{"id":842,"date":"2012-10-07T02:00:59","date_gmt":"2012-10-07T01:00:59","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=842"},"modified":"2017-10-19T13:00:25","modified_gmt":"2017-10-19T12:00:25","slug":"350-neil-young-crazy-horse-rust-never-sleeps-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=842","title":{"rendered":"350 – Neil Young & Crazy Horse – Rust Never Sleeps (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Hvis du sp\u00f8rger nogen om, hvilken Neil Young-plade, der er den bedste, s\u00e5 ville svaret typisk v\u00e6re fra f\u00f8rste halvdel af 70’erne eller m\u00e5ske helt tilbage i slut-60’erne, for da var Young simpelthen bare bedst. Der er dog \u00e9t album, som er anset som et af hans absolutte hovedv\u00e6rker, selvom det udkom s\u00e5 sent som i 1979. Den blev optaget live, men han spiller ikke sine klassikere, han spiller nogle dengang helt nye numre, f\u00f8rst 5 akustiske numre, og bagefter 4 elektriske. Den starter med min yndlings-Neil Young-sang nogensinde, nemlig\u00a0My My, Hey Hey (Out of the Blue)<\/em>. Det er en meget smuk hyldest til Johnny Rotten fra Sex Pistols, og mens jeg gerne vil snakke mere om den, venter jeg lidt til senere med det, men lad mig sige s\u00e5 meget, at den i sin funktion som \u00e5bningsnummer sagtens kan give lytteren en klump i halsen. Den meget opgivende Thrasher<\/i> f\u00f8lger efter. Det er endnu en fuldkommen smuk melodi, og Youngs spinkle, skingre stemme passer helt perfekt til s\u00e5dan en sang. Man kan godt komme til at f\u00e6lde en t\u00e5re.<\/p>\n

En ret simpel sang kommer da i form a\u00a0Ride My Llama<\/em>. I starten f\u00f8les den ikke rigtig som noget, der passer blandt resten af albummets r\u00f8rende sange, men med tiden m\u00e6rker man rigtig mange underliggende f\u00f8lelser, og Youngs poetiske tekst er virkelig noget for sig.\u00a0Sangen\u00a0Pochahontas<\/em> er en meget eventyrlysten sang, og det er ikke fuldst\u00e6ndig klart, hvad den handler om. Lyrisk maler den mere et maleri, og i sin stemning f\u00f8les den b\u00e5de som om den kunne handle om k\u00e6rlighed, opdagelse eller for den sags skyld stoffer. Jeg har ingen anelse om, hvorfor han bliver ved med at n\u00e6vne Marlon Brando i sangen – ud over hans selvf\u00f8lgelige relation til indianere – men det f\u00e5r lytteren til at bide m\u00e6rke i nummeret. Han afslutter den akustiske del af pladen med sangen\u00a0Sail Away<\/em>, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at det ikke er mit yndlingsnummer eller noget, men det er stadig en dr\u00f8ngod melodi, og hele sangen er bare ganske godt gennemarbejdet h\u00e5ndv\u00e6rk. Den elektriske del af pladen bliver rigtig flot \u00e5bnet med\u00a0Powderfinger<\/em>, der er en af de bedste melodier p\u00e5 pladen. Den er f\u00e6ngende, den er gribende, og arrangementer med kor, guitarsolo og hele moletjavsen f\u00f8les virkelig gennemt\u00e6nkt. Intet andet nummer kunne have markeret pladens stilskift s\u00e5 godt!<\/p>\n

Man kan h\u00f8re inspiration fra punk-rock p\u00e5\u00a0Welfare Mothers<\/em>, der med et virkelig energisk kor bare sparker lytterens r\u00f8v fra start til slut. Man kan godt finde p\u00e5 at headbange eller r\u00e5be med p\u00e5 omkv\u00e6det. Han forts\u00e6tter i den h\u00e5rdere afdeling med den yderst dynamiske Sedan<\/i> Delivery<\/em>. Den hopper frem og tilbage mellem enorm energi og nogle langsommere, mere t\u00e6nksomme \u00f8jeblikke. Det er imponerende at se, hvor naturlig udviklingen fra de bl\u00f8de, akustiske sange i starten til denne virkelig h\u00e5rde sang virker. Young har struktureret albummet rigtig godt, og hans band, Crazy Horse, spiller ogs\u00e5 rigtig godt til. Albummet sluttes af med\u00a0Hey Hey, My My (Into the Blue)<\/em>, der er en elektrisk udgave af\u00a0My My, Hey Hey<\/em>, bare hvor teksten er blevet \u00e6ndret. Disse to sange arbejder utrolig godt sammen, og det vil tage lang tid at forklare hvor fantastisk de spejler sig i hinanden, s\u00e5 i stedet vil jeg bare p\u00e5 det kraftigste anbefale alle og enhver at lytte til\u00a0Rust Never Sleeps<\/em>\u00a0af Neil Young og hans band Crazy Horse. Det er et vidunderligt album, og det er uden tvivl et af de bedste, han har lavet, og det siger ellers ikke s\u00e5 lidt!<\/p>\n