{"id":802,"date":"2012-09-30T02:00:14","date_gmt":"2012-09-30T01:00:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=802"},"modified":"2017-10-19T12:51:13","modified_gmt":"2017-10-19T11:51:13","slug":"362-the-doors-l-a-woman-1971","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=802","title":{"rendered":"362 &#8211; The Doors &#8211; L.A. Woman (1971)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/362.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2585 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/362-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/362-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/362-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/09\/362.jpg 600w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Den 3. Juli 1971 d\u00f8de en rocklegende. Jeg snakker naturligvis om Doors-frontmanden Jim Morrison. Det sidste album, han n\u00e5ede at optage med sit band, hed <i>L.A. Woman<\/i>, og det blev udgivet s\u00f8lle tre m\u00e5neder f\u00f8r hans d\u00f8d. Lige fra pladens f\u00f8rste nummer, <em>The Changeling<\/em>,\u00a0bem\u00e6rker man en fokus p\u00e5 blues. Blues-stilen er blandet med bandets velkendte orgellyd, og dette g\u00f8r sangen meget interessant. Morrison er vild og seksuel, og han fyrer den virkelig af. Teksten er dog ikke rigtig p\u00e5 Morrisons s\u00e6dvanlige niveau. Forst\u00e5 mig ret, det er slet ikke en d\u00e5rlig tekst, men den er p\u00e5 ingen m\u00e5de n\u00e6r s\u00e5 syret eller poetisk som noget p\u00e5 de f\u00f8rste par plader. Det er et skift i tone, og det m\u00e5 man v\u00e6nne sig til. Det er ogs\u00e5 til stede p\u00e5 den vidunderlige\u00a0<em>Love Her Madly<\/em>, hvor Morrison er mere forf\u00f8rende end ellers nogensinde. Melodien er varieret og f\u00e6ngende, og den lyder ikke n\u00e6r s\u00e5 meget af blues som resten af albummet, selvom elementerne er der.\u00a0<em>Been Down So Long\u00a0<\/em>har til geng\u00e6ld en bluesmelodi af den helt gammeldags. Robby Kriegers guitar er helt sindssyg, og Morrison lyder mod sangens klimaks fuldst\u00e6ndig manisk.<em><br \/>\n<\/em><\/p>\n<p><em>Cars Hiss By My Window<\/em>\u00a0har igen et ret gammeldags bluesmelodi, der f\u00f8lger samme m\u00f8nster som de fleste gamle Robert Johnson-sange &#8211; eller for den sags skyld <em>Been Down So Long<\/em>. Den er dog meget mere stille end denne, og det udg\u00f8r en god kontrast. Morrisons tekst er desuden virkelig malerisk her. Man kan let se de morderiske billeder, han fort\u00e6ller om, for sig. En god kandidat til mit yndlingsnummer p\u00e5 pladen er titelnummeret. Det er lidt af en vr\u00f8vlehistorie, der hopper rundt mellem emnerne, men den er sjov og energisk, og der sker s\u00e5 meget, at man end ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til, at den med sine n\u00e6sten 8 minutter er pladens l\u00e6ngste sang. Det bliver rigtig dystert og destruktivt p\u00e5\u00a0<em>L&#8217;America<\/em>. Der er rigtig meget stemning p\u00e5 dette nummer, og hvor albummet ellers blot var rigtig godt f\u00f8r, begynder det nu at v\u00e6re mesterlig. Der er n\u00e6sten ingen elementer af blues p\u00e5\u00a0<em>Hyacinth House<\/em>\u00a0&#8211; med undtagelse af m\u00e5ske den lyriske struktur. Det er ogs\u00e5 meget dystert, men hvor Morrison selv var det uhyggelige ved\u00a0<em>L&#8217;America<\/em>, virker han her selv skr\u00e6mt af sangens stemning.<\/p>\n<p><em>Crawling King Snake<\/em> er et cover af en blues-standard af Big Joe Williams. Sangen i sig selv er naturligvis af h\u00f8j kvalitet, den har trods alt v\u00e6ret elsket af bluesfans i \u00e5rtier. Bandet behandler det ogs\u00e5 virkelig godt. Noget af det bedste ved deres udgave af nummeret er Robby Kriegers guitar, som er fuldst\u00e6ndig uh\u00e6mmet. Selvf\u00f8lgelig g\u00f8r Morrison det ogs\u00e5 sexet som altid. <i>The WASP (Texas Radio and the Big Beat)<\/i>\u00a0bruger riffet fra bluesklassikeren\u00a0<em>I&#8217;m A Man\u00a0<\/em>af Bo Diddley. Den k\u00f8rer i store portioner i manisk Spoken Word, hvilket Morrison g\u00f8r v\u00e6ldig interessant. Ray Manzarek har et af pladens fineste orgel-\u00f8jeblikke mod slutningen, og i det hele taget er det en sk\u00f8n sang. Pladen afsluttes helt perfekt med klassikeren <i>Riders on the Storm<\/i>. Denne er over 7 minutter lang, har flotte torden- og regneffekter, der giver nummeret ekstra liv. Det er en af gruppens mest ber\u00f8mte sange, og det med god grund. Den er rigtig smuk og poetisk, og Ray Manzareks klaver derp\u00e5 er bare smukt. Hele sangen er smuk. Ja, faktisk er hele albummet\u00a0<em>L.A. Woman<\/em> smukt. Hvis du kan lide at lytte til god musik, og det kan de fleste vel, s\u00e5 lyt til det. Det har ikke et eneste v\u00e6sentligt problem.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/JskztPPSJwY\" width=\"560\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den 3. Juli 1971 d\u00f8de en rocklegende. Jeg snakker naturligvis om Doors-frontmanden Jim Morrison. Det sidste album, han n\u00e5ede at optage med sit band, hed L.A. Woman, og det blev udgivet s\u00f8lle tre m\u00e5neder f\u00f8r hans d\u00f8d. Lige fra pladens &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=802\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1325,1505],"tags":[131,10,380,379],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/802"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=802"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/802\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2587,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/802\/revisions\/2587"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=802"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=802"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=802"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}