{"id":832,"date":"2012-10-06T03:00:04","date_gmt":"2012-10-06T02:00:04","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=832"},"modified":"2017-10-19T12:55:08","modified_gmt":"2017-10-19T11:55:08","slug":"352-billy-joel-52nd-street-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=832","title":{"rendered":"352 – Billy Joel – 52nd Street (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1982 fik Billy Joels album\u00a052nd Street<\/em>\u00a0\u00e6ren af at blive det f\u00f8rste album, der blev udgivet som cd. Albummet blev udgivet tilbage i 1978, og det er kendt som et af Joels bedste album, navnlig da man kan finde 3 af hans allerst\u00f8rste hits p\u00e5 den:\u00a0Big Shot<\/em>,\u00a0Honesty<\/em> og\u00a0My Life<\/em>. Disse tre er minsandten ogs\u00e5 de tre f\u00f8rste sange p\u00e5 albummet, og\u00a0Big Shot<\/em> \u00e5bner ganske energisk som et af Joels h\u00e5rdeste, mest rockede numre. Melodien er enormt sjov, og Joel giver den virkelig gas som sanger.\u00a0Honesty\u00a0<\/em>er en langt bl\u00f8dere sang, men den er muligvis pladens bedste nummer, og bl\u00f8dheden giver god kontrast til Big Shot<\/em>. Joel l\u00e6gger enormt mange f\u00f8lelser i nummeret, og teksten er en god kandidat til at v\u00e6re den bedste, Joel nogensinde har skrevet – og det siger en del, n\u00e5r han trods alt ogs\u00e5 har skrevet\u00a0Piano Man<\/em>, Just the Way You Are\u00a0<\/i>og\u00a0Only the Good Die Young<\/em>. Han tager atter pladen i en ny retning med My Life<\/i>. Det er en rigtig simpel popsang, men melodien er fantastisk, og teksten er ligeledes noget at skrive hjem om. Den er rigtig sjov, og for fanden, hvor er den bare umulig at blive tr\u00e6t af.<\/p>\n

Zanzibar<\/em> er en noget mere h\u00e5rdtsl\u00e5ende, dramatisk sang. Der bliver arbejdet rigtig godt med dynamik. Den er sjov og f\u00e6ngende, og jazz-trompetist Freddie Hubbard f\u00e5r ogs\u00e5 nogle flotte soloer. Albummet holder meget flot kvaliteten oppe med den rigtig sjove\u00a0Stiletto<\/em>. Dens klaver er en rigtig energisk drivkraft, og mens omkv\u00e6det ikke er n\u00e6r s\u00e5 f\u00e6ngende som resten af albummet, s\u00e5 er versene noget af det dejligste p\u00e5 hele pladen. Joels charme p\u00e5 dette nummer er fantastisk, og hvis hele albummet var lige s\u00e5 godt som de fem f\u00f8rste sange, s\u00e5 havde vi at g\u00f8re med et absolut mesterv\u00e6rk.\u00a0Rosalinda’s Eyes<\/em> er ogs\u00e5 en ganske sjov sang, men den mangler noget af den m\u00e6ttethed, som albummet hidtil har budt p\u00e5. Melodien er ganske fin, men den pr\u00e6senterer ikke rigtig noget, der griber fat i lytteren, selvom den klare indflydelse fra latinamerikansk musikkultur, nummeret byder p\u00e5, er v\u00e6rd at bide m\u00e6rke i, og lyrisk matcher Joel denne stemning ganske flot ved brug af vendinger som “Se\u00f1orita”<\/em>,\u00a0“Latin Dancing”<\/em> og\u00a0“Spanish part of town”<\/em>.<\/p>\n

Et stort hornorkester \u00e5bner kraftigt\u00a0Half A Mile Away<\/em>, der ganske vist ikke er den mest dynamiske eller interessante sang p\u00e5 pladen, men den er nok engang et eksempel p\u00e5 et rigtig sjovt nummer. Det bliver en smule ensformigt mod slutningen, men jeg kan slet ikke sige andet end, at det oftest er rigtig sjovt alligevel. Det er en rigtig mindev\u00e6rdig sang, selvom det m\u00e5ske ikke er den mest fuldendte.\u00a0Until the Night\u00a0<\/em>fik underligt nok \u00e6ren af at v\u00e6re albummets tredje single. Nej, det var ikke\u00a0Zanzibar\u00a0<\/em>eller\u00a0Stiletto<\/em>, men det burde det nok have v\u00e6ret, for\u00a0Until the Night<\/em> er nok pladens kedeligste nummer. Det er latterligt bombastisk, men det har ikke nogen ironisk distance til dette faktum. Den kvindelige korsanger g\u00f8r ogs\u00e5 at melankolien virker s\u00e5 meget desto dummere. Og s\u00e5 er det med over 6\u00bd minut pladens ubestridt l\u00e6ngste nummer.\u00a052nd Street\u00a0<\/em>afsluttes ganske antiklimaktisk med et sjovt og kort titelnummer, der ikke runder pladen specielt godt af. Som helhed er\u00a052nd Street\u00a0<\/em>en fed popplade. De f\u00f8rste par numre er mesterv\u00e6rker, og s\u00e5 sakker det lidt ned som albummet skrider fremad, men hvis du kan lide poprock fra 70’ernes skatkiste, s\u00e5 er det nok et album for dig!<\/p>\n