ngende guitarrif, og under dette k\u00f8rer en dejligt sp\u00f8js basgang, der minder meget om noget\u00a0Jane’s Addiction kunne have lavet. Der er en meget dj\u00e6velsk, funky undertone til meget af musikken, og det adskiller dem fra meget af samtidens rocklandskab. Andre gange har de tydeligvis v\u00e6ret inspireret af shoegaze-bands som My Bloody Valentine og Slowdive, f.eks. p\u00e5 den smukke, \u00e6teriske\u00a0Head Down<\/em>.<\/p>\n

Soundgarden er heller ikke bange for at flirte med det psykedeliske, det g\u00f8r de bl.a. fremragende p\u00e5 deres store klassiker\u00a0Black Hole Sun<\/em>. Det bliver udf\u00f8rt med hjems\u00f8gende elegance og angst. Forsanger Chris Cornell udm\u00e6rker sig rigtig meget p\u00e5 det nummer, og i det hele taget er han en af de st\u00f8rste rocksangere nogensinde. Han har en rigtig imponerende stemme, og det er is\u00e6r tydeligt, n\u00e5r han l\u00e6gger meget kraft i, hvilket har en meget truende lyd. Han l\u00e6gger navnlig s\u00e5 meget kraft i, n\u00e5r vi n\u00e5r til omkv\u00e6dene, der til tider er s\u00e5 bombastiske, at de kunne minde om klassiske rockgrupper fra 70’erne, s\u00e5som\u00a0Aerosmith, T. Rex og Cheap Trick. Noget af det bedste ved\u00a0Superunknown<\/em> er, at ikke blot er alle 15 numre gode, men de fleste er virkelig, virkelig gode. Mange bliver i hovedet i rigtig lang tid. Selvf\u00f8lgelig er singlerne meget f\u00e6ngende, men hvor de andre m\u00e5ske ikke er n\u00e6r s\u00e5 poppede, s\u00e5 er de rigtig mindev\u00e6rdige. Til trods for at n\u00e6sten alle numre b\u00e6rer den h\u00e5rde lyd, har de individuelle s\u00e6rpr\u00e6g, der g\u00f8r dem meget unikke p\u00e5 albummet.<\/p>\n

De f\u00f8rste to tredjedele af albummet har nok de bedste sange, men til geng\u00e6ld kan det godt mod midten f\u00f8les som en lidt langtrukken aff\u00e6re. Ganske vist er alle numrene formidable, men nogle f\u00e5 kunne godt t\u00e5le at v\u00e6re lidt kortere, og selvom der er variation, har numrene ikke verdens smukkeste samspil. Det er ikke et specielt stort problem, men det er v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i. Til geng\u00e6ld er dette slet ikke tilf\u00e6ldet p\u00e5 den sidste tredjedel, hvor man m\u00e5ske ikke finder mange mine yndlingsnumre, men det hele f\u00f8les fandeme godt skruet sammen. Korte sange som Kickstand\u00a0<\/em>og\u00a0Half<\/em> fungerer som fine interludier, der giver pusterum for de l\u00e6ngere sange, dette album generelt byder p\u00e5. Lidt flere af dem ville faktisk have v\u00e6ret rart, ogs\u00e5 selvom albummet blev en smule l\u00e6ngere deraf. 90’ernes rocklandskab er fyldt med masser af fede bands, og Soundgarden er uden tvivl et af de bedste, og Superunknown<\/em> er en af deres bedste plader. Der er ganske f\u00e5 ting, der ikke k\u00f8rer som smurt i olie, men det er at forvente med et album af denne l\u00e6ngde. Og i forhold til l\u00e6ngden, s\u00e5 er\u00a0Superunknown<\/em> virkelig, virkelig god.<\/p>\n