{"id":857,"date":"2012-10-11T01:00:16","date_gmt":"2012-10-11T00:00:16","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=857"},"modified":"2017-10-19T13:01:15","modified_gmt":"2017-10-19T12:01:15","slug":"345-talking-heads-stop-making-sense","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=857","title":{"rendered":"345 – Talking Heads – Stop Making Sense (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1983 holdt Talking Heads tre koncerter i\u00a0Pantages Theatre i Hollywood, og disse koncerter blev i 1984 sat sammen til filmmesterv\u00e6rket\u00a0Stop Making Sense<\/em>, som var instrueret af Jonathan Dmme, der i dag er bedst kendt som instrukt\u00f8ren bag Ondskabens \u00d8jne<\/em>. Det er en af de bedste musikfilm nogensinde, og hvis du vil se hvordan en helt perfekt koncert skal sk\u00e6res, s\u00e5 b\u00f8r du se den. Den er klippet s\u00e5 godt, at det bare ser ud som om, at det er en enkelt koncert, og der sker hele tiden et eller andet p\u00e5 scenen. Gruppen spiller nogle af deres bedste og mest kendte numre, navnligt mange sange fra den dengang helt nye plade\u00a0Speaking in Tongues<\/em>, og ingen af numrene har nogensinde lydt bedre. Det er en sk\u00f8n oplevelse, som jeg p\u00e5 det varmeste kan anbefale enhver. Bandet er desv\u00e6rre g\u00e5et fra hinanden i dag, men forsanger David Byrne giver stadig fremragende koncerter. Det giver sig selv, at s\u00e5dan en film ogs\u00e5 m\u00e5tte f\u00e5 sig et soundtrackalbum, og s\u00e5dan et blev udgivet et par m\u00e5neder efter filmens premiere.<\/p>\n

Som album, s\u00e5 er det en fin plade. Som noget, der skal komplimentere filmen, s\u00e5 er den ekstremt skuffende. N\u00e6sten halvdelen af numrene, man kunne opleve i filmen mangler, og de, man endelig kan finde p\u00e5 pladen, har de fuldst\u00e6ndig forbyttet r\u00e6kkef\u00f8lgen p\u00e5. Det burde ikke v\u00e6re s\u00e5 sv\u00e6rt. Al lyden var jo optaget, og selvom det nok er filmens bedste numre, som pladen har beholdt, s\u00e5 er der intet, der forhindrede dem i i det mindste at s\u00e6tte dem i rigtig r\u00e6kkef\u00f8lge. Den f\u00f8rste liveplade, de udgav, var\u00a0The Name of This Band is Talking Heads<\/em>, og den var et dobbelt-album. Hvorfor de ikke kunne udgive denne som to LP’er giver slet ingen mening. Musikken er dog intet mindre end f\u00e6nomenal. Alle Talking Heads’ dengang fem studiealbums bliver repr\u00e6senteret med mindst \u00e9t nummer, s\u00e5 man f\u00e5r lidt af hvert. Som med filmen er det ogs\u00e5 vidunderligt opf\u00f8rt. Man kan m\u00e6rke helt enorm spillegl\u00e6de fra bandet, og man bliver selv helt glad i l\u00e5get. Det er bare synd, at det er s\u00e5 komprimeret en udgave af mesterv\u00e6rket.<\/p>\n

Heldigvis blev alting gjort godt igen i 1999, hvor en ny udgave af pladen kom. Denne havde undertitlen\u00a0Special New Edition<\/em>. Denne udgave er et mesterv\u00e6rk. Det eneste negative, man eventuelt kunne sige om denne plade, er at der end ikke er udgivet en udgave, hvor man f\u00e5r b\u00e5de filmen og dvd’en. Med 1999-udgaven f\u00e5r man alle de flotte numre fra filmen, og selvom visse af dem er redigeret en smule, s\u00e5 g\u00f8r det ikke rigtig noget. Selv l\u00e6gger jeg ikke rigtig m\u00e6rke til det. Til geng\u00e6ld l\u00e6gger jeg m\u00e6rke til, at hele bandet l\u00e6gger enormt meget k\u00e6rlighed i musikken. Jeg l\u00e6gger ogs\u00e5 m\u00e6rke til, hvor perfekt numrene komplimenterer hinanden, n\u00e5r de kommer i denne “rigtige” r\u00e6kkef\u00f8lge. Pladen l\u00e6gger stille ud med simplistiske udgaver af\u00a0Psycho Killer\u00a0<\/em>og\u00a0Heaven<\/em>, og s\u00e5 begynder det hele straks at eskalere med\u00a0Thank You For Sending Me an Angel<\/em>, der altid g\u00f8r lytteren opm\u00e6rksom, og som man altid kan bruge til at piske en stemning op. S\u00e5 i sidste ende m\u00e5 jeg sige, at filmen er et mesterv\u00e6rk, 1984-udgaven af albummet er en fin plade, der dog ikke repr\u00e6senterer filmen s\u00e5 godt, og 1999-udgaven af albummet er en af de bedste liveplader nogensinde, hvis ikke\u00a0den\u00a0<\/em>bedste.<\/p>\n