{"id":815,"date":"2012-10-04T01:00:52","date_gmt":"2012-10-04T00:00:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=815"},"modified":"2017-10-19T12:54:02","modified_gmt":"2017-10-19T11:54:02","slug":"356-miles-davis-sketches-of-spain-1960","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=815","title":{"rendered":"356 – Miles Davis – Sketches of Spain (1960)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1959 udgav jazztrompetisten Miles Davis sit mesterv\u00e6rk,\u00a0Kind of Blue<\/em>, og det er uden tvivl historiens mest ber\u00f8mte jazz-album. \u00c5ret efter udgav dette produktive jazzgeni s\u00e5 endnu et album, og det fik navnet\u00a0Sketches From Spain<\/em>, da det har rigtig mange klare indflydelser fra spansk musikkultur. Derudover er en v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 albummet faktisk klassisk musik. Pladen befinder sig i en jazzgenre, der hedder third stream, hvor man blander elementer fra klassisk musik ind i jazzen. Det f\u00f8les meget som om, man st\u00e5r i midten af et stort symfoniorkester, men man kan tydeligt h\u00f8re rigtig meget jazz i musikken, og der er faktisk ogs\u00e5 en hel del improvisation. Albummet best\u00e5r kun af fem numre, men to af disse er virkelig lange. Det f\u00f8rste nummer kan nok kaldes hovedv\u00e6rket. Det hedder\u00a0Concierto de Aranjuez (Adagio)<\/em>, og det er fabelagtigt. Der er vildt meget dynamik, nummeret hopper frem og tilbage, og man kan slet ikke m\u00e6rke, at det er over 16 minutter langt. Det er st\u00e6rkt, man n\u00e5r at opleve meget under nummeret, og det \u00e5bner helt perfekt dette vidunderlige album.<\/p>\n

Det andet nummer hedder Will O’ the Wisp<\/em>, og det er af en mere overkommelig l\u00e6ngde. Der sker dog ogs\u00e5 virkelig meget her. Der er mere gentagelse end p\u00e5 f\u00f8rste nummer, men dette skaber en ret hypnotiserende effekt, og mod slutningen af nummeret falder al musikken p\u00e5 smukkeste vis fra hinanden. Denne bliver efterfulgt af\u00a0The Pan Piper<\/em>, nok det mindst kendte nummer fra pladen. Det bl\u00e6ser ikke lytteren omkuld p\u00e5 samme m\u00e5de som de fire andre numre p\u00e5 pladen, men man kan stadig ikke n\u00e6gte, at der kan findes nogle s\u00e6rdeles imponerende musikalske pr\u00e6stationer p\u00e5 dette nummer. Som p\u00e5\u00a0Will O’ the Wisp\u00a0<\/em>bliver der leget en hel del med gentagelser, og Davis giver den som altid hele armen p\u00e5 saxofon. Alle disse tre f\u00f8rste numre var covers, og ingen af dem var oprindeligt jazznumre.\u00a0Concierto de Aranjuez<\/em> er skrevet til klassisk guitar,\u00a0Will O’ the Wisp\u00a0<\/em>var oprindeligt et stykke kammermusik, og\u00a0The Pan Piper\u00a0<\/em>var en spansk folkemelodi. De passer dog s\u00e5 perfekt til third stream-lyden, at man slet ikke kan fatte, at det ikke var skrevet s\u00e5dan. Dette kan vi is\u00e6r takke arrang\u00f8r Gil Evans for. Hans arbejde med numrene er helt sublimt.<\/p>\n

Efter de tre covers kommer da to originale sange, begge komponeret af Evans. Den f\u00f8rste hedder\u00a0Saeta<\/em>, og den er nok pladens mest dramatiske nummer. Man kan is\u00e6r i percussion-afdelingen m\u00e6rke rigtig meget morderisk vold, og trompeten lyder af d\u00f8d og \u00f8del\u00e6ggelse. Dynamikken er noget helt s\u00e6rligt p\u00e5 det nummer, og jeg kan bare lytte til sangen igen og igen uden at blive tr\u00e6t af det. Albummet slutter som det startede: med et rigtig, rigtig langt omend rigtig, rigtig godt nummer. Denne gang er titlen\u00a0Solea<\/em>, og den er ikke n\u00e6r s\u00e5 fremfusende som resten af pladen. Den har lidt af en \u00f8rkenstemning, og percussion-afdelingen er ligesom p\u00e5\u00a0Saeta<\/em> rigtig dramatisk, men den er lidt mere i baggrunden her. Det ender til sidst med at runde\u00a0Sketches of Spain\u00a0<\/em>virkelig godt af. Hvis du kan lide jazz eller klassisk musik,\u00a0er\u00a0Sketches of Spain<\/em> et mesterv\u00e6rk, som du absolut skal<\/em> lytte til. Miles Davis og Gil Evans var store nyt\u00e6nkere indenfor jazzmusik, og\u00a0Sketches of Spain<\/em> er et af deres st\u00f8rste v\u00e6rker.<\/p>\n