{"id":860,"date":"2012-10-12T01:00:27","date_gmt":"2012-10-12T00:00:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=860"},"modified":"2017-10-19T13:01:39","modified_gmt":"2017-10-19T12:01:39","slug":"343-meat-loaf-bat-out-of-hell-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=860","title":{"rendered":"343 – Meat Loaf – Bat Out of Hell (1977)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1977 udgav sangeren Meat Loaf, der hidtil havde v\u00e6ret en del af duoen Stoney and Meatloaf, sin f\u00f8rste plade i sit eget navn. I producerstolen sad den fuldkommen geniale Todd Rundgren, og sangene var alle skrevet af en ligeledes genial mand ved navn Jim Steinman. Steinman har skrevet mange forskellige popmelodier, men med Meat Loaf havde han mest gennemg\u00e5ende succes, og han var ogs\u00e5 virkelig ambiti\u00f8s med deres f\u00f8rste plade sammen, der fik navnet\u00a0Bat Out of Hell<\/em>. Dette er ogs\u00e5 navnet p\u00e5 \u00e5bningsnummeret, der er n\u00e6sten 10 minutter langt. Nu er jeg ikke en, der er bange for at sige, at et nummer er blevet for langt, men det er ingenlunde tilf\u00e6ldet med dette nummer. Alle instrumenter h\u00e6nger helt perfekt sammen, og der er vildt meget variation. Variationen er det, der mest af alt g\u00f8r hele albummet\u00a0Bat Out Of Hell<\/em>\u00a0s\u00e5 godt, og titelnummeret er et af de bedste numre. Der er fut i rock and roll-klaveret, og guitaren sparker ogs\u00e5 masser af r\u00f8v! Det kan godt v\u00e6re, at det er et langt \u00e5bningsnummer, men det er ogs\u00e5 et formidabelt \u00e5bningsnummer.<\/p>\n

Efter en kort dialog, som m\u00e5ske godt kunne v\u00e6re fortalt musikalsk, kommer\u00a0You Took the Words Right Out of My Mouth (Hot Summer Night)<\/em>, som er en noget mere poppet sang. Den er som \u00e5bningsnummeret meget bombastisk, her dog i en meget k\u00e6rlig facon. Teksten er virkelig charmerende: “You took the words right out of my mouth, and I swear it’s true;\u00a0I was just about to say I love you”<\/em>. Man kan n\u00e6sten ikke lade v\u00e6re med at r\u00f8dme lidt. Pladens tredje nummer hedder\u00a0Heaven Can Wait<\/em>, og det er en lidt langsommere sang. Klaveret er mere romantisk, og nogle strygere \u00f8ger stemningen yderligere. Den er meget sorgmodig, og selvom det ikke er en af pladens mest kendte sange, er det stadig en fremragende melodi. Den f\u00f8les stadig meget oprigtig, og instrumentationen skifter tit, s\u00e5 den konstant f\u00f8les frisk. Der kommer mere gang i den med\u00a0All Revved Up and No Place to Go<\/em>, en meget storladen sang, der bare suser afsted med en fed saxofon. Det er en god kontrast til den stille og langsomme sang, der kom f\u00f8r. Det bliver atter langsomt med\u00a0Two Out of Three Ain’t Bad<\/em>, en virkelig grov sang i ironisk fl\u00f8jlsindpakning. Meat Loaf sl\u00e5r her op med sin elskede, og den facade, han p\u00e5tager sig, er fandeme komisk guld!<\/p>\n

Det bedste nummer p\u00e5 hele\u00a0Bat Out of Hell\u00a0<\/em>er efter min mening hans duet med sin korsangerinde Ellen Foley. Sangen hedder\u00a0Paradise by the Dashboard Light<\/em>, og det er en 8\u00bd minuts rockopera om en omgang sex. Jeg vil helst ikke afsl\u00f8re slutningen, det ville v\u00e6re rigtig synd, men lad mig sige s\u00e5 meget som, at det er et meget morsomt nummer. Da det er opdelt i tre akter, er det naturligvis et meget varieret stykke musik, men de individuelle stykker er alle virkelig f\u00e6ngende, is\u00e6r akt 2 og 3.\u00a0Bat Out of Hell<\/em> afsluttes af sit syvende nummer,\u00a0For Crying Out Loud<\/em>. Det er endnu et 8\u00bd minut langt nummer, og hold da k\u00e6ft, hvor den siger farvel. Den starter langsomt og melankolsk med ikke andre instrumenter end et klaver, men med tiden bliver klaveret mere intenst, og Meat Loaf synger meget h\u00f8jlydt og ophidset om k\u00e6rlighed. Senere kommer strygere p\u00e5, og et helt orkester bryder med tiden frem, og det bliver til en af pladens mest bombastiske numre. Af og til har man bare brug for noget sjov musik, og det beh\u00f8ver ikke altid at v\u00e6re ambiti\u00f8st eller artistisk. Bat Out of Hell<\/i> er dog begge dele, og det er et af de store mesterv\u00e6rker i rockhistorien.<\/p>\n