{"id":852,"date":"2012-10-09T01:00:12","date_gmt":"2012-10-09T00:00:12","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=852"},"modified":"2017-10-19T13:00:43","modified_gmt":"2017-10-19T12:00:43","slug":"348-muddy-waters-live-at-newport-1960-1960","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=852","title":{"rendered":"348 – Muddy Waters – Live at Newport 1960 (1960)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>\u00c5ret er 1960, og Newport Jazz Festival har k\u00f8rt i seks \u00e5r nu. For f\u00f8rste gang optr\u00e6der en bluesmusiker p\u00e5 festivalen, og han er ingen ringere end Muddy Waters. Senere p\u00e5 \u00e5ret bliver koncerten udgivet som liveplade, og den fik det meget passende\u00a0navn\u00a0Live at Newport 1960<\/em>. P\u00e5 albummet finder man 8 forskellige Muddy Waters-numre, hvoraf et endda bliver spillet to gange, nemlig den klassiske\u00a0Got My Mojo Workin’<\/em>. De fors\u00f8ger at forkl\u00e6de den anden omgang af sangen ved at kalde den for\u00a0Got My Mojo Workin’, Pt. 2<\/em>, men reelt er det bare en kortere udgave af den samme sang, og de er placeret lige efter hinanden. Det giver denne meget simple sang over 7 minutter i tr\u00e6k p\u00e5 pladen, og normalt ville jeg virkelig ikke v\u00e6re glad for s\u00e5dan noget, men al den energi, beg\u00e6r og k\u00e6rlighed, Muddy og bandet l\u00e6gger i nummeret, g\u00f8r at det som s\u00e5dan ikke g\u00f8r noget. Man f\u00e5r p\u00e5\u00a0At Newport 1960<\/em>\u00a0nogle af Waters’ mest ber\u00f8mte numre, men man f\u00e5r ogs\u00e5 nogle, man virkelig skal unders\u00f8ge grundigt, hvis man vil finde oprindelsen. Mindst \u00e9t nummer var faktisk spritnyt. nemlig afslutningsnummeret\u00a0Goodbye Newport Blues<\/em>.<\/p>\n

Udvalget er tydeligvis ikke fokuseret p\u00e5 at fremvise de mest ber\u00f8mte, manden har lavet, ogs\u00e5 selvom man f\u00e5r et par stykker af disse. De har rettere fokuseret p\u00e5 variation, og det er dejligt. Jeg har faktisk h\u00f8rt hele blues-albums, hvor alle sange benytter sig af nogenlunde samme gamle melodi, af og til med omkv\u00e6d indimellem. Denne bluesmelodi bliver her kun brugt p\u00e5\u00a0Soon Forgotten\u00a0<\/em>og Goodbye Newport Blues<\/i>, men vel til dels ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Got My Mojo Workin’\u00a0<\/em>og\u00a0I Got My Brand on You<\/em>. De to sidste har dog gjort meget med melodien, og store dele af dem g\u00e5r ogs\u00e5 i anden melodi, s\u00e5 der er stadig meget variation i forhold til samtidens bluesalbums. Desv\u00e6rre er variationen dog som med de fleste af genrens \u00e6ldste albums albummets st\u00f8rste problem. Det er ganske enkelt virkelig begr\u00e6nset, hvad man kan g\u00f8re med gammeldags blues-formularer. Waters var s\u00e5 ikke af den helt gammeldags skole, han var en af de f\u00f8rste, der lavede elektrisk blues. Men at instrumenterne er elektriske g\u00f8r kun pladens helhed mere unik, det g\u00f8r ikke, at de individuelle numre minder mindre om hinanden.<\/p>\n

Muddy Waters havde virkelig dygtige musikere med p\u00e5 scenen. Otis Spann er en gud p\u00e5 klaveret, og p\u00e5 guitaren kan man sammen med Waters finde en meget dygtig mand ved navn Pat Hare. Man l\u00e6gger ikke m\u00e6rke til det med det f\u00f8rste, men der ligger nogle rigtig gennemarbejdede vejrtr\u00e6kningsteknikker bag mundharmonikiaen, som bliver spillet af James Cotton. Sidst men ikke mindst har Muddy Waters enormt meget charme som sanger. Han har lige s\u00e5 meget r\u00e5t beg\u00e6r som Robert Johnson, men han har en helt unik m\u00e5de at forf\u00f8re publikum p\u00e5 samtidig. P\u00e5 numre som\u00a0Baby Please Don’t Go<\/em> og\u00a0Tiger in Your Tank<\/em>\u00a0<\/em>kan man tydeligt h\u00f8re hans store smil, og det f\u00f8les som at v\u00e6re der selv. Det er rigtig hyggeligt. Hvis du kan lide blues, s\u00e5 er mange af de st\u00f8rste albumklassikere jo live-albums, og selvom\u00a0Live at Newport 1960<\/em> m\u00e5ske ikke har overlevet tidens tand videre formidabelt, s\u00e5 kan man stadig tydeligt h\u00f8re talentet og spillegl\u00e6den, og sangudvalget er ogs\u00e5 ganske godt. Det er en af genrens bedste liveplader.<\/p>\n