{"id":768,"date":"2012-09-16T01:00:56","date_gmt":"2012-09-16T00:00:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=768"},"modified":"2017-10-19T12:43:23","modified_gmt":"2017-10-19T11:43:23","slug":"379-bruce-springsteen-greetings-from-asbury-park-n-j-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=768","title":{"rendered":"379 – Bruce Springsteen – Greetings from Asbury Park, N.J. (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Bruce Springsteen er om nogen en rocklegende, men som enhver anden musiker m\u00e5tte han selvf\u00f8lgelig starte et eller andet sted, og i hans tilf\u00e6lde var det med albummet\u00a0Greetings from Asbury Park<\/em>, N.J.\u00a0<\/em>fra 1973. Albummet \u00e5bner med sangen\u00a0Blinded By the Light<\/em>, som et par \u00e5r senere ville blive til et stort hit for Mannfred Mann’s Earth Band. Melodien er da ogs\u00e5 fantastisk, rimene er sjove, og man f\u00e5r let lyst til at synge med. Disse kvaliteter er dog alle mere fremtr\u00e6dende i Springsteens original, s\u00e5 hvorfor den ikke blev til et megahit har jeg ingen anelse om. Det var endda albummets f\u00f8rstesingle. Det andet nummer,\u00a0Growin’ Up<\/em>, er en ganske sjov, sentimental sang om at blive voksen. Man kan n\u00e6rmest se den unge Bruce Springsteen for sig, mens han synger om sine minder, og det f\u00f8les som om, man selv er der.\u00a0Mary Queen of Arkansas<\/em> er en ret langsom k\u00e6rlighedssang. Man kan godt m\u00e6rke, at Springsteen stadig var lidt ny p\u00e5 scenen, for hans stemme her egner sig ikke s\u00e5 pragtfuldt igen til denne slags sange. Dog er det en ganske smuk sang, og Springsteens guitarspil komplimenterer stemningen smukt.
\n<\/i><\/p>\n

Da kommer pladens absolut korteste sang, Does This Bus Stop at 82nd Str<\/i>. Sangen siger mig ikke n\u00e6r s\u00e5 meget som resten af albummet, men den har nogle virkelig flotte \u00f8jeblikke stadigv\u00e6k. Der bliver leget godt med tempoet, og de gode linjer overfalder n\u00e6rmest hinanden. Ja, det er kun melodien, der ikke rigtig siger mig noget.\u00a0Lost in the Flood\u00a0<\/em>er en ganske r\u00f8rende sang. I tempo og lyd minder den meget om\u00a0Mary Queen of Arkansas<\/em>, men i tema er den meget anderledes. Det er en r\u00f8rende fort\u00e6lling om en krigsveteran, og hertil passer Springsteens stemme meget flottere. Sangen bliver til sidst rigtig dramatisk, og det er et helt igennem smukt nummer.\u00a0The Angel\u00a0<\/em>er endnu et ganske langsomt nummer. Den er dog ikke s\u00e5 lang som hverken\u00a0Mary Queen of Arkansas<\/em> eller\u00a0Lost in the Flood<\/em>, og det mest fremtr\u00e6dende instrument er uden tvivl et klaver. Det er ganske smukt, men det er ikke en af de mest mindev\u00e6rdige sange p\u00e5 pladen. Jeg kan dog ikke n\u00e6gte, at det er en virkelig flot sang.<\/p>\n

Der kommer mere gang i den med sangen\u00a0For You<\/em>. Det er en rigtig fed, sjov sang, der handler om en kvinde, der har fors\u00f8gt selvmord. Det lyder ikke som et emne, der nogensinde kunne blive til en sjov, poppet sang, men det virker, for Springsteen fort\u00e6ller det fra et perspektiv, hvor han pr\u00f8ver at hj\u00e6lpe denne kvinde. Han bliver ret poppet p\u00e5 sangen\u00a0Spirit in The Night<\/em>, der er en virkelig f\u00e6ngende, sjov sang. Den minder ret meget om\u00a0Blinded By the Night<\/em> i sin lyd, men der er lidt mere af en jazzet lyd her. Denne blev ligeledes mere popul\u00e6r med Manfred Mann’s Earth Band i sin tid, men igen foretr\u00e6kker jeg Springsteens udgave, for Springsteen har mere hjerte og k\u00e6rlighed p\u00e5 sin udgave. Albummet afsluttes formidabelt med\u00a0It’s Hard to Be a Saint in the City<\/em>. Sangen udvikler sig meget, og den f\u00f8les virkelig konkluderende. Den er ganske sjov, og den g\u00f8r, at man meget let f\u00e5r lyst til at spille pladen et par gange mere.\u00a0Greetings from Asbury Park, N.J.\u00a0<\/em>er af enormt h\u00f8j kvalitet, is\u00e6r i betragtning af, at det er en debutplade. Det her er en pragtfuld plade, og Springsteen blev kun bedre derefter.<\/p>\n