{"id":874,"date":"2012-10-14T02:00:10","date_gmt":"2012-10-14T01:00:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=874"},"modified":"2017-10-19T13:02:18","modified_gmt":"2017-10-19T12:02:18","slug":"339-tom-waits-the-heart-of-saturday-night-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=874","title":{"rendered":"339 – Tom Waits – The Heart of Saturday Night (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Jeg elsker Tom Waits rigtig, rigtig h\u00f8jt. Han er fuldkommen genial, og han er aldrig bange for at tage chancer, og albums som Swordfishtrombones<\/em>,\u00a0Rain Dogs<\/em>,\u00a0Bone Machine\u00a0<\/em>og\u00a0Mule Variations<\/em> er rigtig lette at anbefale, hvis du vil pr\u00f8ve noget nyt og noget s\u00e6rt. Noget af det, man lettest kan kende Waits p\u00e5, er hans h\u00e6se stemme, men den har jo naturligvis ikke altid lydt af s\u00e5 mange sm\u00f8ger. P\u00e5 hans tidligste albums s\u00e5som\u00a0Closing Time\u00a0<\/em>og\u00a0The Heart of Saturday Night<\/em> er han meget p\u00e6nere i vokalen, men begge har titler, der dog virkelig leder tankerne mod r\u00f8gfyldte barer med \u00f8l og whisky i fl\u00e6ng, og et par slagsm\u00e5l om dagen finder sikkert ogs\u00e5 sted. Det er meget s\u00e5danne temaer, The Heart of Saturday Night<\/i>, besk\u00e6ftiger sig med, og n\u00e5r jeg h\u00f8rer den plade, s\u00e5 kan jeg kun forestille mig, at Waits optr\u00e6der sent om aftenen i hj\u00f8rnet af en bar i den grimme ende af byen. Der sidder han bag sit klaver med en cigaret roligt i h\u00e5nden. Pladen har enormt meget stemning, og det er uden tvivl dens st\u00f8rste styrke.<\/p>\n

Tom Waits lavede alts\u00e5 med\u00a0The Heart of Saturday Night<\/em> et album, der som s\u00e5dan er 41 minutters barmusik. Og tro mig, jeg elsker virkelig barmusik, men m\u00e5ske gik Waits lidt for langt med konceptet. Se, man g\u00e5r til baren for at f\u00e5 afl\u00f8b for sine sorger, for at drikke, for at hygge sig, og der er mange andre potentielle \u00e5rsager, men musikken er sj\u00e6ldent \u00e5rsagen. Barmusik er som s\u00e5dan bare baggrundsmusik. Waits har skrevet nogle ret flotte melodier til albummet, f.eks.\u00a0New Coat of Paint<\/em>,\u00a0San Diego Serenade<\/em>,\u00a0Diamonds on My Windshield\u00a0<\/em>og\u00a0(Looking For) The Heart of Saturday Night<\/em>, og jeg nyder disse rigtig meget. Faktisk er hele den f\u00f8rste halvdel af pladen rigtig, rigtig god, jeg har n\u00e6sten ingen problemer med den, med undtagelse af at melodierne ikke altid har helt fantastisk samspil, s\u00e5 man til tider kan blive lidt tr\u00e6t af al den folk-jazz. Det er dog lidt synd, at alle de svagere numre findes p\u00e5 sidste del af pladen, men jeg tror som s\u00e5dan ikke, at de er s\u00e5 svage igen. De giver bare lytteren mere af det samme, og det har man ikke brug for, og det g\u00f8r at albummet ikke t\u00e5ler s\u00e5 mange gennemlytninger igen.<\/p>\n

De f\u00f8rste f\u00e5 gange, man hygger sig med\u00a0The Heart of Saturday Night<\/em>\u00a0kommer man dog i selskab med en masse stemning og sk\u00e6vhed, og de bedste melodier kan let huskes. Hvis dette er din f\u00f8rste Tom Waits-plade vil du nok nyde den endnu mere, fordi du da endnu ikke ved, hvad han egentlig er i stand til. Man f\u00e5r lidt af den s\u00e6rere Waits med sange som\u00a0Diamonds on My Windshield<\/em>, der er en semi-spoken word sang, der k\u00f8rer over en jazzet walking bass, og\u00a0Semi Suite<\/em> er ogs\u00e5 en virkelig barok melodi, der lyder mere fordrukken end nogen anden sang p\u00e5 hele pladen. Jeg elsker som sagt Waits rigtig h\u00f8jt, men jeg elsker ikke The Heart of Saturday Night\u00a0<\/i>lige s\u00e5 h\u00f8jt. Jeg m\u00e5 dog sige, at det er et fint stykke h\u00e5ndv\u00e6rk, og som alt andet, Waits har lavet, s\u00e5 minder den ikke om s\u00e5 meget andet i branchen. P\u00e5 en skala over Waits-albums er den m\u00e5ske et af de mere ordin\u00e6re, og specielt helst\u00f8bt kan man ikke kalde den, men charme kan f\u00f8re dig langt i livet, og charme, det har denne plade sandelig.<\/p>\n