{"id":844,"date":"2012-10-07T03:00:32","date_gmt":"2012-10-07T02:00:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=844"},"modified":"2017-10-19T13:00:34","modified_gmt":"2017-10-19T12:00:34","slug":"349-the-yardbirds-roger-the-engineer-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=844","title":{"rendered":"349 – The Yardbirds – Roger the Engineer (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1966 udgav The Yardbirds deres andet album med guitarlegenden Jeff Beck, der erstattede den anden guitarlegende Eric Clapton i gruppen. Og senere ville beck selv blive erstattet af endnu en guitarlegende, nemlig Jimmy Page, der senere ville omdanne gruppen til Led Zeppelin. Albummet hed som s\u00e5dan\u00a0Yardbirds<\/em>, men de fleste kalder den for\u00a0Roger the Engineer<\/em>, da det ogs\u00e5 st\u00e5r p\u00e5 pladens cover, og for at g\u00f8re navnelegen endnu mere forvirrende, fik den i USA, Tyskland og Frankrig titlen\u00a0Over Under Sideways Down<\/em>, hvilket ogs\u00e5 er navnet p\u00e5 en af pladens bedste sange. P\u00e5 det nummer fyrer Jeff Beck den virkelig af p\u00e5 spaden, og riffet er et af hans allerbedste. Det er m\u00e5ske endda min yndlingssang af gruppen. I l\u00f8bet af hele albummet imponerer Jeff Beck rigtig meget med sin guitar. Han har endda et nummer opkaldt efter sig, nemlig Jeff’s Boogie<\/em>, der er et instrumentalt nummer, hvor Becks guitar spiller hovedrollen. Andre numre, hvor den er rigtig flot er\u00a0The Nazz Are Blue<\/i>, Rack My Mind<\/i> og\u00a0What Do You Want<\/em>.<\/p>\n

Meget af deres musik herp\u00e5 er ligesom deres foreg\u00e5ende album,\u00a0Having a Rave Up<\/em>, og ligesom p\u00e5 det, s\u00e5 er blues ogs\u00e5 en stor inspiration p\u00e5\u00a0Roger the Engineer<\/em>. Hvor\u00a0Having A Rave Up\u00a0<\/em>dog var meget opdelt i en bluessektion og en psykedelisk sektion, f\u00f8les elementerne mere blandede p\u00e5 Roger the Engineer<\/em>. Der er dog en hel del variation, s\u00e5 mens et numre\u00a0The Nazz Are Blue<\/em> og\u00a0Jeff’s Boogie<\/em> er rimelig rendyrket bluesrock, kan numre som\u00a0He’s Always There<\/em>\u00a0og\u00a0Ever Since the World Began<\/em> v\u00e6re psykedelisk rock uden det mindste strejf af blues. De fleste numre er dog som\u00a0Lost Women<\/em> og\u00a0What Do You Want<\/em> ret flotte blandinger af stilarterne. De tolv sange p\u00e5 pladen arbejder temmelig godt sammen om at skabe en helhed, der er v\u00e6rd at lytte til mange gange. Der er god dynamik p\u00e5 albummet, og de mest ens numre er aldrig i n\u00e6rheden af hinanden, s\u00e5 oplevelsen f\u00f8les meget varieret. Det er ogs\u00e5 ret kort, og hvis man kan n\u00e5 at f\u00e5 gjort meget rent musikalsk p\u00e5 kun lidt over 30 minutter, s\u00e5 er det godt g\u00e5et!<\/p>\n

Sangene er ofte rigtig sjove, og man kan rigtig tit synge med p\u00e5 dem, og kompositionerne er virkelig imponerende. Vi har at g\u00f8re med nogle meget st\u00e6rke melodier. Det er dog ikke rigtig noget, som jeg selv kan identificere mig med generelt. Det er stadig en kanon plade, som jeg rigtig let kan anbefale, og der er utrolig lidt i vejen med den, men jeg form\u00e5r stadig ikke at f\u00e5 et specielt personligt forhold til dens drama og beg\u00e6r. Sangene er ogs\u00e5 generelt ret simpelt skrevet – der er undtagelser, f.eks. det formidable afslutningsnummer\u00a0Ever Since the World Began\u00a0<\/em>– men man l\u00e6rer hurtigt albummet at kende. Sangene holder stadig i l\u00e6ngden, men de holder ikke i n\u00e6r s\u00e5 vidunderlig grad som de f\u00f8rste par gange, hvor det faktisk form\u00e5ede at imponere mig i s\u00e5 h\u00f8j grad, at jeg troede, jeg ville ende med at kalde det et perfekt album i denne anmeldelse. Det er m\u00e5ske ikke perfekt, men det er fed, testosteron-fyldt psykedelisk rock, der har masser af attitude og legelyst.\u00a0Roger the Engineer<\/em>, Yardbirds<\/i>, Over Under Sideways Down<\/i> eller hvad du nu vil kalde den kan i hvert fald anbefales. K\u00e6rt barn har mange navne, og dette er i sandhed k\u00e6rt barn.<\/p>\n