{"id":88,"date":"2013-02-03T20:19:22","date_gmt":"2013-02-03T19:19:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=88"},"modified":"2017-10-22T00:55:47","modified_gmt":"2017-10-21T23:55:47","slug":"277-david-bowie-aladdin-sane-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=88","title":{"rendered":"277 – David Bowie – Aladdin Sane (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>\u00c5ret er 1973. David Bowie havde lige udgivet sit uden tvivl st\u00f8rste album, The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars <\/i>det foreg\u00e5ende \u00e5r, og det er siden blevet til en af de uundg\u00e5elige plader p\u00e5 alle lister over de bedste albums nogensinde. Og det skulle han s\u00e5 f\u00f8lge op p\u00e5? Hvordan? Han gjorde det nu ganske elegant med\u00a0Aladdin Sane<\/em>, hvorp\u00e5 man finder 10 rigtig st\u00e6rke sange. Ligesom med\u00a0Ziggy Stardust<\/em>-pladen er meget af musikken meget inspireret af klassisk rock and roll fra 50’erne. Der er Chuck Berry-inspireret guitar, Little Richard-inspireret klaver, Bo Diddley-inspirerede beats og The Platters-inspirerede backingvokaler. Selv pladens nok mest kendte sang,\u00a0The Jean Genie<\/em>, minder i en helt utrolig grad om Bo Diddleys\u00a0I’m a Man<\/em>, der ogs\u00e5 har inspireret sange som\u00a0Mannish Boy<\/em> og\u00a0Bad to the Bone<\/em>. Alle 10 sange p\u00e5 pladen har dog et stadigt moderne flair, der passer meget bedre in i nutidens musiklandskab end Elvis og Fats Domino. Ikke et ondt ord om rockens pionerer, men Bowie har gjort meget mere ud af sin musik.<\/p>\n

Aladdin Sane<\/em> f\u00f8les ikke som et levn fra fortiden. Det f\u00f8les som en kreativ sj\u00e6l, der hylder giganterne, mens han s\u00f8rger for at give det hele et frisk pust.\u00a0Panic in Detroit<\/em> er mere end bare en ny udgave af\u00a0Bo Diddley<\/em>. Bowie fort\u00e6ller en levende historie, han er excentrisk som bare pokker, hans skrig er s\u00e5 overdrevne, at man bare m\u00e5 skrige med, det er helt fantastisk. Og\u00a0Drive-In Saturday<\/em> er mere end bare gammeldags doo-wop, en genre, jeg ofte slet ikke kan udst\u00e5. Bowie skaber i stedet en meget r\u00f8rende sang, hvis corny doo-wop-kor bare g\u00f8r det hele sk\u00f8nnere og mere sentimentalt. Selv p\u00e5 meget direkte rock and roll-sange, f.eks. hans meget vilde cover af The Rolling Stones-klassikeren\u00a0Let’s Spend the Night Together<\/em>, g\u00f8r han meget kreativt og innovativt. Omkv\u00e6det er komponeret fuldkommen om, og klaveret bliver ikke bare spillet vildt, det bliver banket synder og sammen. Synthesizere bliver ogs\u00e5 tilf\u00f8jet. De er ikke meget fremtr\u00e6dende, men de g\u00f8r sangen meget anderledes. Originalen f\u00f8les faktisk ret tam, hvis man lytter til de to udgaver lige efter hinanden.<\/p>\n

Der er ikke \u00e9n sang, der ikke bidrager med noget ret unikt til denne plade, og de er alle meget gode p\u00e5 egen h\u00e5nd. De er faktisk n\u00e6rmest bedre p\u00e5 egen h\u00e5nd end sammen. Der er ikke \u00e9t nummer p\u00e5 pladen, jeg ikke elsker rigtig h\u00f8jt, men som helhed er det en ret tr\u00e5dl\u00f8s plade. Jeg lytter til den, og jeg har f\u00e5et 10 forskellige, meget gode indtryk, og jeg har lyst til mere. Men jeg har ikke rigtig f\u00e5et noget sammenh\u00e6ngende. Der er en gennemg\u00e5ende stil, ja, men du kunne bytte om p\u00e5 r\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5 alt andet end de to f\u00f8rste og den sidste sang, og jeg ville nok reelt ikke l\u00e6gge m\u00e6rke til at noget nummer var placeret p\u00e5 et andet sted end normalt. Det er et ret uv\u00e6sentligt problem, men det er ikke et, der forsvinder, selv n\u00e5r jeg lytter til denne plade gentagne gange. Det bliver faktisk kun tydeligere. Der er dog 10 virkelig f\u00e6nomenale sange p\u00e5 denne plade. Du kender m\u00e5ske allerede\u00a0The Jean Genie\u00a0<\/em>og Drive-In Saturday<\/i>, men lyt gerne til hver eneste sang p\u00e5 denne plade. S\u00e5 er jeg lidt ligeglad med om du lytter til det i albumform, bare lyt til numrene, for de er alle virkelig gode.<\/p>\n