{"id":811,"date":"2012-10-01T01:00:18","date_gmt":"2012-10-01T00:00:18","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=811"},"modified":"2017-10-19T12:53:24","modified_gmt":"2017-10-19T11:53:24","slug":"360-the-smashing-pumpkins-siamese-dream-1993","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=811","title":{"rendered":"360 &#8211; The Smashing Pumpkins &#8211; Siamese Dream (1993)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/360.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2595 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/360-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/360-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/360-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/360.jpg 500w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Da The Smashing Pumpkins i 1991 udgav albummet\u00a0<em>Gish<\/em>, var de et lovende band. Da de udgav deres n\u00e6ste album<em> Siamese Dream<\/em>, var de superstjerner. Denne nye status var skam ogs\u00e5 fuldt ud fortjent, for\u00a0<em>Siamese Dream<\/em> er et fantastisk album. Forsanger og Leadguitarist Billy Corgan arbejdede rigtig h\u00e5rdt p\u00e5 at f\u00e5 hver eneste lyd til at v\u00e6re helt perfekt. P\u00e5 visse af albummets sange kan man h\u00f8re op til 40 lag af guitarer spille over hinanden for at skabe en helt unik lyd. Guitaren er da uden tvivl det v\u00e6sentligste instrument p\u00e5 albummet. Det er guitaren, man virkelig kan bide fat i, og man kan opdage masser af finurligheder i de ofte mange lag af guitar. Den er ogs\u00e5 nok det mest h\u00f8jlydte instrument p\u00e5 pladen. Nogle gange er der kun rytmeguitar, og s\u00e5 kommer der pludselig en virkelig fed leadguitar ud af det bl\u00e5. Det g\u00f8r albummet mere dynamisk, hvilket igen g\u00f8r, at man har sv\u00e6rere ved at miste gejsten som lytter. Billy Corgans stemme er til geng\u00e6ld ikke n\u00f8dvendigvis noget for alle. Den er meget skinger, spinkel og nasal, og selv er jeg heller ej altid lige glad for den. Men f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt giver han altid hele armen.<\/p>\n<p>Corgans melodier er altid rigtig gode. De fleste er ikke de mest f\u00e6ngende i verden, men de skaber til geng\u00e6ld meget stemning. Sange som\u00a0<em>Disarm<\/em>, <i>Spaceboy\u00a0<\/i>og\u00a0<em>Luna<\/em> er virkelig f\u00f8lelsesrige, og man sympatiserer meget med Corgan, mens han synger dem. Disse er tilf\u00e6ldigvis generelt ikke de h\u00e5rdeste sange p\u00e5 pladen, men disse har nogle meget andre kvaliteter. F.eks. er <em>Rocket<\/em>,\u00a0<em>Soma<\/em>,\u00a0<em>Geek U.S.A.\u00a0<\/em>og\u00a0<em>Silverfuck<\/em> rigtig eksperimenterende, syrede numre, som jeg med lethed ville kunne kalde for progressiv rock, nok i h\u00f8jere grad, end jeg i grunden ville kalde det alternativ rock, som det s\u00e5 ofte bliver kaldt. Pladen er af en lidt l\u00e6ngere art. Den er ikke ekstremt lang, men en helt time er nu stadig en del. Dog er der rigeligt med variation og dynamik p\u00e5 pladen, og det er det, der holder lytteren engageret.\u00a0<em>Siamese Dream\u00a0<\/em>er et album, der virkelig holder i l\u00e6ngden. Jeg var faktisk stadig st\u00f8rre fan af\u00a0deres tredje album,\u00a0<em>Mellon Collie and the Infinite Sadness<\/em> efter de f\u00f8rste 4-5 gennemlytninger af\u00a0<em>Siamese Dream<\/em>. Men efterh\u00e5nden gik det virkelig op for mig, at der altid var noget at grave ned i her, og at melodierne generelt er bedre.<\/p>\n<p>Sangenes kvalitet er som sagt rigtig h\u00f8j for det meste, men der er dog nogle svingninger. Du kan ikke finde nogle d\u00e5rlige numre p\u00e5 pladen, men hvor sange som\u00a0<em>Cherub Rock<\/em>,\u00a0<em>Disarm<\/em>, <i>Soma<\/i> og\u00a0<em>Silverfuck<\/em> er s\u00e5 gode, at de stort set kan skubbe lytteren omkuld, virker <i>Hummer<\/i> og\u00a0<em>Sweet Sweet<\/em> svage i sammenligning. Der er ikke rigtig noget skidt ved disse numre, men de springer ikke ligefrem ud mod dig, og du kommer n\u00e6ppe til at huske dem. Dog har begge numre en velfortjent plads p\u00e5 albummet. De hj\u00e6lper med at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen.\u00a0<em>Sweet Sweet<\/em>\u00a0ligger lige mellem\u00a0<em>Silverfuck\u00a0<\/em>og\u00a0<em>Luna<\/em>, og disse to sange har desperat brug for noget mellem sig, og <i>Sweet Sweet\u00a0<\/i>fungerer ganske godt fra det synspunkt. Hvis du vil have en rigtig komplet, velkonstrueret musikoplevelse, s\u00e5 er\u00a0<em>Siamese Dream\u00a0<\/em>nok noget for dig. Der er rigtig meget at komme efter, og pladen kan sagtens t\u00e5le at blive h\u00f8rt adskillige gange. Om du er til Nirvana, Rush, Jane&#8217;s Addiction eller Beck, s\u00e5 er Smashing Pumpkins nok noget for dig, og deres bedste album er uden tvivl\u00a0<em>Siamese Dream<\/em>.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/d1acEVmnVhI\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Da The Smashing Pumpkins i 1991 udgav albummet\u00a0Gish, var de et lovende band. Da de udgav deres n\u00e6ste album Siamese Dream, var de superstjerner. Denne nye status var skam ogs\u00e5 fuldt ud fortjent, for\u00a0Siamese Dream er et fantastisk album. Forsanger &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=811\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1347,1378],"tags":[144,155,1548,1601],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=811"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2597,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/811\/revisions\/2597"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=811"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=811"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=811"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}