{"id":830,"date":"2012-10-06T02:00:50","date_gmt":"2012-10-06T01:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=830"},"modified":"2017-10-19T12:54:57","modified_gmt":"2017-10-19T11:54:57","slug":"353-the-yardbirds-having-a-rave-up-1965","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=830","title":{"rendered":"353 – The Yardbirds – Having a Rave Up (1965)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 60’ernes britiske rocklandskab var blues en helt enorm indflydelse, og et af de bedste blues-rock-bands i branchen var The Yardbirds, der gennem tiden har haft hele tre af de st\u00f8rste guitarlegender nogensinde med i bandet. Her snakker jeg om Eric Clapton, Jeff Beck og Jimmy Page. P\u00e5 kun et eneste af deres studiealbums kan man finde to af disse guitarister, nemlig p\u00e5\u00a0Having a Rave Up<\/em> fra 1965, hvor b\u00e5de Jeff Beck og Eric Clapton spiller vidunderligt guitar. Pladen er opdelt af nogle ret psykedeliske studieoptagelser med Jeff Beck og nogle rockede bluescovers spillet live med Eric Clapton. P\u00e5 vinyludgaven optager de hver en side af pladen. Underligt nok kommer sektionen med Beck f\u00f8rst, selvom de blev optaget efter Clapton havde forladt dem, men at slutte af med nogle dyriske covers af bluesklassikere er faktisk ret passende, og det f\u00f8les mere konkluderende end nogen af numrene med Beck g\u00f8r. Man f\u00e5r dermed 6 numre med Jeff Beck og 4 numre med Eric Clapton, hvilket betyder i alt 10 numre i selskab med guitarguder!<\/p>\n

Numrene med Beck er generelt mere syrede end bluescoverne, her is\u00e6r den sidste halvdel af dem han spiller med p\u00e5, alts\u00e5\u00a0Still I’m Sad<\/em>,\u00a0Heart Full of Soul\u00a0<\/em>og\u00a0The Train Kept A-Rolling<\/em>. Dog kan man sagtens h\u00f8re, at bandet har nogle klare bluesr\u00f8dder, is\u00e6r hvis vi sammenligner det senere psykedeliske rockbands.\u00a0Having a Rave Up<\/em> er en af de allerf\u00f8rste psykedeliske rockplader. F\u00f8r den kender jeg kun Mr. Tambourine Man<\/em> af the Byrds. Disse to plader er i \u00f8vrigt rigtig sjove at sammenligne, for hvad\u00a0Having a Rave Up<\/em> tager fra blues, tager\u00a0Mr. Tambourine Man<\/em> fra folk, og p\u00e5 den finder man ligeledes mange folk-covers.\u00a0Disse var begge f\u00f8r Rubber Soul<\/em> af the Beatles, den selvbetitlede fra The Doors, Are You Experienced<\/em>, af The Jimi Hendrix Experience,\u00a0Surrealistic Pillow\u00a0<\/em>af Jefferson Airplane eller nogen anden psykedelisk klassiker, jeg kan komme i tanker om. Denne plade var klar en enorm indflydelse p\u00e5 inkorporationen af blues i psykedelisk rock, noget genren har haft lige siden.<\/p>\n

De f\u00f8rste tre numre p\u00e5 pladen befinder sig et sted mellem den rene blues-rock-stil fra Claptons fire numre og den kraftigt psykedeliske retning, den bliver taget i p\u00e5 de sidste tre numre, Jeff Beck spiller med p\u00e5. De har meget sk\u00e6vhed og knap s\u00e5 meget testosteron i sig, men is\u00e6r p\u00e5 coveret af Bo Diddleys\u00a0I’m A Man\u00a0<\/em>kan man klart h\u00f8re, at de startede som en blues-rock-gruppe. Netop\u00a0I’m A Man<\/em> er dog en af pladens svagere punkter. Man kan nemlig b\u00e5de finde den i en studieudgave med Jeff Beck og en liveudgave med Eric Clapton. Det er selvf\u00f8lgelig sjovt at sammenligne de forskellige fortolkninger, men det skaber virkelig tomgang i albummets flow. Jeg har ikke n\u00f8dvendigvis noget imod gentagelser af numre, det kan virkelig g\u00f8re noget for oplevelsen, hvis man g\u00f8r det rigtigt. I dette tilf\u00e6lde sker det dog, at man bliver dobbelt s\u00e5 hurtigt tr\u00e6t af nummeret, som man g\u00f8r med resten af pladen, og det er synd, for det er ellers en fantastisk fortolkning. Derudover er lyden ikke s\u00e5 konsekvent, selvom det naturligvis er dejligt at h\u00f8re to s\u00e5 forskellige sider af bandet. Hvis du kan lide blues-rock eller psykedelisk rock, s\u00e5 burde du nok give et kig til\u00a0Having a Rave Up<\/em>, for den er ret s\u00e5 revolutionerende – men for alt i verden, undg\u00e5 udgaven ved navn\u00a0The Definitive Edition<\/em>, for den er i helt forkert r\u00e6kkef\u00f8lge, og alle numrene med Clapton mangler. Definitive min bare!
\n<\/em><\/p>\n