{"id":866,"date":"2012-10-13T01:00:21","date_gmt":"2012-10-13T00:00:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=866"},"modified":"2017-10-19T13:01:46","modified_gmt":"2017-10-19T12:01:46","slug":"342-depeche-mode-violator-1990","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=866","title":{"rendered":"342 – Depeche Mode – Violator (1990)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Start-80’erne var sp\u00e6kket med new wave-grupper. N\u00e5r man kigger tilbage p\u00e5 det, virker det helt utroligt, at folk form\u00e5ede ikke at blive tr\u00e6tte af genren, for hvis du sp\u00f8rger hvem som helst om et kendt 80’er-hit, bliver svaret h\u00f8jst sandsynligt en new wave-sang. Som 90’erne langsomt truede, s\u00e5 blev det sv\u00e6rt for de fleste af genrens grupper at holde sig relevante. Mange gik i opl\u00f8sning, og de eneste, der gjorde noget virkelig markant i det nye \u00e5rti var Pet Shop Boys, der udgav nogle rigtig gode synthpopplader, Talk Talk, der fandt en nich\u00e9 i post-rock-genren, som de var epokeg\u00f8rende indenfor, og ikke mindst Depeche Mode, hvis mest popul\u00e6re album,\u00a0Violator<\/em>, blev udgivet i 1990. \u00c5bningsnummeret World in My Eyes<\/em>\u00a0starter ret stille ud. Det er ikke det mest h\u00f8jlydte eller dynamiske p\u00e5 albummet, men der eksperimenteres meget med de syntetiske effekter, og dens tunge beat s\u00f8rger for, at man bider m\u00e6rke i musikken fra starten.\u00a0The Sweetest Perfection<\/em> bliver mere varieret og dynamisk, og den f\u00f8les virkelig truende. Melodien er f\u00e6ngende, og synth-strygerne mod midten er virkelig smukke.<\/p>\n

Pladens st\u00f8rste hit er nok mesterv\u00e6rket Personal Jesus<\/em>, og den fortjener al sin popularitet. Den er mere rocket end resten af pladen, og den f\u00f8les mystisk og intens. Dens guitarriff – der i \u00f8vrigt kommer fra en “rigtig” guitar, ikke en synthesizer – er et af de bedste nogensinde, og der bliver eksperimenteret rigtig meget med forskellige effekter.\u00a0Sangen\u00a0Halo<\/em>\u00a0er en af pladens mest dansevenlige numre, navnlig p\u00e5 grund af en meget funky synth-bas. Den har ogs\u00e5 mange lag af atmosf\u00e6risk lyd, der opst\u00e5r til tider, og det giver sangen mere fylde. Det er ikke deres bedste melodi eller noget, men instrumentationen er virkelig gennemarbejdet.\u00a0Waiting for the Night<\/em> har en meget minimalistisk lyd. Den er mere stille end resten, og de f\u00e5 elementer, man kan finde i tracket, er virkelig gennemt\u00e6nkte. Det bliver m\u00e5ske lidt langtrukkent mod slutningen, men det er stadig et virkelig, virkelig flot nummer. Mere poppet bliver det med megahittet\u00a0Enjoy the Silence<\/em>. Dens f\u00e6ngende melodi suppleres af en helt fantastisk tekst, der er meget opgivende, og en instrumentation i mange lag, der g\u00f8r sangen meget m\u00e6ttet. Det slutter med at forsanger Dave Gahan\u00a0synger linjen\u00a0“Enjoy the Silence<\/em>“<\/em>, og s\u00e5 er de resterende 2 minutter af nummeret stille, atmosf\u00e6risk lyd med en stille guitar som supplement.<\/p>\n

Policy of Truth<\/em>\u00a0er endnu en af de mest f\u00e6ngende sange p\u00e5 pladen, og her er en guitar igen et fremtr\u00e6dende instrument. Denne gang er den dog syntetisk. Det g\u00f8r det dog ikke v\u00e6rre, og bandets lyd er jo ogs\u00e5 kendt for synthesizerne, der dominerer lydlandskabet. Der kommer klare indflydelser fra industriel musik med nummeret\u00a0Blue Dress<\/em>, der med sin hypnotiserende synth-basgang virkelig drager lytteren ind.\u00a0Violator\u00a0<\/em>er uden tvivl et album, hvor Depeche Mode fokuserede mere p\u00e5 lyden end p\u00e5 melodierne, men det er ikke n\u00f8dvendigvis en d\u00e5rlig ting. Dette nummer har ganske vist en af pladens svageste melodier, men dens lyd er paranoid og utryg. Lyden er ogs\u00e5 uden tvivl fokus p\u00e5 afslutningsnummeret\u00a0Clean<\/em>, der i store passager k\u00f8rer fuldkommen instrumentalt. Det er et meget flot nummer, og det runder rigtig godt\u00a0Violator\u00a0<\/em>af. Depeche Mode har nogle af deres bedste melodier p\u00e5 denne plade, men mest af alt, s\u00e5 lyder den bare fantastisk. Hvis lyd nogensinde har kunnet opveje knap s\u00e5 formidable melodier, s\u00e5 er det her, for man bem\u00e6rker slet ikke, at melodierne som s\u00e5dan ikke er s\u00e5 skarpe igen.<\/p>\n