{"id":797,"date":"2012-09-29T03:00:09","date_gmt":"2012-09-29T02:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=797"},"modified":"2017-10-19T12:50:47","modified_gmt":"2017-10-19T11:50:47","slug":"364-johnny-cash-american-recordings-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=797","title":{"rendered":"364 – Johnny Cash – American Recordings (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Johnny Cash er en legende indenfor rock and roll, rockabilly og country, is\u00e6r p\u00e5 grund af hans sange fra 50’erne og 60’erne. Han begyndte dog at blive popul\u00e6r igen i 90’erne, og pladen, der fik Cashs karriere til at blomstre igen, hed\u00a0American Recordings<\/em>,<\/em>\u00a0blev udgivet i 1994, og den bestod hovedsageligt af covers og nyindspilninger af gamle Cash-sange, alle opf\u00f8rt af Cash alene med sin akustiske guitar. Pladen \u00e5bner med sangen\u00a0Delia’s<\/em>\u00a0Gone<\/i>, der oprindeligt blev indspillet af Cash i 1962. Den oprindelige udgave havde uden tvivl ogs\u00e5 sin s\u00e6re charme med den enorme kontrast mellem den lystige melodi og teksten om at dr\u00e6be en kvinde, men den nye udgave er mere trist, t\u00e6nksom og fortrydende, hvilket giver den noget ekstra dybde.\u00a0Let the Train Blow the Whistle<\/em>\u00a0var lavet specifikt til denne plade. Den handler om at acceptere visse ting her i livet, og det f\u00e5r man ogs\u00e5 lyst til, som Cash p\u00e5 charmerende vis synger den.\u00a0The Beast in Me<\/em> er ligeledes en original sang, selvom den er skrevet af Nick Lowe, der senere indspillede et cover af den. Den er meget t\u00e6nksom og dybsindig. Drive On<\/i>, endnu en original sang, er ret s\u00e5 lystig, og man l\u00e6rer hurtigt at synge med. Den f\u00f8les taknemmelig, og man opdager hurtigt, hvor meget teksten har at byde p\u00e5.<\/p>\n

Why Me Lord?<\/em>, et cover af en Kris Kristofferson-sang, forts\u00e6tter den taknemmelige tone, dog denne gang med en religi\u00f8s indgangsvinkel. Jeg har generelt rigtig sv\u00e6rt ved at v\u00e6rs\u00e6tte religi\u00f8s musik, og dette er ikke en undtagelse. Jeg vil dog sige, at sangen lyder bedre i Cashs simplistiske udgave.\u00a0Thirteen<\/em> er et originalt nummer, denne gang skrevet af Glenn Danzig fra metalgruppen Danzig. Sangen er virkelig dyster og grov, og selvom Danzig ogs\u00e5 senere lavede et cover, der naturligvis havde den dj\u00e6velske flavour, man forventer fra genren, f\u00f8les Cashs version mere reel, mere grusom og mere dyster.\u00a0Oh Bury Me Not<\/em> er endnu en nyindspilning af en \u00e6ldre Cash-sang, denne gang fra 1965. Det er ikke rigtig min yndlingssang p\u00e5 pladen, og jeg foretr\u00e6kker nok originalen. Den \u00e5bner med en b\u00f8n, og som jeg sagde tidligere, interesserer den slags mig virkelig sj\u00e6ldent. Derudover er melodien ret monotom. Til geng\u00e6ld er hans cover af Leonard Cohens\u00a0Bird on a Wire<\/em> virkelig flot. Det er en trist sang om uopn\u00e5elig frihed, og den er meget r\u00f8rende. Hans cover af Eddy Arnolds\u00a0Tennessee Stud<\/em>, der i \u00f8vrigt er opf\u00f8rt live, er til geng\u00e6ld en ret gammeldags countrysang. Det er den selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 i originaludgaven, men denne heste-ballade f\u00f8les bare s\u00e5 triviel ved siden af alle disse sange om fangeskab og d\u00f8d.<\/p>\n

Down There by the Train<\/em> er skrevet til dette album, og det er skrevet af ingen ringere end Tom Waits, som ogs\u00e5 senere selv har fortolket den. Waits har som altid skrevet en fantastisk melodi, som er meget r\u00f8rende. Mens man kan h\u00f8re vanlige Waits-elementer, lyder den dog som skabt for Cashs stemme, hvilket den jo ogs\u00e5 er.\u00a0Redemption<\/em> er ligeledes original, og det er en meget dyster sang. Stemningen rammes helt perfekt, og den simple instrumentation har ikke v\u00e6ret udnyttet bedre p\u00e5 albummet end her.\u00a0Like A Soldier<\/em> er pladens sidste originale nummer, og selvom den f\u00f8les meget som et gammelt Cash-nummer, kan man m\u00e6rke, at dette er fortalt af en \u00e6ldre herre. Dette er dog kun en god ting, da man let kan h\u00f8re hans erfaring. Albummet afsluttes med endnu et live-nummer, denne gang af Loudon Wainwrights\u00a0The Man Who Couldn’t Cry<\/em>.\u00a0Det er en meget morsom historie, selvom der sker nogle ikke s\u00e5 lystige ting i sangen. Det er godt skrevet af\u00a0Wainwright og is\u00e6r godt fortalt af Cash. Det er en rigtig god afslutning til et rigtig godt album.<\/p>\n