{"id":863,"date":"2012-10-11T02:00:38","date_gmt":"2012-10-11T01:00:38","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=863"},"modified":"2017-10-19T13:01:26","modified_gmt":"2017-10-19T12:01:26","slug":"344-lou-reed-berlin-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=863","title":{"rendered":"344 – Lou Reed – Berlin (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lou Reed forholdt sig med sin gruppe The Velvet Underground i 60’erne sjovt nok forholdsvis meget i undergrunden. Feinschmeckere lyttede til bandet, og han var ikke just en enorm rockstjerne. Det var da s\u00e6rdeles overraskende, da hans andet soloalbum\u00a0Transformer<\/em>\u00a0fra 1972, blev en helt enorm succes. Det var ganske vist produceret af David Bowie, men selv med det faktum taget i betragtning, s\u00e5 er det m\u00e6rkv\u00e6rdigt at han kunne blive s\u00e5 popul\u00e6r, n\u00e5r hans sanges v\u00e6sentligste emner var heroin, transeksualitet og vold. Med alle de penge, han tjente p\u00e5\u00a0Transformer<\/em>, startede han sit mest ambiti\u00f8se albumprojekt nogensinde, nemlig\u00a0Berlin<\/em>, som han udgav under et \u00e5r efter\u00a0Transformer<\/em>.\u00a0Berlin\u00a0<\/em>er et 50 minutter langt konceptalbum om et \u00e6gteskab, der bare g\u00e5r fuldkommen i stumper og stykker. Forholdet \u00f8del\u00e6gges af stoffer, alkohol, prostitution, vold, depression og ufatteligt triste omst\u00e6ndigheder. V\u00e6rst af alt er dog, at parret, der i \u00f8vrigt hedder Jim og Caroline har b\u00f8rn.<\/p>\n

Lou Reed fik et helt enormt orkester til at spille p\u00e5 Berlin<\/i>. Der er nogle virkelig imponerende arrangementer diverse steder p\u00e5 pladen, og b\u00e5de bl\u00e6sere, strygere og mere traditionelle rockinstrumenter bliver spillet af formidable musikere. Det f\u00e5r virkelig en til at \u00e5bne munden p\u00e5 vidt gab af og til, s\u00e5 storladent bliver det. Og overraskende nok passer det tit godt til de deprimerede tekster. Jeg vil dog sige, at det langt fra er hver gang, det virker. Nogle gange kan det blive decideret distraherende, f.eks. p\u00e5 Lady Day<\/em>,\u00a0How Do You Think It Feels<\/em>\u00a0og\u00a0Oh, Jim<\/em>. Den store, pomp\u00f8se og bombastiske lyd, som af og til opst\u00e5r, passer bare ikke s\u00e5 godt til de meget triste sange, Lou Reed ellers havde skrevet til\u00a0Berlin<\/em>. Heldigvis opst\u00e5r denne kontrast ikke alt for ofte, men det sker ofte nok til at man l\u00e6gger m\u00e6rke til det. Jeg vil dog give Reed meget ros for i det hele taget at ture at have s\u00e5dan en enorm kontrast mellem tekst og lyd. Og at det faktisk fungerer oftere, end det g\u00e5r galt, er meget imponerende, og det viser, at\u00a0Berlin<\/em>\u00a0i hvert fald blev behandlet med omhu.<\/p>\n

Mange af sangene p\u00e5 Berlin<\/em> er faktisk nye udgaver af tidligere Lou Reed- og Velvet Underground-sange. Der er ofte lavet drastiske \u00e6ndringer, men oftest kl\u00e6der de albummets helhed ret godt. Teksterne p\u00e5 albummet er ofte meget r\u00f8rende. De mest f\u00f8lelsesladede sange er\u00a0Caroline Says II<\/em>,\u00a0Oh Jim<\/em>,\u00a0The Kids\u00a0<\/em>og\u00a0Sad Song<\/em>. Det er ikke n\u00f8dvendigvis de bedste melodier, Reed nogensinde har skrevet, men de passer virkelig godt til teksten og stemningen, som instrumenterne skaber. N\u00e5r man h\u00f8rer en sang som\u00a0The Bed<\/em>, kan man let forestille sig vores hovedpersons tanker, som livet bare passerer revy. Jeg vil ikke fort\u00e6lle, hvordan albummet slutter, men som du nok kan regne ud, s\u00e5 er det ikke en lykkelig slutning. Kun to numre f\u00f8r afslutningen kunne man h\u00f8re parrets b\u00f8rn gr\u00e6de og skrige efter deres mor. Det er ikke til at klare. Der er nogle v\u00e6sentlige problemer ved Berlin<\/i>, det erkender jeg, og det betyder naturligvis noget for albumoplevelsen. Det er dog ikke nok til at modstride den enorme kreativitet og st\u00e6rke lyrik, man finder p\u00e5 albummet. Det er et rigtig godt album, og de st\u00e6rke punkter er s\u00e5 st\u00e6rke, at man virkelig inderligt ville \u00f8nske, at pladen var lidt mere finjusteret.<\/p>\n