{"id":878,"date":"2012-10-14T03:00:37","date_gmt":"2012-10-14T02:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=878"},"modified":"2017-10-19T13:02:35","modified_gmt":"2017-10-19T12:02:35","slug":"338-big-brother-and-the-holding-company-cheap-thrills-1968","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=878","title":{"rendered":"338 – Big Brother & The Holding Company – Cheap Thrills (1968)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den legendariske sangerinde Janis Joplin fik sit store gennembrud som forsanger i bandet Big Brother and the Holding Company, som hun lavede to plader med. Den anden af disse to er uden tvivl den mest ber\u00f8mte, bandet nogensinde har lavet, og den hedder\u00a0Cheap Thrills<\/em>. I l\u00f8bet af hele albummet er der tilf\u00f8jet atmosf\u00e6re, applaus og samtaler med publikum, s\u00e5 det f\u00f8les mere som en koncert, men reelt er n\u00e6sten hele albummet optaget p\u00e5 den gammeldags facon. \u00c5bningsnummeret\u00a0Combination of the Two<\/em> sparker rigtig h\u00e5rdt albummet i gang med en syret guitarintro. Efter det g\u00e5r Sam Andrew i gang med at synge, og han synger fint nok. I baggrunden h\u00f8rer man dog en kvinde, der i den grad stj\u00e6ler rampelyset fra ham. Det er Janis Joplin, og s\u00e5 snart hun tr\u00e6der l\u00e6ngere frem i lydbilledet viser det sig tydeligt, at hun er pladens stjerne. Hendes vidunderlige stemme er virkelig energisk, og den forlanger bare, at lytteren h\u00f8rer efter. Det bliver mere langsomt og blueset p\u00e5\u00a0I Need a Man to Love<\/em> som Joplin var med til at skrive. Der er meget dynamik p\u00e5 det nummer, og Joplin er med undtagelse af sporadiske korsangere alene foran mikrofonen, og det kl\u00e6der dem virkelig. Den er ogs\u00e5 god kontrast til Combination of the Two<\/i>.<\/p>\n

Et af albummets h\u00f8jdepunkter er bandets cover af\u00a0Summertime<\/em>. Det er en meget smuk sang, som er blevet fortolket af utallige musikere i \u00e5renes l\u00f8b. Big Brother and the Holding Companys udgave er dog min favorit, og det har is\u00e6r noget at g\u00f8re med al den sj\u00e6l og k\u00e6rlighed, Janis Joplin l\u00e6gger i sin vokal. Den er ogs\u00e5 mere stille end de tidligere sange, og guitaren derp\u00e5 er virkelig smuk. Efter\u00a0Summertime\u00a0<\/em>kommer endnu et cover, nemlig af Erma Franklins\u00a0Piece of My Heart<\/em>. Det er en meget h\u00e5rdtsl\u00e5ende udgave, der g\u00e5r fra ret h\u00e5rd, syreguitar til meget stille portioner, der minder om den oprindelige souludgave. Janis Joplin g\u00f8r virkelig gruppens fortolkning mere oprigtig og s\u00e5rbar end originalen, hvilket g\u00f8r sangen bedre og mere trov\u00e6rdig. Det er uden tvivl pladens bedste sang, og resten er ellers ikke skidt. Efter denne kommer\u00a0Turtle Blues<\/em>, der i opbygning er meget lig klassiske bluessange som Robert Johnson og Elmore James ville skrive dem. Det, der virkelig g\u00f8r\u00a0Turtle Blues\u00a0<\/em>til noget s\u00e6rligt er det smukke arrangement. Man kunne let beskylde\u00a0Turtle Blues<\/em> for at v\u00e6re meget gammeldags i forhold til resten af pladen, og det er som s\u00e5dan ogs\u00e5 sandt, men den lyder rigtig godt alligevel.<\/p>\n

Oh Sweet Mary<\/em> er nok den mindst popul\u00e6re af pladens syv sange. Det er en fin melodi, der er god dynamik der p\u00e5, og der er ret lange, dejligt syrede guitarportioner derp\u00e5. Det er endnu et nummer, hvor Sam Andrew synger for for det meste. Guitarportionerne optager m\u00e5ske lidt for meget af sangen, for s\u00e5 interessante er de ikke igen. De lyder ganske godt, men de kommer ikke nogen vegne, og nummeret slutter ret brat. Albummet slutter med en ni minutter lang udgave af Big Mama Thorntons\u00a0Ball and Chain<\/em>. Det er en meget interessant udgave af den ellers ret simple bluessang, og hvor Joplin selvf\u00f8lgelig skal have en del af \u00e6ren, s\u00e5 m\u00e5 resten af bandet ogs\u00e5 have meget ros for deres vilde guitarorgier. Denne sang er rent faktisk optaget live, og det kan m\u00e6rkes. Det f\u00f8les som om, Joplin synger dig lige i ansigtet. Hvor\u00a0Oh Sweet Mary<\/em> nok brugte lidt for lang tid med guitarerne, bruges de helt perfekt p\u00e5\u00a0Ball and Chain<\/em>. Hvis du kan lide Janis Joplin solo, s\u00e5 vil du nok ogs\u00e5 kunne lide\u00a0Cheap Thrills<\/em>, selvom lyden er lidt h\u00e5rdere. Der er masser af guf p\u00e5 det album, ogs\u00e5 selvom dets alder viser tydelige tegn til tider.<\/p>\n