{"id":872,"date":"2012-10-14T01:00:11","date_gmt":"2012-10-14T00:00:11","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=872"},"modified":"2017-10-19T13:02:01","modified_gmt":"2017-10-19T12:02:01","slug":"340-black-flag-damaged-1981","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=872","title":{"rendered":"340 – Black Flag – Damaged (1981)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>F\u00e5 ting sparker r\u00f8v liges\u00e5 meget som punkmusik, og hvis \u00e9n af punkens mange afarter sparker mere r\u00f8v end resten, s\u00e5 er det uden tvivl hardcore punk! Man kan altid diskutere hvem, der startede genren, men de f\u00f8rste, der lavede et hardcore-mesterv\u00e6rk var nok Black Flag, der i 1981 med albummet\u00a0Damaged<\/em> viste hvor stort et potentiale genren havde. Hardcore punk er en ekstrem udgave af punk, og p\u00e5 Damaged<\/i> er der ogs\u00e5 kun to slags \u00f8jeblikke: de meget stille og de meget h\u00f8jlydte, og de f\u00f8rstn\u00e6vnte er der ikke s\u00e6rlig mange af, undtagen alts\u00e5 mellem sangene. Der er 16 sange fordelt p\u00e5 35 minutter, hvilket giver en gennemsnitsl\u00e6ngde p\u00e5 lidt over 2 minutter pr. sang. Det er ikke besynderligt meget, men deres fremgangsm\u00e5de kr\u00e6ver n\u00e6rmest, at en sang kun i yderste s\u00e6rtilf\u00e6lde overskrider de 3 minutter. Man kunne rigtig let blive hurtig tr\u00e6t af at h\u00f8re selv de bedste sange, hvis de blev ved i bare et halvt minut mere end resten. Det g\u00f8r de allerf\u00e6rreste dog, s\u00e5 der kommer hele tiden noget ny musik direkte i fj\u00e6set p\u00e5 lytteren, og det er rigtig sjov musik.<\/p>\n

Black Flag s\u00f8rger for lige akkurat at have nok stille \u00f8jeblikke p\u00e5 pladen, og selvom de langsomme \u00f8jeblikke er mere fremtr\u00e6dende, kan man normalt kun finde dem i starten og slutningen af en sang, hvis man i det hele taget kan. Man har brug for at hvile hovedet lidt efter man har lyttet til pladen, men efter nogle minutter, s\u00e5 er den s\u00e5 god som ny. Hvis du lytter til meget af samtidens allerh\u00e5rdeste musik i dag, s\u00e5 kan det virke en smule tamt, men Black Flag holder overraskende godt stadig. Man kan virkelig f\u00f8le sig angrebet af forsanger Henry Rollins eller guitarist Greg Ginn. Ginn har skrevet de fleste af pladens sange helt eller delvist, og han er et af mine store idoler som sangskriver. Han f\u00e5r skruet nogle rigtig simple ideer sammen, s\u00e5 det b\u00e5de f\u00f8les rigtig aggressivt og virkelig sjovt. Black Flag er et af de bands i hele verden, der er sjovest at skr\u00e5le med p\u00e5. Jeg kan ikke t\u00e6lle, hvor ofte jeg med mine lungers fulde kraft har r\u00e5bt og skreget til numre som\u00a0Rise<\/em> Above<\/em>,\u00a0Six Pack<\/em>,\u00a0TV Party<\/em>,\u00a0Gimmie Gimmie Gimmie<\/em> eller\u00a0No More<\/em>.<\/p>\n

Pladen er kun 35 minutter lang, og det er en helt perfekt l\u00e6ngde. Man har f\u00e5et rigeligt, men man har ikke f\u00e5et for meget, for det kunne man sagtens f\u00e5 med Black Flag. Det man f\u00e5r er dog 16 virkelig fede numre, der virkelig komplimenterer hinanden rigtig godt. Lige som man tror, man har f\u00e5et nok, opdager man, at man sagtens kan tr\u00e6nge til mere. Is\u00e6r formidabelt er samspillet mellem den n\u00e6stsidste sang,\u00a0Life of Pain<\/em>, og afslutningsnummeret\u00a0Damaged I<\/em>.\u00a0Life of Pain<\/em> slutter virkelig brat efter linjen\u00a0“There’s got to be a way to get out”<\/em>. Man tror, albummet er ved at v\u00e6re slut, og s\u00e5 kommer Damaged I<\/em>,\u00a0en af de mest mentalt forstyrrede sange p\u00e5 pladen, hvis ikke nogensinde. Det lyder som om hele bandet er ved at bryde sammen. Man troede ellers lige, at\u00a0Life of Pain\u00a0<\/em>ville v\u00e6re en perfekt chance for et alfslutningsnummer, som de s\u00e5 havde misset, og s\u00e5 f\u00e5r man en vidunderlig afslutning, der bare er s\u00e5 bindegal, at man ikke kan andet end at elske den.\u00a0Damaged<\/em> er en af de bedste punkplader nogensinde, og den er bare fantastisk fra start til slut.
\n<\/em><\/p>\n