{"id":818,"date":"2012-10-02T01:00:50","date_gmt":"2012-10-02T00:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=818"},"modified":"2017-10-19T12:53:46","modified_gmt":"2017-10-19T11:53:46","slug":"358-buzzcocks-singles-going-steady-1979","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=818","title":{"rendered":"358 – Buzzcocks – Singles Going Steady (1979)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Punk har altid v\u00e6ret en genre, der har afveget meget fra poplandskabet. Is\u00e6r i 70’erne var det sv\u00e6rt at forestille sig en blanding mellem de to genrer. Ikke desto mindre skete det rent faktisk med gruppen\u00a0Buzzcocks, der lavede nogle sjove, generelt radiovenlige pop-punk-sange i 70’erne. Mange af deres bedste numre blev kun udgivet som singler, og i 1979 blev alle deres hidtidige singler og B-sider samlet p\u00e5 albummet\u00a0Singles Going Steady<\/em>. F\u00f8rste halvdel af pladen best\u00e5r af A-siderne, anden halvdel best\u00e5r af B-siderne, hver is\u00e6r opstillet kronologisk. Den kronologiske opstilling bidrager ikke rigtig noget til albummet, da man ikke bem\u00e6rker en vanvittig udvikling gennem de s\u00f8lle 2 \u00e5r, opsamlingen d\u00e6kker over. Denne korte tidslomme g\u00f8r til geng\u00e6ld albummet rigtig konsekvent. Man kan slet ikke h\u00f8re, at alle disse numre ikke var lavet til samme album, og af derfor er denne opsamling faktisk generelt opfattet som gruppens hovedv\u00e6rk. En anden faktor for dette er nok, at singlerne er konsekvent f\u00e6ngende, sjove og f\u00f8lelsesrige.<\/p>\n

Et gennemg\u00e5ende problem ved opsamlinger, der opstiller A- og B-sider fuldst\u00e6ndig separeret, er at B-siderne bare hober sig op som en stor bunke andenklassesmateriale. Det er dog slet ikke tilf\u00e6ldet her. Jovist, A-siderne er stadig generelt bedst, men B-siderne er ogs\u00e5 rigtig gode.\u00a0Whatever Happened To?<\/em>,\u00a0Oh Shit!<\/em>,\u00a0Noise Annoys\u00a0<\/em>og\u00a0Why Can’t I Touch It?<\/em> er alle rigtig st\u00e6rke sange. De er generelt ikke n\u00e6r s\u00e5 poppede som A-siderne, men de har masser af attitude og energi. Men som sagt er A-siderne endnu bedre, og det kr\u00e6ver ellers en del. Jeg elsker virkelig numre som\u00a0Orgasm Addict<\/em>, Love You More<\/em>,\u00a0Ever Fallen In Love?<\/em>\u00a0og\u00a0Everybody’s Happy Nowadays<\/em>, da melodierne er tidl\u00f8se, og spillegl\u00e6den er enorm. Sangene er alle rigtig simple, men til geng\u00e6ld er de fleste er rigtig korte. Kun 3 af de 16 sange p\u00e5 pladen er over 3\u00bd minut, og disse tre er alle b-sider. De korte l\u00e6ngder g\u00f8r, at albummet konstant f\u00f8les friskt, men alle sange er dog lange nok til at efterlade et indtryk.<\/p>\n

Hvis man har sv\u00e6rt ved at komme ind i punkverdenen, s\u00e5 er\u00a0Singles Going Steady<\/em> uden tvivl sammen med debuten af Ramones og Dookie<\/em> af Green Day\u00a0en af de letteste plader at anbefale at starte med. Alle sangene er virkelig st\u00e6rke, men de minder dog ogs\u00e5 alle om forholdsvis traditionelle popsange. Der er dog selvf\u00f8lgelig variation i opbygningen, men intet her er progressiv rock, og intet her er skr\u00e5len om anarki. En hel del af sangene handler faktisk om k\u00e6rlighed, et emne punkmusik hidtil havde undg\u00e5et ret flot. Man kan med sange som\u00a0Everybody’s Happy Nowadays<\/em>, Whatever Happened To<\/i>\u00a0og\u00a0Why Can’t I Touch It?<\/em> h\u00f8re en hel del af det, der ville blive til moderne indie-rock. Bands som The Strokes, Franz Ferdinand, The Libertines, Arctic Monkeys og Yeah Yeah Yeahs har nok uden tvivl lyttet til denne plade rigtig meget.Singles Going Steady<\/em> er en af de helt store punkplader. Hvis du elsker genren, s\u00e5 er det virkelig et must-listen, og hvis du ikke kender s\u00e5 meget til den, er det et godt sted at starte.<\/p>\n