{"id":822,"date":"2012-10-04T02:00:36","date_gmt":"2012-10-04T01:00:36","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=822"},"modified":"2017-10-19T12:54:12","modified_gmt":"2017-10-19T11:54:12","slug":"355-the-rolling-stones-between-the-buttons-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=822","title":{"rendered":"355 – The Rolling Stones – Between the Buttons (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Rolling Stones er alment opfattet som et fuldkommen legendarisk band, og denne status er yderst velfortjent. Deres albumguldalder er generelt opfattet som v\u00e6rende fra Beggars Banquet<\/em> i 1968 til og med Exile on Main St.\u00a0<\/em>fra 1972. De har dog b\u00e5de lavet mange gode albums b\u00e5de f\u00f8r og efter denne periode, og et af de bedste albums fra f\u00f8r disse mesterv\u00e6rker er\u00a0Between the Buttons<\/em> fra 1967. Dette album best\u00e5r af nogle generelt ret korte, meget poppede sange. De har meget barokke musikalske elementer, der g\u00f8r, at det samtidig f\u00f8les friskt og interessant, for selvom\u00a0The Last Time\u00a0<\/em>og\u00a0I Wanna Be Your Man<\/em> er fede sange, var de ikke noget, man tr\u00e6ngte til i 1967. Sangenes l\u00e6ngde s\u00f8rger for at skabe meget variation p\u00e5 albummet. Sangene har et ganske eklektisk udvalg af instrumenter, hvor de fleste bliver spillet af Brian Jones. Jones agerede normalt som guitarist, men Keith Richards spillede ogs\u00e5 guitar, og da de fleste sange p\u00e5 dette album kun har en enkelt guitar p\u00e5 sig, blev Brian Jones sat til b\u00e5de at spille harmonika, blokfl\u00f8jte, \u00e6terofon, saxofon, cembalo, orgel, banjo, blokfl\u00f8jte og sitar.<\/p>\n

Sangene er generelt ikke specielt lange – kun to af de tolv numre er over fire minutter lange – men de er meget varierede. Den glade og energiske\u00a0Connection<\/em>, den sentimentale\u00a0Backstreet Girl<\/em>, den psykedeliske\u00a0Something Happened to me Yesterday<\/em>, den euforiske She Smiled Sweetly\u00a0<\/i>og den vrede\u00a0Please Go Home<\/em> er alle gode eksempler p\u00e5, hvor dygtige sangskrivere Mick Jagger og Keith Richards er, uanset hvilket hum\u00f8r, de nu engang skulle v\u00e6re i. Variationen s\u00f8rger for, at pladen altid f\u00f8les frisk. Jeg ved virkelig ikke, hvor mange gange jeg har lyttet til den, men jeg kan sagtens t\u00e5le mange flere. Melodierne er alle exceptionelt sjove og f\u00e6ngende, og der er virkelig ikke en eneste d\u00e5rlig en iblandt dem. En hel del af charmen kommer ogs\u00e5 fra forsanger Mick Jagger, der nok kunne v\u00e6re en god kandidat til en pris for den mest karismatiske forsanger i rockhistorien. Hans enorme gl\u00e6de for musikken er virkelig tydelig, og det g\u00f8r, at man ogs\u00e5 selv bliver helt vildt glad.<\/p>\n

Dette album var det sidste Rolling Stones-album produceret af Andrew Loog Oldham, der bl.a. startede gruppens “bad boy”-image og bad Jagger og Richards om, at de skulle skrive deres egne sange. Hans produktion er meget ren og klar. Man kan tydeligt h\u00f8re alle instrumenterne, og det er dejligt, is\u00e6r n\u00e5r Brian Jones spiller p\u00e5 s\u00e5 mange forskellige. Det er ikke n\u00f8dvendigvis en stil, der ville passe til alle deres albums, de f\u00f8rste par stykker producerede Oldham ogs\u00e5 i en mere r\u00e5 stil, der passede godt til den vilde rock and roll, de lavede dengang, men hans st\u00f8rste v\u00e6rk som producer for denne gruppe er nok dette album. The Rolling Stones har lavet s\u00e5 mange forskellige albums, og de er meget varierede i b\u00e5de stil og kvalitet, men dette lidt bl\u00f8dere bud p\u00e5 et album er faktisk nok ogs\u00e5 et af de bedste. Hvis du kan lide 60’ernes mere barokke pop-rock, s\u00e5 er\u00a0Between the Buttons\u00a0<\/em>rigtig let at anbefale, og hvis du vil l\u00e6re bandets albums fra f\u00f8r guldalderen bedre at kende, s\u00e5 er det bedste m\u00e5ske\u00a0dette.<\/p>\n