{"id":836,"date":"2012-10-07T01:00:47","date_gmt":"2012-10-07T00:00:47","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=836"},"modified":"2017-10-19T12:55:21","modified_gmt":"2017-10-19T11:55:21","slug":"351-dire-straits-brothers-in-arms-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=836","title":{"rendered":"351 – Dire Straits – Brothers in Arms (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den britiske rockgruppe Dire Straits udgav deres debutalbum tilbage i 1978, og selvom min personlige favorit blandt deres plader er\u00a0Making Movies<\/em> fra 1980, var deres helt store gennembrud for alvor i 1985 med pladen\u00a0Brothers In Arms<\/em>, der ogs\u00e5 var det f\u00f8rste st\u00f8rre album, hvor cd-udgaven overhalede vinyludgaven i salgstal, sikkert delvist fordi man g\u00e5r glip af over 7 minutters musik klippet fra forskellige sange, hvis man kun lytter til vinylen. Albummet starter rigtig st\u00e6rkt med sangen So Far<\/i> Away<\/em>, der lyder meget inspireret af Creedence Clearwater Revival, bare knap s\u00e5 beskidt, og noget langsommere. Dette kunne lyde som negativ kritik, men disse faktorer g\u00f8r faktisk plads for at lyden bliver mere oprigtig. Det er en dejlig, komfortabel, bl\u00f8d start til albummet. Det bliver vildere bagefter med klassikeren\u00a0Money For Nothing<\/em>, der for alvor gjorde dem verdensstjerner. Det vidunderlige guitarrif, den entusiastiske backingvokal fra Sting, en flot guitarsolo, og s\u00e5 gennemarbejdet sangskrivning g\u00f8r, at sangen mere end blot holder i de over 8 minutter, den varer.<\/p>\n

Det forts\u00e6tter med endnu en sjov 80’er-klassiker. Dens st\u00f8rste varem\u00e6rke er et virkelig f\u00e6ngende synth-orgel, men derudover er der faktisk en hel del countryelementer i sangen. Den ender dog ikke med at virke lige s\u00e5 flad eller kedelig som s\u00e5 meget andet countrymusik, og det kan man takke synth-orgelet for. Nu f\u00e5r jeg det m\u00e5ske til at lyde som om, synth-orgelet er det eneste gode ved sangen, men det s\u00f8rger faktisk mest af alt for at fremh\u00e6ve, hvor godt resten er. En sexet saxofon \u00e5bner nummeret\u00a0Your Latest Trick<\/em>, der arbejder meget sammen med denne saxofon om at skabe en meget jazzet sang. Den er bl\u00f8d, og forsanger og leadguitarist Mark Knopfler synger ganske sentimentalt. Det er nok pladens mest r\u00f8rende sang. Pladens l\u00e6ngste sang er endnu en meget r\u00f8rende, sentimental sang. Den f\u00f8les i melodi meget som noget af\u00a0The Everly Brothers eller Simon and Garfunkel. Starten af den er opbygget meget almindeligt, men s\u00e5 opst\u00e5r en lang instrumental sektion, hvor der som s\u00e5dan ikke sker s\u00e5 meget, men der bliver opbygget meget stemning. Denne optager halvdelen af sangen, og jeg indr\u00f8mmer, at det ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re\u00a0s\u00e5\u00a0<\/em>l\u00e6nge, men det virker stadig ret godt.<\/p>\n

Ride Across the River\u00a0<\/i>har en meget eksotisk lyd, der g\u00f8r den mere interessant og dramatisk. Den f\u00f8lger tendensen fra foreg\u00e5ende nummer ved at have ret lange sektioner, hvor der som s\u00e5dan ikke sker noget. Det er en af albummets smukkeste sange, men man bliver hurtigt ret tr\u00e6t af al denne tomgang. Mark Knopfler f\u00e5r dog virkelig mulighed for at bl\u00e6re sig p\u00e5 guitaren her, og han er da ogs\u00e5 en legende p\u00e5 det instrument.\u00a0The Man’s Too Strong<\/em> er en af de mest guitarfokuserede sange p\u00e5 pladen. Igen er der mange store musikalske lufthuller, og mens de ganske vist er flottere her end nogen andre steder p\u00e5 pladen, f\u00f8les det stadig bare som noget, der sker for ofte. P\u00e5 egen h\u00e5nd lyder det sikkert fint, men n\u00e5r adskillige numre i tr\u00e6k g\u00f8r dette, bliver det tr\u00e6ttende. Knopfler bruger ogs\u00e5 virkelig guitaren p\u00e5\u00a0One World<\/em>, der er en af pladens mere energiske sange, og dens meget arrige tone g\u00f8r den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. Albummet afslutter med endnu et langt nummer, denne gang n\u00e6sten 7 minutter langt. Det er titelnummeret, og det er virkelig godt. Knopflers guitar er helt eminent, og med sit langsomme tempo virker den b\u00e5de meget reflekterende og konkluderende.\u00a0Brothers in Arms<\/em> er en af de helt store 80’er-plader, og der er ogs\u00e5 nogle fantastiske sange p\u00e5 den. Der er bare for meget ingenting, til at det er fuldkommen perfekt.<\/p>\n